Bumletur på Fraser Island

Lørdag morgen den 21. november var vi "ready to go" til Fraser Island. Det var i hvert fald, hvad Marie troede. Dagen for inden havde Marie kigget i papirerne og kunne ikke finde nogen steder, hvor der stod noget om, at vi skulle ringe og bekræfte turen - så alt var jo i den skønneste orden. Efter et hurtig morgen bad, hvor Tim som sædvanlig ventede på, at Marie fik vasket parykken og barberet stylterne, kiggede han lige en ekstra gang i papirerne - og hvad så han? Turen til Fraser Island skulle bekræftes 24 timer inden afgang!!! Nu var det bare sådan, at kl. var 06.00, og vi skulle hentes 07.05… Vi forsøgte at ringe med kom ikke igennem så tidligt på dagen. Så var der kun et at gøre: gå ud og håbe på, at bussen alligevel ville komme og samle de umulige turister fra Danmark op - vi havde jo betalt for turen på forskud. Heldigvis kl. 07.05 kom bussen, og vi stod da også på deres liste - heldigvis. (Marie havde været så nervøs over den manglende bekræftelse, at hun havde siddet på toilet hele morgnen og "renset ud i kanalen"…)

Vi ankom til færgen, og til de af jer der tror, at det er en stor færge som sejler til Fraser Island, så kan i godt tro om igen. Færgen minder mest om en ombygget model af de færger, som sejler mellem Lolland og Femø/Fejø. Dette til trods for at øen besøges af mere en 350.000 turister om året.

Da vi lagde til på Fraser Island blev vi delt op i grupper efter, om man havde bestilt en en- eller to-dages tur på øen. Vi ville have det hele med og havde derfor bestilt turen med overnatning. Vi blev guidet ind i en ganske komfortabel 4WD bus af en nyere model med lædersæder og hele baduljen… lædersæder er nemlig super behagelige, når det er mellem 35 og 40 grader, hvor man sveder ca. 7 liters kropvæske pr. dag. Der var seler ved alle pladser, og i henhold til gældende lov, blev vi beordret til at tage dem på. Hvilket nu også viste sig at være en ganske god ide. Fraser Island er verdens største sandø, og alt fra 20 cm og ned er rent sand. Dvs. alle veje på øen består også af det fineste sand. Da det ikke havde regnet på Fraser Island i 4 måneder, var sandet efterhånden så løst, at det gav en ordentlig bumletur at køre over det, hvor bagdelen lettede sig adskillige gange fra lædersæderne.Første stop var ved Central Station, hvor vi begav os på en 2,5 km gåtur i den frodige regnskov. De første små 2 km gik langs Vanggoolba Creek, der løber hen over en sandbund. Dette betyder, at åen ikke giver den mindste rislen fra sig, hvilket virkede helt undeligt! Turen bød også på enorme træer heriblandt Kauritræer, som vi også oplevede - dog i noget større format - på New Zealand for 3 år siden. Den sidste del af turen foregik på øens veje i sand til knæene. Vores chauffør var bange for, at bussen ville sidde fast, hvis han kørte hele vejen op for at hente os, hvor turen i regnskoven sluttede, så han bad os om at gå de sidste få hundrede meter ned ad vejen. Efter en mindre lækker buffet frokost på Eurong Beach Resort fortsatte turen i bumlebus op ad 75 mile Beach, der er hovedvejen på Fraser Island og samtidig landingsbane for de små turistfly!! Første stop var ved Eli Creek, som er østkystens største ferskvandsflod og som lader ca. 4,2 mio. liter vand ud i Stillehavet i timen!! Efter et lille døb i det kølige vand kørte bussen videre mod Coloured Sands, hvor man kan se 72 forskellige nuancer af sand i klitterne. Et meget imponerende syn. Efter det obligatoriske fotostop, hvor turens koreanske par mindst fik skudt 57 billeder af, trillede vi videre mod turens nordligste stop; Indian Head. Indian Head er et 60 meter højt klippefremspring med den mest fantastiske udsigt over den lange strand og ud over havet, hvor vi både fik havskildpadder, hajer, rokker og imponerende store fiskestimer at se. Efter klatreturen op ad Indian Head, gik turen atter mod syd til en af Fraser Island største attraktioner - en gammel bunke skrot. Eller nærmere betegnet Maheno Wreck, der er det rustne vrag af en gammel luksusliner, der i tidernes morgen sejlede mellem Sydney og Auckland. Efter 2. verdenskrig, hvor skibet var blevet brugt som hospitalsskib, skulle det til Japan til reparation. Under turen blev skibet fanget i en cyklon og strandede på Fraser Island. Her har skibet så prydet 75 mile beach siden. Ved 18-tiden nåede vi atter Eurong Beach Resort, hvor vi skulle overnatte. Efter en ok middag og en meget tvivlsom australsk dessert bestående af gamle brødskiver med budding gik vi en tur på Beach bar for at skylle middagen ned med lokale øl og drinks.

Søndag morgen startede med en times bumletur hen over øen til Lake McKenzie, der ligesom Whitehaven Beach er kåret blandt de ti bedste i verden. Hvilket i dette tilfælde heller ikke er uden grund. Før vi dog nåede så langt, var der en enkelt lille forhindring, der skulle overvindes… vi endte nemlig i en længere kø af biler, da en af firehjulstrækkerne med backpackere havde gravet sig godt ned i de løse sandveje. Med hjælp fra vores guider blev de skubbet fri med ordene "drive like you have stolen the car!!"Hvor tit hører man lige det om biler, man har lejet??? Vi fik i hvert fald ikke de ord med på vejen i Cairns, da vi første gang satte os bag rettet i vores Toyota HiTop. Efter den øvrige rand af biler var sluppet vel gennem hullet i vejen/sandet, nåede vi den berømte strand. Og hvilket syn… kridt hvidt sand og azurblåt vand… efter at have overværet et bryllup på stranden (meget romantisk sted at blive gift), fået taget et par billeder eller 40 og daset i vandet, gik turen mod Eurong Beach Resort for en af deres fabelagtige buffet frokoster… øøøhhh!! Vi fik i hvert fald noget at spise og fyldt vores vanddunke inden turen gik få kilometre op ad stranden til Lake Wabby. Fra stranden var der en diskret 45 minutters gåtur i sand og 40 grader, før vi nåede den smaragd grønne sø, der var dejlig forfriskende efter sådan en tur. Det værste var dog, at vi skulle samme vej tilbage igen!! Godt møre efter gåturen kørte vi ved 15.30 tiden tilbage mod Eurong Beach Resort for sidste gang i denne omgang. Og kl. 17.00 sejlede færgen atter mod fastlandet efter et par rigtig spændende dage på verdens største sandø, hvor vi rigtigt fik testet bussens seler.

Mandag fortsætter vi mod syd - nærmere betegnet til Noosa - hvor vi har planlagt at slappe af et par dage.

En masse feriehilsner fra

Tim & Marie