Saa er det Agra, og Taj Mahal. Vi tog ind tidligt i morges og saa Taj Mahal, og brugte lang tid paa at se paa denne helt enestaaende bygning.

Vi ankom for nogle dage siden, og som altid er ankomsten paa en togstation et helvede. Alle vil ha en med i deres rickshaw, og det er ikke altid de vil kore en det sted hen man beder om. Men i forvirringen stodte vi paa en fyr, der gerne ville vaere vores guide i nogle dage. Det er virkelig svaert at stole paa nogen i Indien, og vi maate haabe paa det bedste. Han tog os med i hans lille bil uden sidespejle, og vi sad lidt anspaendte paa bagsaedet. Men pludselig trykkede han paa en knap og der kom et velkendt "Oh Baby baby" paa fuld hammer ud af hojtalerne. Vi kiggede paa hinanden med et smil, og vi var begge positivt overraskede over at hore Britneys Hit me baby one more time. Der gik ikke mange sekunder for vi sad 3 mennesker og sang med, og stemningen blev meget bedre.

Saadan gik dagene med Waseem som guide: med 90 musik paa fuld smader, mens han snorkler sig gennem den sindsyge traffik. Resten af dagen staar paa Bollywood film og indisk mad.

Jeg begynder at glaede mig til komme hjem, da min tolmodighed her i Indien ikke er hvad den har vaeret. Jeg er traet af at ha tiggende born i haelene, folk der prover at saelge noget til en hvert andet minut og rickshaw chaufforer der haardnakket vil ha en med selvom man paastaar at man ikke skal bruge en rickshaw. Saa jeg glaeder mig til at faa lidt ro paa.

Knus

Marie