Hej alle!
Saa har vi snart vaeret her i 3 uger og der er sket en masse siden sidst. Den foerste weekend var vi paa en tur med hele hostellet til et vandfald. Vi koerte laaang tid med dalladallaen paa bumpede veje og naede til sidst frem til en mark, hvor vi fik udleveret nogle vandrepinde. Herefter gjaldt det saa om at gaa nedad - meget stejlt - og efter en svedig tur naaede vi endelig vandfaldet, som var utroligt smukt. Vandet var meget koldt, men forfriskende. Vi klatrede op igennem en skov med meget mudder og paa rystende ben naaede vi op paa vandfaldet. Vi var ca 10 meter oppe og skulle hoppe ud fra vandfaldet fra en glat sten. Det tog lige et par sekunder ekstra at hoppe naar man saa hvor langt der var ned - men til sidst sprang vi og det var mega sejt.

Denne weekend oplevede vi ogsaa hvordan man fester paa tanzaniansk maner. Det startede med, at vi blev hentet i en party-dalladalla af 4 friske maend. Lige saa snart vi satte os ind i dalldallaen (vi var ca 25 i en 15-personsbil) begyndte den afrikanske musik paa hoejeste volumen, blandt andet sangen "shake your bombom" som betyder ryst din roev. Herefter blivre ma saa koert rundt paa forskellige barer og klubber, hvor Maria blandt andet moedte vinderen af det tanzanianske Big Brother. Vores yndlingssted indtil videre hedder Glacier og er en udendoers bar med plads til en masse mennesker. Det skal ogsaa lige siges, at naar man tager i byen er alle toiletterne et hul i jorden, hvilket er noget af en udfordring efter et par oel.

Selvom man sagtens kan gaa i byen (i dalladallaen) kan man under ingen omstaendigheder gaa ud efter det er blevet moerkt, fordi der er stor chance for at blive roevet. Det har vi lidt svaert ved at vaenne os til . Hver gang man skal bevaege sig uden for hostellet skal man enten ringe efter en taxi eller en bodaboda (scooter).
I det hele taget stoler man ikke saerlig meget paa maendene hernede, hvilket der er flere grunde til. Kun et par enkelte taxichauffoerer samt vores dalladalla-maend kan man stole paa. Og saa vagterne paa hostellet selvfoelgelig. F.eks. oplevede Julie en dag, at en gruppe paa 20-25 maend pludselig proevede at overfalde en af laererinderne paa vores projekt, fordi der var opstaaet en misforstaaelse med nogle penge. Paa dette tidspunkt stod Julie og de andre frivillige med de 8 boern fra boernehjemmet og maatte ringe efter nogle sikkerhedsfolk, som saa kom susende i hoej fart lidt efter. Her hoppede de ud af vognen med hjelme og vaaben og dirigerede os alle op paa ladet af bilen, hvorefter vi blev koert sikkert til poolen. Det var dog noget af en skraemmende oplevelse og maendene forfoelger hende stadig.

Mange af de smaa piger paa vores projekt har ogsaa oplevet at blive voldtaget derhjemme, og man kan sagtens se i deres oejne, at de har oplevet meget vaerre ting end et barn normalt har. Tit naar vi koerer i dalladallaen om morgenen og vi stopper op for at koebe bananer er der klamme maend der kommer hen for at tale med boernene ind gennem vinduet. Det er gaar lige over ens graenser!
Generelt er maendene hernede ret klamme, ucharmerende og langt fra gentlemen som de var i Brasilien.
I sidste uge paa projektet kom der pludselig en voksen mand og legede med boernene. Han var mentalt ikke saerlig gammel og havde ingen daarlige intentioner, men var alt for voldsom og endte naesten med at sparke et barn i hovedet da de spillede fodbold. Paa et tidspunkt stjal han en banan fra et barn og da han senere forsoegte at loefte et barn op i oererne gik det op for os, at vi hellere maatte faa ham vaak. Det tog lidt tid, men endelig gik han og det var ret skraemmende.

Boernene bliver tit syge og nogle gange maa vi tjekke alle 206 boern for en sygdom - i sidste var det faaresyge - og vi foeler os af og til mere som laeger end som nyudklaekkede studenter. Selv laererne tror vi ved alt om laegekundskaben og beder os baade om at give medicin, forbinde saar og stille en diagnose.

En af laererne hedder Rahab og noget af en stor madame. hun har imidlertid forelsket sig fuldstaendig i Maria, siden hun hedder det samme som hendes egen (ulidelige) datter. En af dagene da Maria var blevet meget solskoldet mente hun, at Maria havde forsoegt at blive lige saa sort som hende, for at kunne ligne hendes datter. Det har ogsaa resulteret i en masse kaerlighedserklaeringer som "jeg elsker dig" og "ej hvor har jeg savnet dig".

En anden, der ogsaa har forelsket sig i Maria er en mand vi moedte paa gaden. Han hed Donald og det foerste han sagde var "Du er saa smuk Maria. Du har en flot svingende afrikansk numse". Det var meget sjovt og noget af et kompliment, men selvom han gav os sit kort og tilboed os en sodavand og en snak har vi ikke ringet til ham...

Faktisk moeder vi en masse sjove mennesker paa gaden som enten vil give highfive eller raaber efter os "hey, nice tan" da vi var allermest solskoldede.
Solcremen er en mangelvare her, siden ingen andre end turister bruger det. Vi var saa dumme at koebe en faktor 40 til ca 10 danske kroner og saa herefter tilbringe en hel dag ved poolen (paa et naerliggende hotel) uden at have testet den foerst. Dette resultetrede i, at vi i skrivende stund ikke er roede mere, men skalder paa hele internetcafeens gulv - laekkert.

Man foeler sig utrolig rig hernede - ikke kun fordi vi er fra Europa, men ogsaa fordi 1000 tanzanianske shillings er 3,5 danske kroner. Saa da vi foerste dag haevede 300.000 hver foelte vi os som mangemillionaerer. Isaer fordi vores daglige dalladalla koster 10.000 om dagen og et billigst 2.500. Ja vi lever i luksus hernede...

Lige for tiden paa projektet laver vi det saedvanlige med at hjaelpe i undervisningen - nogle gange har vi en hel klasse for os selv, hvilket er MEGET kaotisk. Vi underviser ogsaa en pige paa 20 som aldrig har gaaet i skole. Hun kan derfor hverken skrive paa engelsk, swahili eller regne. Det er godt nok lidt af en udfordring at undervise i swahili, naar man ikke selv kan sproget, men det gaar okay.
Vi er ogsaa meget kunstneriske og laver plancher med alfabetet, tal osv. Det er laererne meget glade for og slaas naermest om det faerdige produkt.
I soendags var der Kilimanjaro-marathon hvor man enten kunne loebe 5, 10, halv eller helmarathon. Mange fra hostellet loeb denne dag, vi valgte dog at vaere heppekor og fotografer. Der var rigtig hyggelig stemning og der var mange turister fra hele verden (og en masse flotte loeberfyre). Det var ogsaa sjovt at se, at alle vesterlaendingene loeber med musik, vandflasker i baeltet, dyrt toej, sko og solbriller, mens afrikanerne loeber i brugt vinterjoggingtoej som sikkert stammer fra en roede kors container. De ligner alle sammen nogen der kunne loebe et marathon helt uden traening - hvilket de sikkert ogsaa kan.
Desuden ser vi en masse genbrugstoej hernede, som bliver solgt paa markeder og paa gaden, selvom det jo egentlig er meningen at folk skulle have det gratis.
Her i weekenden tager de fleste paa hostellet paa safari, saa vi kun er meget faa tilbage. Derfor har vi aftalt med to af de danske piger, Marloes og Mette-Louise, som vi er meget glade for, at vi skal koebe fredagsslik og lave filmhygge. Det glaeder vi os til! Vi ser frem til en meget stille og hyggelig uge.

Knus og kram