Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen!
Vi landede I Dar Es Salaam for en lille uges tid siden, og foeler os allerede som en del af det store Afrika.
Dar Es Salaam var utroligt varmt, selv vores taxi chauffoer kalder byen for "the oven". Vi boede I 2 dage paa et lille hotel, der ligger 5 minutter fra lufthavnen. Her stiftede vi for foerste gang bekendtskab med "Afrikansk tid". Vi skulle koebe en shamphoo, et relativt simpelt indkoeb, som endte med at vare en halv time.
Man har virkelig ikke travlt hernede, faktisk anses det som en god ting, hvis man tager tingene heeelt med ro!
Vi havde egentligt planlagt at besoege Zanzibar mens vi var I Dar Es Salaam, men vi endte med at bruge de 2 dage paa at sove, fordi vi led saa meget af jetlag. Der er jo 6 timers forskel I forhold til Brasilien. Vores jetlag bliver bedre, men vi er stadig traette paa nogle maerkelige tidspunkter.
Flyveturen fra Dar es Salaam til Kilimanjaro var ogsaa noget af en oplevelse. Flyvemaskinen var meget lille og gennemgangen af sikkerhedsinstrukserne var minimale. Vi var glade for, at vi har floejet saa meget indtil nu, at vi naermest kan det I hovedet!
Vi ankom til Hostel Hoff lige omkring middag. Her er rigtigt hyggeligt og folk er meget soede. Halvdelen af dem der bor her er danske. Det er sjovt, men vi kan godt maerke, at vores dansk er blevet daarligere, fordi vi kun har snakket dansk med hinanden I laang tid. Saa vi skal lige vaenne os til at tale korrekt igen.
Mandag var vi paa en lille rundtur I Moshi. Her smagte vi mango med peber (meget specielt). Og laerte et par nyttige vendinger pa swahili. F.eks. siger alle 'mambo' til en, der betyder "hvordan gaar det". Til dette skal man svare 'Pooha', hvilket foeles helt forkert - for I Brasilien betyder det ikke 'tak, det gaar godt', men 'gaa vaek' eller 'skrid'.
Vi blev ogsaa lidt chokerede over hvordan man skal klaede sig hernede. Vi vidste godt paa forhaand, at man ikke skal gaa rundt I de korteste shorts og t-shirts, men de gaar faktisk ret hoejt op I det. Foerste dag paa vores project havde vi shorts, der gaar ned til knaeende, men lokalbefolkningen klagede over det, for her er knae aabenbart utroligt sexede, hvorimod arme og barm gerne maa vaere synligt - yderst besynderligt…
Men vi har allerede koebt afrikanske tasker til 20 kroner stykket (haandsyet med stof vi selv har valgt). Vi vil ogsaa gerne koebe et par lange bukser, som vi regner med at kunne faa for 40 kroner. Vi maa jo hellere klaede os paa, saa vi ikke kraenker nogen.
Vi startede paa vores project I tirsdags, og har nu vaeret pa projektet 4 gange. Selvom det er nyt og anderledes, foeler vi os allerede som en stor del af projektet, og vi braender virkelig for det. Projektet hedder 'Kilimanjaro young girls in need'. Vi er 4 danskere her og en fra Canada. I Danmark fik vi det indtryk (ligesom de 2 andre danske piger), at projektet havde 50 unge piger fra 5-15 aar, som skulle undervises I engelsk og matematik, samt aendre deres levevej, saa de f.eks. ikke ender I prostitution.
Da vi om morgenen blev hentet I vores dalladalla (en lille minibus) og koerte gennem krat og busk med 7 smaa boern fra et boernehjem, viste det sig, at virkeligheden var en helt anden.
Skolen bestaar af 206 smaa boern (bade piger og drenge) fra 3-9 aar - og de har 5 laerere, saa det er meget kaotisk. Isaer fordi laererne ikke er saerlig paedagogiske - de boern der har svaerest ved skolen, er placeret bagerst I klassen, og de laerer saetninger paa engelsk, som de kan udenad men ikke forstaar. Den foerste dag sad en lille dreng og graed. Det viste sig, at han var syg og havde skidt i bukserne. Da vi sagde det til laereren, grinede hun bare og hentede vand til at vaske gulvet - istedet for at starte med drengen.
Ogsaa frikvarterende er kaotiske. Alle boern skal have en kop tynd groed og en banan. Men de er saa sultne, at de slaas og snyder hinanden for ar faa lidt ekstra. Det er haardt at afvise dem, naar de spoerger om de maa faa en banan mere!
Noget andet der er haardt, er at se, at de meget tit bliver syge. Paa skolen har de flere kasser med medicin - bl.a. er der en hel kasse kun med hiv-medicin. Det er virkelig haardt, isaer fordi det er boern. Men det foeles godt, at man kan goere en forskel.
Tirsdag var vi I pool med 7 boern fra et boernehjem (dem vi foelges med hver morgen I dalladallaen). De havde aldrig proevet at svoemme foer, men efter 2 sekunder sprang de alle fra kanten eller klamrede sig til ryggen af os. Det er fantastisk at se deres glade ansigter og alle boernene er virkelig dejlige. Vores prohjektleder Michelle (som er et helt fantastisk givende menneske) vil goere dette til en ugentlig tradition, fordi boernene elsker det saa meget. Saa nu er vi ogsaa svoemmelaerere!
Det er meget svaert at undervise boernene, I og med at de kun forstaar Swahili, men man kan godt hjaelpe laererne med at faa nye ideer til undervisningen. (f.eks. at lave undervisingen mere visuel, saa boernene rent faktisk forstaar det, istedet for bare at laere en remse). Vi hjaelper boernene med regnestykker, og der er ikke noget bedre, end naar boernene forstaar meningen med det. De bliver saa glade, naar laererne endelig roser dem for deres arbejde.
Vi begynder saa smaat at laere boernene og deres baggrund at kende. En af pigerne (Felista) har vi holdt saerligt oeje med. Hun er foraeldreloes og bor hos 2 aeldre mennekser. Kvinden tager sig af hende, men naar hun er vaek fra huset, er der slet ikke nogen der holder oeje med hende. Og hun bliver ved med at faa malaria, saa vi er begyndt at tage hende med paa boernehjemmet, saa vi er sikre paa, at hun tager sin medicin. Hun er egentligt 8 aar, men ligner en paa 5. Vi er blevet rigtigt glade for hende, og haaber at hun snart faar det bedre.
Alle boernene kalder os 'teacher' og er virkelig soede. Deres store brune oejne smelter vores hjerter, men de kan ogsaa godt vaere grove ved hinanden. Her slaas og stjaeler man tit fra hinanden. Og de fleste har en ret daarlig baggrund, enten sygdomsramte familier, fattige familier eller foraeldreloese boern. Derfor kan faa af dem godt vaere ude for paedagogisk raekkevidde, fordi det eneste de taenker paa, er at de er sultne!
Naar man kommer hjem fra projektet, hygger man sig paa hostellet. Vi spiller kort, fodbold, slapper af, ser film, tager ud og shopper/spiser, gaar til poolen osv.
I weekenderne tager man i byen, eller tager paa tur til smaa vandfald eller laguner. Det er ligesom en stor familie, vi hygger os rigtig godt sammen og tager ogsaa paa ture sammen (safari, Kilimanjaro og Zanzibar). Vi overvejer at tage paa safari med nogle fra hostellet.
Vi faar ogsaa super god mad her, frugter, pandekager, samosas, pasta, ris og laekre koedretter. Vi ender nok med at rulle til Indien..
Det er super rart at vaere her og man kan slappe rigtig godt af, inden man tager ud paa projektet, som er meget kaotisk og spaendende.
Vi elsker allerede at vaere her og synes at 2 maaneder er alt for kort tid! Vi har opevet saa mange utrolige ting, som man slet ikke kan forklare, vi er saa glade for at vi faar lov til at opleve det, og vi kan kun anbefale andre at lave frivilligt arbejde. Vi tror man faar meget mere end man selv giver vaek!
- comments
Nina Endnu engang rigtig spændende læsning!
vivi svendsen det er dejligt at høre fra jer og vi tænker meget på jer begge to dernede i varmen herhjemme er det jo noget køligere. kærligste hilsener fra mormor og morfar