Mandag formiddag skulle vi rejse til Airlie Beach, en by på Gold Coasten. Da vi ankommer til Airlie skulle vi først checke os ind ved det selskab som vi skulle flyve med dagen efter. Tine og jeg har været hooked på at skulle springe i faldskærm lige siden vi kom, og dette var stedet vi ville gøre det. Vi måtte desværre vente til fredag morgen hvor vi kom hjem fra vores bådtur - så måtte vi se hvordan vejret var det. Efterfølgende checkede vi ind på vores hostel - et virkelig flot hostel hvor vi havde et værelse for os selv. Her var der både svimming pool, palmer, en lille å der løb igennem det hele, beach volley baner og en udendørs bar. Hvor der var Happy Hour fra kl. 17. Dette måtte vi selvfølgelig prøve, selv om vi var ved at dø af sult - og så ved vi jo godt at det slår endnu hårdere. Vi fik drukket et par kander øl før vi fik os slæbt hen for at få noget af spise. Her fik vi endnu mere at drikke og på vej hjem var der et sted lige ved siden af vores hostel der havde live musik - og det kan man jo ikke hoppe udenom. Så i stedet for at smutte hjem i seng, fik vi os lige lidt mere at drikke, og lidt mere og lidt mere. Det var nu nemt nok at komme op dagen efter, men så kom tømmermændende ellers snigende. En omgang burgermad kunne ikke gøre det og det endnu med at jeg kastede op på en fugl - til stor overraskelse og morskab for de andre to. Og mig selv for den sags skyld. Det hjalp lidt at ligge ved lagunen og komme i det kolde vand et par gange. Men da vi skulle gå til båden, var der stegende hedt og det er ikke godt for en træls mave! Dog kunne en kold skub op is gøre det. Før vi hoppede på båden, blev vores sko taget fra os, da det var forbudt at have på på båden. Vi blev alle mast ind i kabyssen hvor der stod pizza klar til os. Her fik vi de nødvendige informationer og hilste på hinanden. Der var meget trangt, airconditionen var ikke tændt og dette samlet med en gang tømmermænd er ikke det fedeste. Heldigvis var det hurtigt overstået og vi kunne komme ud på dækket. Her kunne dem der havde lyst, høre om dykning og snorkling. Jeg havde ikke regnet med det, men jeg måtte gerne dykke selv om jeg har haft dræn i øret. Derfor skulle vi ud og prøve at lave "skills". Dette er når man lærer at tømme vand fra dykkerbrillerne undervand, hvordan man får fat i mundstykket hvis man taber denne osv. Selv om dette kun var en lille smule under vand kunne jeg stadig mærke det i øret jeg ikke havde haft dræn i. Jeg vidste at det ville blive hårdt at komme ned på bunden, men det skulle prøves. Indtil vi kunne komme ud og dykke dagen efter, måtte vi jo lige se hvad de havde at byde på ved Great Barrier Reef. Og lad mig sige at det var noget af en oplevelse. Man kan ikke se det når man bare svømmer, men med dykkerbriller kan man se fisk overalt! Helt tæt på dig, i mange farver. Vi havde fået besked på at holde udkig efter en stor fisk, en fisk de kalder Cruella - og man kan ikke forestille sig hvor stor den er før man ser den. Vi troede vi havde set den, men det viste sig bare at være nogle "små" fisk i forhold til Cruella, da vi endelig så det. Hold kæft den var stor, og må da indrømme at man godt kunne blive lidt bange  Dagen efter skulle dykningen så afprøves. Jeg blev teamet op med dykkerinstruktøren - jeg skulle bare klemme hans hånd hvis det blev for meget med mine ører og vi ville svømme op med det samme. Jeg var ikke kommet længere ned end 2 meter før jeg begyndte at kunne mærke det i ørerne. Mit problem var at jeg ikke kan udligne trykket, så mit hoved føltes som en kæmpe ballon. Indtil videre var det ikke slemt nok til at jeg ville på - jeg ville forsøge at komme ned på bunden. Vejen derned var utrolig flot, meget farverig. Så nemofisk, dogfish, alle mulige andre farverige fisk som jeg ikke kan navnet på. På vej ned mod bunden, troede jeg mit hoved skulle eksplodere, jeg kæmpede mig ned på bunden. Ville bare have billedet på bunden overstået og så var jeg klar til at smutte mod toppen igen. Da jeg kom på bunden var det egentlig ikke så slemt med mine ører. Jeg besluttede mig for at blive dernede - det var alt for flot og spændende til at jeg kunne droppe den oplevelse. På et tidspunkt vender instruktøren sig om og laver tegnet for "HAJ". Åndssvag som jeg er, er jeg klar på et billede. Jeg svømmer foran instruktøren og gør mig klar. Dog falder jeg lidt ned mod bunden, instruktøren prøver at gribe fat i mig, men misser. Da jeg vender mig om, er der kun 1 meter hen til hajen. Den svømmede væk, da vi var kommet for tæt på den. Men jeg fik mit billede. Vi fik efterfølgende af vide at hajen var gravid, så vi skulle være heldige med at den ikke have været aggressiv, da de er meget beskyttende i den periode. Efter 45 min under vand svømmede vi mod overfladen igen. Jeg kan ikke hvornår jeg sidst har haft så ondt i ørerne, men det var det hele værd. Jeg havde dog vand i det ene øre i næsten en hel dag. 3. dag skulle vi ud på Whitehaven Beach - 1 af verdens 7 vidundere. Og lad mig sige det sådan, jeg kan godt forstå at det er sådan. Selv om vejret ikke var det bedste denne dag - var denne ø stadig utrolig flot. Jeg kan ikke forklare hvor flot det var - man bliver nødt til at se billederne. 4. og sidste dag, skulle vi tidligt op og pakke vores sager. Vi ville ramme havnen omkring kl. 9. vejret denne morgen var fantastisk og det var rigtig ærgerligt at vi nu skulle af båden igen. Der var arrangeret en et bord til os på en restaurant inde i byen, så dem der ikke skulle rejse den samme dag, kunne mødes derinde til en bid brød og lidt at drikke. Da vi ikke kunne checke ind på vores hostel, gik vi direkte efter lagunen, så vi kunne få noget sol. Tine og jeg gik efterfølgende hen for at booke et faldskærmsudspring. Mens vi ventede på at kl. blev 11, hvor vi skulle springe stødte flere fra båden til på lagunen. Desværre blev det ikke til et spring, da vejret var ved at blæse en smule op. Springet blev udsat 2 timer, hvor de ville kontakte os igen hvis det kunne lade sig gøre. Desværre blev det ikke muligt resten af turen. Der var desværre kun regn tilbage til os, resten af turen i Airlie Beach. Vi skulle dele værelse med 5 andre, hvoraf 2 af dem er et par. Midt om natten vågner jeg ved at min køjeseng ryster. Ikke nok til at jeg tror de hygger sig, men nok til at jeg kan regne ud at de laver et eller andet. Hvilket pisser mig vildt meget af, så jeg ligger selv og ryster sengen. Efter et stykke tid begynder de så at hviske - hvilket de ikke er særligt gode til. Så blev jeg nødt til at blande mig, og det fik dem til at holde kæft. Det gode af det hele var at vi skulle være ude af døren kl. 7 da der var mulighed for at vi kunne springe i faldskærm og vi valgte at ikke være stille. Senere denne dag, blev vi flyttet til et andet værelse da elektriciteten var brudt ned i vores hytte. Vi fik et chok da vi åbnede døren. Det lignede et bombet lokum - tasker, tøj, undertøj, you name it, det var der. Badeværelset var næsten endnu værre - man kunne ikke engang se vasken. Lyspunktet var dog lørdag aften hvor vi tog på Hogsbreath restaurant og efterfølgende ud og fejre St. Patricks Day. En fyr kom op til os og spurgte om han ikke måtte have lov til at købe en drink til os. Og selvfølgelig måtte han det - og det fortsatte han med hele aftenen. Marianne blev meget fuld! Blev så fuld at jeg fandt en fyr som fik den ære at skulle se alle billeder jeg havde på mit kamera! Sådan er det når Marianne bliver fuld. Dagen efter var ikke særlig spændende, da denne dag skulle bruges på transport hjemad. Heldigvis havde vi fri dagen efter.