Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen hvor det hele begyndte. I dag skulle vi starte vores praktik på Concord Hospital. Denne dag ville foregå med orientering i de forskellige procedurer, så som; hygiejne, brandsikkerhed og genbrug. Vi havde forestillet os, at denne orientering ville foregå med os, 5 danske studerende og en fagperson. Vi troede selvfølgelig også at vi fik muligheden for at komme op og hilse på vores afdelinger. Dette var dog en stor misforståelse. Orienteringen var for alle de nye grad students, fysioterapeuter, rengøringsmedafbejdere, frivillige og mange flere. Det største chok fik vi dog da det blev os klart at vi skulle være der fra 8 til 16:30. Dælme godt at jeg havde pakket en madpakke J En af de ting som os danskere og australier aldrig bliver enige om er "morning tea, lunch og afternoon tea". I Danmark, hvis du er på kursus, vil du blive tilbudt formiddagskaffe, med et rundstykke eller lignende til. Du vil få en kæmpe frokost, og om eftermiddagen ville der være kaffe og kage. Her i Australien, selv om det står som en del af planen, betyder det bare at du skal være så hjertens velkommen til at gå ned og selv betale for hvad du nu lyster! Orienteringen var for så vidt okay, men mange gentagelser. Som det sidste på skemaet skulle vi lære forflytninger. Hvilket var dybt godnat, da vi jo alle har arbejdet med det i næsten 3 år! Det viser sig så at vi danskere ikke engang kan finde ud af at flytte vægten fra den ene fod til den anden. Heldigvis fik vi nogle grin ud af det sammen med fysioterapeuterne, som heller ikke var for skarpe til det. En af lærerne, Bianca invitere os med til Burwood om torsdagen, da butikkerne har åben til kl. 21. Allerede nu kan I vel forvente at det blev en dyr torsdag for mig J
- comments


