Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi langt om længe kommet frem til familien og her er rigtig fint. Vi kørte fra Nairobi til Nyeri i en lokal matutu . Det var en lidt uheldig ankomst vi fik, da vi havde fået af vide at vi skulle stå af ved buscentralen i Nyeri. Men chaufføren ville smide os af ved en tankstation, som vi ikke havde hørt noget om. Derudover så var vi næsten 1 time forsinket med bilen, så vores værtsmor var lidt irriteret over at vi var både forsinket og ikke var på det sted hvor hun plejer at hente studerende. Men da vi forklarede hende situationen var alt helt fint. Vi bor hos en farmer familie lidt lige udenfor Nyeri by. De har 3 køer, helt vildt mange høns, kyllinger og haner (Som larmer rigtig meget, vildt tidligt om morgen), kaniner og katte. Så vi er omringet af en del dyr syntes jeg. Familien består af et forældrepar hvor faderen arbejder udenbys og er hjemme i weekenderne, så ham har vi endnu ikke mødt endnu. Derudover så bor børnebørnene her også, da deres datter går på universitetet i Nairobi. De hedder henholdsvis emily som er 8 år og emy på 7 år. De har sommerferie lige nu, helt frem til 9. januar, så de bruger deres tid på at lege med de andre børn i området. De er helt vildt søde og er allerede vilde med at lege klodsmajor som vi gav dem i gave da vi ankom i tirsdags. Moderen Rose, står tidligt op hver morgen og sørger for alle dyrene sammen med sin søster Margeret som også bor her. Rose har i alt 3 børn, 2 piger og 1 dreng. Hun har gjort meget ud af at fortælle os at vi bare skal føle os som en del af familien. Hun vil være vores ”mor” mens vi er her og det er hende der har ansvaret for os, så derfor vil hun gerne vide hvor vi er henne. Området er meget sikkert, men hun vil ikke have at vi er ud af huset efter mørkets frembrud og i såfald, skal vi tage en taxa hjem. Familien er meget kristne, de beder bordbøn ved hvert måltid og går i kirke hver søndag. Selvom vi kun har været her i 2 dage, så føler jeg mig allerede hjemme og familien har været rigtig gode til at tage imod os. I går var vi på hospitalet for første gang, for at aftale hvilke afdelinger vi skulle arbejde på og hvor vi skulle klæde om osv. Vi skal i løbet af de næste 8 uger være på børneafdelingen, skadestuen, mor/barn klinik, kvindelig operationsafdeling og fødegangen. Alle afdelinger er delt op i kvinde og mandeafdelinger, det er noget anderledes fra derhjemme. Efter at have snakket med dem på hospitalet blev vi vist rundt i hele byen af Rose. Hun viste os de gode hoteller vi kunne bruge weekenderne på hvis vi havde lyst til det og de steder hvor maden var god og vi ikke ville blive syge af. Derudover viste hun os hvor vi kunne tage matatuen hjem igen og hvor vi skulle tage den til de forskellige byer. Vi fik set supermarkedet og det lokale marked, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord. Det var egentlig rigtig fint at se hele området og vi har lidt over en halvtimes gåafstand til hospitalet, så det er meget fint.
De sidste dage på pigeskolen i Daraja var rigtig gode. Vi havde fri om lørdagen, hvor nogle stykker af os valgte at tage op og hjælpe med at bygge en skole i den lokale massai landsby. Det var en super fed oplevelse. Hele fundamentet var lavet af grene fra træer, hvorefter vi så hjalp dem med at lave muren. Det gjorde vi ved at blande jord og vand fra floden, så det blev til en tyk muddermasse som vi kunne klaske på fundamentet. Vi nåde næsten at komme mudder på alle vægge, så de kun manglede at forsegle det med ko lort. Det var en super fed følelse vi havde bagefter, specielt når vi så også fik at vide at alt det vi havde hjulpet med ville tage dem over 1 måned normalt. Anne Sofie og jeg hjalp med at bygge skolen fra morgen til først på eftermiddagen, hvorefter vi tog på mini safari i området. Vi kørte kun en lille halv time længere ud mod landet også var vi ellers omringet af aber, giraffer, vortesvin, antiloper, nogle zebra også så vi en leopard i buskadset. Det var super fedt at se så mange dyr i det fri. Vi rejste fra Daraja søndag morgen, hvorefter vi skulle tilbringe 2 dage i Nairobi. Der skulle vi mødes med vores landekordinator som fortalte os noget mere om familien, landet og sikkerhedsinstruktioner. Søndag efter ankomst, var vi inde og se Kibera slummen i Nairobi som huser 2 millioner mennesker. Det var super fedt at se, men også lidt skræmmende samtidig at se hvor fattige nogle folk egentlig er. Det mindede lidt om farvellaerne i brasilien, specielt når man så ud over hele kvarteret. Det var meget fattigt og vi måtte ikke have nogle værdigenstande på os overhovedet da det var det sikreste for os. Ellers brugte vi dagene i Nairobi på at shoppe i lidt i et storcenter, se den nye Twilight film som i øvrigt er rigtig god. Også havde vi en aften hvor vi hyggede os nogle stykker med en den lokale øl, tusker. Det var vildt hyggeligt og vi prøvede at tage på et diskotek i Nairobi. Det var meget fedt, men også meget anderledes fra derhjemme, specielt den måde pigerne går klædt på. Det er meget lidt tøj de har på også er de virkelig stadset op. Det havde jeg ikke regnet med når man tænker på hvor troende de er her i landet.
Men igen, så oplever vi noget hele tiden og jeg kunne blive ved og ved. Vi har haft første dag på hospitalet i dag og skal være på børneafdelingen de næste 14 dage. Jeg glæder mig super meget til at komme rigtigt i gang, specielt når det er det vi er kommet herned for. Allerede nu kan jeg se at de gør tingene meget anderledes end derhjemme, så det skal nok blive en rigtig spændende praktik.
- Hold jer muntre, kram Mariama (:
- comments