Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev der langt om længe lidt tid til et rigtigt blog indlæg. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte med alle de oplevelser vi allerede har haft. Vores rejse startede med at vi var 14 timer forsinket fra København. Vi fik hele tiden løbende med informationer, så det var ikke muligt at forlade lufthavnen, ellers havde vi gjort det. Fly selskabet sørgede for at vi fik mad billetter til alle restauranter i lufthavnen, så der blev sørget for både middags mad og aftensmad. Da vi fandt ud af at vi først skulle flyve hen på natten engang, sørgede de for et hotel værelse til os på hotel Hilton. Det var meget dejligt, da vi så fik mulighed for at hvile og lidt efter sådan en lang dag i lufthavnen. Vi kom så af sted fra København så vi landede i Doha omkring kl. 7.30 næste morgen, nok til at vi ikke nåede vores fly videre til Kenya. Dette resulterede i at vi så skulle tilbringe 12 timer i Doha. For resten så ligger Doha i Qatar til dem som ikke ved det. Flyselskabet sørgede for at vi fik et hotel vi kunne være på frem til vi skulle flyve om natten. Det var det vildeste 5 stjernet hotel vi fik et værelse på. Det var sådan at vi ikke selv måtte trykke på knapperne til elevatoren og de ringede konstant til vores værelse for at sikre sig at vi ikke manglede noget. Vi tilbragte dagen med at få hvilet lidt, set byen lidt også ose/shoppe lidt i et kæmpe stort shopping center. Jeg tror at det var 5 gange så stort som rosengårds centeret og havde 4 etager. Det var egentlig en rigtig fin dag også fik vi også den oplevelse med. Så alt i alt gjorde det os ikke så meget at vi blev 1 dag forsinket, nu hvor servicen var så god.
Flyveturen herned gik rigtig godt og vi blev hentet af en Matatu, som er en form for minibus. I den skulle vi køre 4 timer fra Nairobi til et område lidt udenfor Nanyuki. Det var en rigtig lang tur, specielt når det var veje med store huller. En tur lige til at blive rigtig køresyg af. Ankomsten til platformen var helt fantastisk og området er fantastisk. Vi bor på en skole for piger, hvor de fleste af pigerne er hjemme på ferie. De har allerede juleferie nu og frem til januar. De piger som er på skolen har alle eksamen ligefor tiden, så der har ikke været meget mulighed for at snakke meget med dem. Hele skoleområdet er omringet af et hegn, hvor der også er elektricitet i nogle gange. Dette for at holde rovdyrene uden for indhegningen. De har nemlig oplevet for nogle år siden at der har været en leopard i området. Vi har også fået af vide at hvis vi kørte den modsatte vej end mod byen i 15 min. Ville der være stor sandsynlighed for at se zebra, aber og giraffer.
Den ene dag kom der en HIV positiv patient og fortalte os om, hvordan det var at leve livet med HIV. Det var meget spændene, men samtidig også meget rørende. Selvom der er så mange som er smittet med sygdommen, så ser folk stadig ned på folk der er smittet med virussen, samt udstøder dem fra samfundet. Samme dag om aften havde vi besøg af en flok masaier som dansede masaidanse for os. Det var fantastisk og endnu sjovere var at vi blev inddraget i dansen. Vi har gået flere ture på savanaen. Naturen her er så smuk. Det vil i også kunne se når jeg får mulighed for at smide billeder op. I går var vi henne og besøge en lokal skole som vores underviser James var med til at starte. Det var en helt fantastisk oplevelse. Klasseværelserne er noget mindre end dem vi er i derhjemme, og alligevel sidder de 40 til 50 børn i 1 klasse. I skolen lærer de både swahili, engelsk og ellers samme fag som vi skal igennem derhjemme. Om aften var vi ude og besøge en lokal familie oppe i bjergene, som vi lavede aftensmad med. Det var helt vildt primitivt, men maden smagte rigtig godt. Det var også sjovt at vi skulle spise med fingrene. Jeg har prøvet det et par gange hjemme hos min mor, når vi har fået afrikansk mad. Men syntes det var meget fedt at prøve at gøre det sammen med en familie. Ellers har vi været i slummen i Nanyuki hvor Anne Sofie og jeg havde en rigtig god guide. Han viste os rundt på markedet, stadion, en børnehave og hans egen lejlighed. Han gik meget op i at selvom han i vores øjne (folk fra vesten) var fattig, så havde han det rigtig godt. Han elskede det lille samfund han boede i, hvor alle var som en stor familie. Vi havde generelt noget rigtig gode diskussioner med ham om kulturforskelle, livet og hvad der var livskvalitet for ham. Han bor kun 50 km. Fra Nyeri hvor vi skal bo når vi kommer frem til vores familie, så vi har snakket med ham om at han vil komme og lave Thapati for os. Det er en form for fladbrød som smager helt fantastisk. Det smagte vi da vi gik rundt inde i slummen. I dag var der en sygeplejerske fra et hospital og fortælle os lidt omkring hvordan sygehusvæsnet fungere herover. Det er meget forskelligt fra derhjemme, men det havde jeg også forestillet mig. Derefter var vi ude og se Nanyuki district hospital. De er helt vildt at der kan ligge op til 4 mennesker i 1 seng på nogle afdelinger. Jeg ser meget frem til at komme ud og i gang med praktikken. Så kan jeg også fortælle jer meget mere om hvordan det fungere på hospitalerne. Det er også første gang at de oplever at en dansk-afrikaner kommer til Kenya og laver frivilligt arbejde. Det er de meget fascineret af og syntes der er stort at jeg gerne vil det. Så det er rigtig fedt at få af vide.
Jeg kunne blive ved og ved med at fortælle om alle mine oplevelser, men der sker bare så meget og elsker det virkeligt indtil videre. I morgen har vi en fridag til at lave lige hvad vi vil. Der har vi valgt at tage op i bjergene og hjælpe et af lokalsamfundene med at bygge en skole om formiddagen. Det skal nok blive rigtig spændene, og jeg glæder mig helt vildt. Derefter vil vi tage ud og se om vi kan spotte nogle dyr. Det skal nok blive meget spændene. Jeg vil bestræbe mig på snart at få smidt nogle billeder op, så kan i også få et indblik i hvad det er jeg har lavet den sidste uges tid, og ikke mindst se den smukke natur.
- Hugs from the black musungu (den sorte dansker som jeg er blevet kaldt nogle gange).
- comments
Søren Rigtig spændende læsning Mariama, se frem til at læse mere, vi tales ved i næste uge. Søren
Heidi Hvor er det fedt, dejlig læsning. Det er da helt utroligt hvad I allerede har oplevet. Det lyder helt bestemt til at det var et godt valg. Pas godt på jer selv. Kram Heidi
Inge Halløj Black Musungu, hvor er det fedt, fedt ja mega fedt, at du i den grad er kommet på en oplevelsestur der beriger dig så positivt. Også jeg glæder mig til next episode of "The black musungu i Kenya". Pas nu på du ikke bliver hapset af en sød lille tigermis! ;-) Knus