Profile
Blog
Photos
Videos
It's a colourful world!
Vi er kommet til den sidste uge med det frivillige arbejde, vildt. Det er både godt og ondt. På den ene side bliver det super fedt og rigtig dejligt, når vi skal ud og se en masse nyt. På den anden side er det trist og meget vemodigt at skulle sige farvel til børnene i vores klasse i skolen. Vi er endelig kommet helt ind på livet af dem, fået deres respekt og begyndt at føle, at undervisningen rent faktisk har en effekt. Kampen er ved at være vundet! Det har været nogle super gode dage i skolen de sidste par dage, og det er i det mindste dejligt, at vi kan slutte af på toppen!
Vi havde nogle helt fantastiske dage sidste weekend. Lørdag holdt vi skattejagt for alle Trekkers Hut-børnene - det var SÅ hyggeligt! Vi klædte os ud som pirater, havde lavet skattekort og lavet poster med forskellige lege rundt omkring i byen. Til sidst var skatten en picnic med kartoffelburgere og saftevand, luksus for alle boernene. Børnene havde det rigtig sjovt - ligesom os - og man kunne se, at de nød det helt vildt. En af pigerne, Pratika, sagde til mig: "I will never forget this day!" - det siger alt! Når man hører, børnene sige sådan noget eller får et knus af dem, bliver man virkelig bekræftet i hvor meget, vi betyder for børnene - så føler jeg for alvor, at jeg gør en forskel. Det er N-I-C-E! :)
Søndag var der "Holy" alias Farvefestival - det var vildt! Vi startede om morgenen med at smøre os ind i babyolie fra top til tå, tage hvide t-shirts på og forskanse os med ammunition (vand og farver!). Klokken 9 gik den mest sindssyge vandkamp, jeg nogensinde har været med til, i gang. Der blev kastet med vand OG farver! Farverne var noget pulver, som man kastede på hinanden (babyolien skulle forhindre farven i at blive på huden - det virkede så som så). Nede i byen var det som at være i krig, og vi blev angrebet fra alle kanter. "Get down!", "Join togehter!" og "Run!" blev de eneste ord i vores ordforråd. Da det endelig lykkedes os at komme hjem, var flere af os halvt blinde, da vi havde fået farve i øjnene. Vores hvide t-shirts var ikke længere hvide, og vores ansigter og arme var totalt farvede. Efter 2 timer med sæbe, vand og vådservietter kom det meste af farven af - babyolien er dog (mange dage efter) stadig i håret, og Ditte og Monica ligner nogle fra 90-erne, da de (ufrivilligt) har fået et par lyserøde striber i deres pandehår; charmerende! Det var en ret vild oplevelse - det er helt sikkert en af de dage her i Indien, som jeg sent glemmer! Holy er crazy :)
På mandag starter vores trekking-tur. Glæder mig og frygter det på samme tid - men er ikke i tvivl om, at det nok skal blive fedt! Vi skal i gennemsnit gå 4 timer hver dag. Vi har i al tiden her i landsbyen gået og løbet rigtig meget i bjergene, så vi burde være i helt fin form til at kunne klare turen. Jeg er dog sikker på, at det nok skal blive hårdt alligevel! En af dagene får vi forhåbentlig udsigt til Mt. Everest. Håber og beder for at det ikke er skyet den dag. Jeg VIL se det bjerg!
Nu er der kun en måneds tid til, at vi skal hjem igen. Det bliver så mærkeligt at komme hjem og forlade alt det hernede. Jeg ved, at jeg aldrig får tiden her i Indien tilbage så prøver virkelig på at nyde det 100 %. Til tider kan det dog godt være lidt svært - plejer at have mine mental breakdowns om tirsdagen (heldigvis har vi ikke flere "almindelige" tirsdage tilbage, så jeg håber på, at tiden med mental breakdowns er overstået). Når strømmen er gået, der ikke er noget vand, toiletdøren er gået i stykker, og man har ondt i hele kroppen efter en hård yoga-time, kan det godt være lidt svært at sætte pris på Indien. Men når solen så skinner, vi hygger på værelset, børnene laver sjov, man løber en morgentur i bjergene eller på et af de andre mange dejlige tidspunkter - SÅ nyder jeg Indien og har lyst til aldrig at tage herfra!
Jeg håber, I alle har det rigtig godt, og at foråret er ved at være kommet til DK. Glæder mig til at se jer :)
Knus og kram,
Maria
- comments