Profile
Blog
Photos
Videos
Så fandt vi endelig lidt tid til igen at give en opdatering :)
Efter den mindre forsinkelse ankom vi hen på aften endelig til Borneo, og efter en kort taxa tur til vores hostel i Kota Kinabalu. Vi tjekkede ind og gik tideligt i seng efter en lang dag med meget transport og ventetid.
Næste morgen stod vi tidligt op, så vi kunne finde ud af, hvad vi gerne ville nå at opleve, mens vi er her. Planen blev så, at vi i først skulle bestige Mt. Kinabalu, men eftersom Camilla var blevet forkølet ville vi lige vente til dagen efter, og se om hun fik det bedre. Resten af dagen brugte vi så i et par af de utrolig mange shoppingcentre, der er i Kota Kinabalu. Vi var specielt på jagt efter en hat og nogle handsker til bjergbestigningen. Dette var dog en større udfordring end forventet og efter lang tids søgen opgav vi det for denne dag.
Om aften gik vi ned til havnepromonaden, hvor der hver aften bliver sat en masse små gadekøkner op, som serverer en masse forskelligt seafood. Her fik vi en yderst lækker og billig omgang aftensmad. Rigtig dejligt, eftersom Borneo ellers er dyrere i forhold til de andre lande vi har været i.
Næste morgen besluttede vi at udskyde bjergbestigningen, da Camilla stadig var forkølet. I stedet blev vi enige om at tage en bus til Sandakarn, hvor vi kunne komme på en 3 dages tur på Kinabatangan floden. Bussen gik dog først kl. 2, og for ikke at spilde dagen, tog vi en lokal bus ud til Sabah State Museum, hvor vi fordrev tiden med at kigge lidt på Borneos histore, kultur, natur og dyreliv. Det var rigtig fint og specielt fordi det åbenbart var gratis lige netop den lørdag vi kom, så det var jo bare perfekt. Efter en times tid eller to skulle vi med bussen, og selvom det var en bustur på ca. 7 timer, var det ikke så slemt eftersom naturen her på Borneo er utrolig flot, så der var hele tiden noget at kigge på!
Sent om aften ankom vi til Sandakarn, hvor vi fik tjekket ind og gik ud for at spise en sen omgang aftensmad.
Næste morgen var vi klar til at tage afsted til floden men inden da, var der lige lidt tid, hvor vi gik ud og kiggede lidt på byen. Ved 11-tiden skulle turen begynde, men på grund af søndagstrafikken var de lidt forsinket. Det gik dog, da vi ventede sammen med to danske drenge, som også skulle med på turen. Så tiden gik med at udveksle lidt rejsehistorier.
Da bussen endelig kom ventede der os så en 2 timers bustur, før omkring kl. 15 kunne vi tjekke ind i vores lille hytte ved floden.
Klokken 16 begyndte turens første aktivitet, en to timers sejltur på Kinabatangan floden, hvor vi skulle se om vi kunne spotte nogle af de dyr der lever omkring floden. Floden er nemlig kendt for sit store dyre -og planteliv. Og specielt et dyr, ville især Maria gerne se, nemlig Borneos helt specielle og temmelig nyopdagede pygmæ elefant. Disse er ret sjældne, men chancen var okay god, eftersom de dagen forinden havde spottet dem for første gang i 3 måneder.
Vi sejlede afsted og relativt hurtigt fik vores ret seje guide øje på nogle næseaber, som vi sejlede ind og fik nogen billeder af. Men herefter var der ikke meget andet at se, udover den selvfølgelige rigtig flotte natur. Og da vores guide på tilbagevejen viste os et spor fra pygmæ elefanterne var begejstringen ikke videre stor. Men umiddelbart herefter løftede stemningen i båden sig markant, for kun to minutter efter fodsporene var lykken gjort! Her stod det nemlig 2 styks pygmæelefanter langs flodbreden og var ved at spise. Vi sejlede helt tæt på, og det vidste sig, at der ikke kun var 2, men faktisk en 6-7 stykker. Vi fandt selvfølgelig straks kameraerne frem, og i løbet af kort tid havde vi nok hver fået taget over 100 billeder af de kære elefanter, der ikke lod sig bemærke af, at vi knipsede løs blot et par meter derfra. Efter dette var stemning i båden høj, da vi som den sidste båd sejlede tilbage til lodgen, hvor vi boede, så vi lige kunne nå et bad inden aftensmaden. Efter en lækker buffet var det kl. 20.30 tid til en nightwalk i den omkringliggende jungle, hvor vi igen skulle se, om vi kunne spotte nogle dyr. Vi gik afsted i mørket, med vores pandelamper som eneste lys. På gåturen i junglen fik vores guide spottet en enkel sovende fugl og en frø, vi var ikke videre imponeret, men efter eftermiddagens pygmæ elefanter var humøret stadig højt, da vi gik tidligt i seng efter gåturen.
Næste morgen kl. 6 skulle vi ud på en times sejltur på floden igen. Det var lidt hårdt at komme op, og da vi ikke så andet end et par fugle var vi stadig godt trætte, da vi 5 min sejlads fra lodgen på tilbagevejen så en vild orangutang oppe i et træ et stykke væk. Igen blev der ivrigt taget billeder og humøret steg et par grader igen. Vores guide blev ved med at sige, hvor heldige vi var, for nu havde vi både set elefanter og en orangutang, to dyr, der godt kan gå måneder mellem de ser.
Da vi kom tilbage var det tid til morgenmad, før den stod på 8 kms jungletrek, en tur der var meget mudret og ikke bød på de store dyre oplevelser, på nær nogle igler, vi godt kunne have været foruden. Men udover det, var det meget sjovt at gå i junglen. Herefter var det tid til lidt middagsmad og lidt fritid, der blev brugt på at læse og slappe lidt af. Inden vi igen kl. 16 skulle ud og sejle på floden. Denne gang startede det dog ud med et voldsom regnvejr, der dog stilnede af og herefter fik vi både set en slange, et par varaner, nogle flere aber og en del fugle, så det var også en fin tur. Dagens sidste aktivitet var igen en nightwalk, og sammen med de to andre danske drenge var vi de eneste, der i vores 11 mands store gruppe, ville med. Men vi gik afsted og selvom vores guide ihærdigt forsøgt at finde nogle dyr, blev det desværre ikke til noget i denne omgang.
Turens sidste aktivitet var næste morgen, hvor vi igen skulle ud og sejle kl. 6. Endnu en gang var vi rigtig heldige eftersom vi fik set to krokodiller. Herefter var der morgenmaden og tjekout og så kom vi med en bus tilbage mod Kota Kinabalu. Turen på Kinabatangan floden var en helt fantastisk oplevelse, hvor vi fik set en masse flot natur og nogle specielle dyr, så turen levede helt sikkert op til vores forventninger og giver os endnu mere lyst til at opleve meget mere af, hvad Borneo har at byde på :)
- comments