Profile
Blog
Photos
Videos
Så er de sidste dage i Vietnam gået, og vi er nu klar til at et nyt eventyr starter på Borneo. Vi havde tre dage i Nha Trang, som er en meget udviklet og moderne strandby i Vietnam. Dagene er blevet brugt på ren afslapning, så vi har faktisk ikke foretaget os så meget. Men lidt har vi da alligevel oplevet :-) Vi fik hurtigt en fast rutine med at gå til stranden allerede fra morgenstunden, da det omkring middagstid blev så ulideligt varmt, at vi slet ikke kunne holde ud at ligge der længere. Stranden og vandet var virkeligt lækkert, og selvom der var mange turister (især store trælse russere), var der god plads på den 6 km. lange strand.
I løbet af de tre dage vi var der, har vi fået vietnamesisk massage to gange, og vi synes begge, at det er det bedste massage, vi har fået på turen. Vi kiggede dog noget på hinanden, da vi første gang vi fik det blev bedt om at tage tøjet af pånær underbukser. I både Thailand og Laos gik de meget op i at vi havde noget tøj på, så det var helt anderledes.
Byen har i sig selv ikke så mange spændende ting at se, men vi fandt da et shoppingcenter med et rigtig godt supermarked, hvor vi fik shoppet chokolade og nødder :-)
Den største attraktion i byen var dog uden tvivl en ubeskrivelig god sushi restaurant, som vi havde fået anbefalet af en af drengene, vi fulgtes med i Laos. Den restaurant var vi på den sidste aften, og vi var blevet enige om, at vi måtte gå ligeså meget amok, som vi havde lyst til, og bestille alt den sushi vi kunne spise uden at tænke på, hvad det kostede. Også selvom sushi er en lidt dyrere spise hernede ligesom derhjemme. Og amok det gik vi i hvert fald også! Det smagte simpelthen så godt, og for hvert stykke vi fik, blev vi bare endnu mere begejstret over, at noget kunne være så lækkert. Så da vi var så mætte, at vores maver var ved at eksplodere, og skulle have regningen, var vi meget spændte på, hvad vi nu skulle betale for det bedste måltid, vi endnu har fået på turen. Det blev så 185.000 dong pr. mand, som er lige med den lette sum af 55,5 kr.! :-) Vi ærgrede os meget over, at vi ikke havde været derinde noget før, men nu er der bare endnu en god grund til, at vi bliver nødt til at vende tilbage til Vietnam og Nha Trang engang igen. For den by er værd at besøge bare for at få sushi.
D. 14. Maj om aftenen tog vi en natbus videre til den største og mest moderne by i Vietnam, Ho Chi Minh City (også kaldet Saigon). Vi ankom omkring kl. 6 om morgenen, men det kunne man bestemt ikke mærke, da det summede af liv overalt. Der var trafikkaos, uanset hvor man kiggede hen, og i parkerne var der folk i alle aldre, som dyrkede en eller anden form for motion. Det så så hyggeligt ud. Da vi blev sat af bussen, skyndte vi os at finde en taxi, som kunne køre os hen til det hotel, som vi havde booket på forhånd. Vi var meget spændte på, hvor langt væk det ville ligge, for vi havde hørt, at byen skulle være meget stor og uoverskuelig. Da vi viste taxichaufføren adressen, så han ret underlig ud i hovedet og tilkaldte nogle af de andre taxichauffører. Tilsidst stod der virkelig mange rundt om os, men ingen kunne rigtig forklare os på engelsk, hvad der var galt. Det eneste vi kunne tyde var bare, at han ikke kunne køre os. Endelig kom der en, som kunne snakke engelsk, og det viste sig så, at vi var blevet sat af på den gade, hvor hotellet lå, og at der kun var et par 100 meter derhen. Flot, flot, at vi ikke havde undersøgt, hvad gaden vi stod på hed, men chancen for at blive sat af ligepræcis der i sådan en stor by, havde vi nok tænkt var ikkeeksisterende. Men heldig skal man jo også være engang imellem :-)
Vi fandt hotellet uden problemer og skyndte os at få et bad og morgenmad, da vi kl. 8 skulle på tur ud til Cu Chi Tunnellerne, som er blevet brugt under Vietnam Krigen. Det var rigtig spændende og helt utroligt hvor lidt plads, der var nede i dem.
Omkring kl. 15 kom vi tilbage til Saigon. Vi var ret sultne og fik hurtigt spottet, at der var en Subway i nærheden af hotellet. Der blev vi nødt til at gå ind, for vores maver trængte virkelig til lidt andet end asiasisk mad. Så vi nød en god tunasandwich og kan nu have ris igen :-)
Kl. 8 i morges tog vi en taxi ud til lufthavnen, og kl. 11 fløj vi fra Saigon til den Malaysiske hovedstad Kuala Lumpur. Da vi ankom og lige skulle tjekke, at vores næste fly stod på skærmen, begyndte panikken et kort øjeblik at brede sig. Ud fra vores fly stod der cancelled. Men vi forholdt os rolige og fandt et informations center, hvor der sad en sød dame, som kunne fortælle os, at vi kunne komme med kl. 17.50 i stedet for. Så vi er kun 1,5 time forsinket. Så nu skal vi bare fordrive ventetiden i lufthavnen i nogle timer, inden turen går mod Kota Kinabalu på Borneo, hvor vi så ankommer kl. 20.50 lokal tid. Vi glæder os begge vildt meget til at se, hvad Borneo har at byde på, men synes samtidig at vores 15 dage i Vietnam er gået alt for stærkt. Vi har oplevet så mange spændende ting og mødt så mange søde mennesker og føler, at vi kunne have brugt meget længere tid der. For Vietnam er ligesom Thailand og Laos et rigtig dejligt land. Så det må hedde farvel og på gensyn :-)
Vi håber stadig, at alle har det godt derhjemme. Nu skal I jo snart til at forberede jer på at få os hjem igen.
Men inden da skal vi lige nå at opleve en helt masse, for vi er ikke klar til at komme hjem endnu :-)
Knus fra Camilla og Maria
- comments
Ingeborg Petersen (mormor) Morfar og Mormor i Vedsted Hej Camilla og Maria ! Dejligt at høre fra jer og at I oplever så meget spændende. Vi glæder os til I kommer hjem, det varer jo ikke så længe. Kærlig hilsen og knus fra os begge
Mor Gitte og ib Hej Maria og Camilla Dejligt at læse om jeres oplevelser i Vietnam:-) man kan bare se på billedet at i nyder at spise sushi og være sammen. Vi får også lyst til selv at tage ud og opleve Vietnam:-) håber i får nogle gode oplevelser på Borneo :-) pas nu godt på hinanden :-) De bedste hilsner fra ib og mor
Tina Byg VIlsen Hej Maria og Camilla Hvor er I begge gode til at beskrive jeres fantastiske rejse. I kunne jo udgive jeres egen bog om jeres oplevelser. Her hjemme er der jo eksamen i sigte for ungerne. Vi har haft et par varme dage i Danmark, men pludselig køligt om aftenen. Vi glæder os rigtig meget til I kommer hjem og fortæller en masse. Du kan tro Camilla jeg kan forestille mig, Når du sidder med de store armbevægelser og fortæller med en masse kolorit. Knus familien Vilsen (Tina)
Dorthe Jacobsen Det lyder som om, at I heldigvis stadigvæk har en god tur og får oplevet en hel masse. Det må vi høre mere om når I kommer hjem igen. Hyg jer