Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag d. 25/3 - Hang Gliding:
I dag var vi en flok der valgte, at tage ud og "Hang Glide", da Milford Sound turen var rykket til i morgen. Jeg havde ikke rigtig nogle forventninger til det, da jeg ikke vidste hvad det helt præcist gik ud på. Så jeg tog derud ved middagstid. Blev kørt op på bjerget, vi skulle "flyve" fra. Billederne beskriver vist bedst, hvordan "dragen" så ud, som vi svævede under. Jeg hang ved siden af en guide, som styrede dragen. Det føles virkelig som at flyve som en fugl, han lavede dyk og drejninger, som kildede meget i maven - sjov oplevelse, bare ærgerligt, at det kun varede 10 min. Aftenen stod på hygge og afslapning.
Lørdag d. 26/3 og søndag d. 27/3 - Milford Sound:
Kørte fra QT om formiddagen, og havde en ca. 6 timers bustur foran os. Vi stoppede flere steder undervejs, og så en masse flot natur. Da vi kom til Milford Sound, som er en del af en nationalpark (floder og bjerge, hvor man sejler rundt og ser natur og dyr), havde jeg en forventning om, at det var noget lignende The Rock i Bay Of Islands med bar og hygge, men nej, det var det ikke. Vi gik ombord sidst på eftermiddagen og sejlede et par timer. Herefter stoppede vi, og lå det samme sted hele aftenen og natten. Vi skulle rigtigt have sejlet ud til havet, for at se dyr (pingviner, sæler og delfiner), men vejret var desværre for dårligt - tåge, dis og lavt hængende skyer. Så om aftenen blev det kun til en lille tur i en speedbåd og aftensmad, som bestod af flæskesteg og chokoladekage m. is - og så fik vi spillet en masse kort. Havde håbet på, at det ville være så smukt med bjerge og floder, men det levede ikke op til forventningerne, måske pga. vejret. Om søndagen blev vi vækket lidt i 7 og skulle have morgenmad. Dagen startede med regn - så da vi sejlede ud til havet (som vi ikke kunne i går), så vi trods alt nogle store vandfald (60-80 m), men ellers var det ikke så spændende. Kom i land ved 10-tiden, og så gik turen i bus tilbage til QT - stadig i regnvejr. Om aftenen fik vi handlet ind, og ellers ikke så meget pga. regnen.
Queenstown uge 2:
Mandag d. 28/3 - Nevis Bungy:
Så kom dagen, hvor jeg skulle bungy jumpe. Jeg har været så nervøs for det hop. Dagen startede med fødselsdagssang for Anni, hvorefter turen gik i bus ud til Nevis Bungy. Kunne virkelig mærke nervøsiteten. Kom derud, og jeg var imellem de 5 første der skulle hoppe - blev kørt ud til "huset" der var spændt på mellem to klippe og tynde wire. Det var en lille vogn, der kørte os derud. Det var lidt ligesom en svævebane, hvor vi stod i vognen. Bare dette var lidt skræmmende. Kom derud og fik udstyret på næsten med det samme. Så var det bare 3-2-1-jump! Og jeg hoppede/lænede mig ud i luften uden tøven. Det var det vildeste, at styre ned med 150 km/t mod en flod. Det hele gik meget hurtigt, og lige pludselig var jeg oppe igen og stod og tænkte på, hvad det lige var jeg havde gjort - VILDT! Fik t-shirten og købte billeder og videoer, og så gik turen tilbage til QT. Eftermiddagen blev brugt på shopping og bytur om aftenen.
Tirsdag d. 29/3 - afslapning:
Disse stikord beskriver vist dagen bedst: Sove længe, fødselsdagssang for Stine, computertjekning, Fergburger, shopping, hygge i byen, is ved havnen, vasketøj og fødselsdagshygge for Stine med kage og is.
Onsdag d. 30/3 - Routeburn (1-dags vandretur)
I dag stod den på en 15-20 kms vandretur. Blev afhentet på Pinewood (vores hostel) om morgenen ved 8 tiden, og kørte en times tid ud til Routeburns startsted. Routeburn er en vandretur (ca. 40 km) langs floden af samme navn, som man kan gå på 2-3 dage, men i dag gik jeg, Karen og Gitte et stykke af den, hvor vi havde en guide med - der var også 2 andre deltagere med. Gik 7-10 km igennem sjov med flotte træer, floden og vandfald. Spiste frokost, hvorefter vi gik et par km i en dal, inden turen gik samme vej tilbage til bussen. Vildt smuk tur, hvor vi så flotte træer/skov, søde fugle, floder, vandfald, kæmpe bjerge (nogle med is) osv. Kom hjem igen til aften, og holdt hyttemøde, hvor vi besluttede hvilket tema vi skal have på lørdag, hvor vi skal have temafest som er "hytte-crawl".
Torsdag d. 31/3 - Skippers Canyon (Jetboat, natur og guldminer)
Vi var 14 der i dag skulle på en heldagstur til et område der hedder Skippers Canyon. Området består af en smuk flod med tyrkis blåt vand, og en masse klipper og bjerge, der ligner lidt Grand Canyon i USA, dog bare i meget mindre form. Dagen startede med en bustur op i bjergene. Holdt ind en del steder og så nogle steder hvor Ringenes Herre er optaget + nogle flotte udsigtspunkter. Så gik turen igennem Skippers Canyon, hvor vi kørte på en meget smal grusvej, hvor der nogle steder var meget stejlt og vi kørte meget tæt på kanten. Skræmmende, men vores sjove buschauffør Shane Cockburn (ja! Det ER hans efternavn!!) havde helt styr på bussen :D Første stop var ved floden, hvor vi skulle ud i Jetboat, som er en båd, der sejler meget stærkt på den smalle flod, og som kan lave vilde 360 graders vendinger - meget sjovt! Herefter skulle vi op og se et guldmine museum (I området findes der meget guld i jorden. Nogle er endda den dag i dag stadig guldgravere, og kan finde guld i Skippers Canyon). Vi skulle også selv prøve, at finde guld. Vi fik en stor skål med jord og sten gravet op direkte fra jorden, så skulle vi ellers vaske jordet væk - ligesom i Djurs Sommerland, og så prøve at finde guld. 4 af os fandt noget (desværre ikke mig), men det var nogle MEGET små stykker (: Vi var færdige med dette til middag, og frokosten blev spist ved guldmine museet, hvor vi også kom ud på en gammel Bungy bro, som desværre var nedlagt. Oppe i de nærliggende bjerge, kunne vi se, at det snart ville begynde, at regne, så i stedet for en 2-3 timer vandretur deroppe, gik vi en lille tur, hvor vi så en gammel skole og et "Homestead" fra starten af 1900'erne. Da vi ikke kom ud på vandreturen, havde vi lidt tid til overs, som blev brugt i en lille hyggelig by - Arrowtown, hvor vi fandt en slikbutik med danske Heksehyl! :D Vi var tilbage ved 17 tiden, og fik handlet ind og slappet af.
I dag er det så blevet fredag igen, og om lidt skal jeg prøve Canyon Swing, som er en kæmpe gynge, hvor man skal hoppe ud over kanten (lige som bungy), men man kan gøre det på mandag forskellige måder, da man er spændt fast om maven istedet for benene. Så falder man 60 m, og derefter gynger man frem og tilbage (: Dette glæder jeg mig til. Regner med at jeg skal have et spring alene, hvor jeg hopper baglæns, og så et til spring med Carina Wulff hvor vi skal vende med hovedet nedad (ja, man kan også springe tandemspring ;D). 2. spring får man for 40 dollars, så det er fedt :D
Hej hej (:
- comments