Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag d. 12/3: Fra Tongariro National Park til Wellington.
Chekkede ud kl. 10, sad udenfor og hyggede indtil vi skulle med toget mod Wellington kl. 14. Sad i tog i 6 timer inden vi ankom til hovedstaden. Lørdag aften tog vi i byen. Ellers skete der ikke så meget i dag.
Wellington:
Søndag d. 13/3: Formiddagen gik med vasketøj og e-mail tjekning. Om eftermiddagen var jeg på shopping (eller butikskigning - fik ikke købt noget (utroligt nok)). Vi var i byen igen om aftenen (skal jo prøves når vi er i hovedstaden ;D). det var også meget sjovt - vi endte på X Base diskoteket. X Base er et backpacker hostel, så det var rigtig hyggeligt.
Mandag d. 14/3: Stod tidligt op, og sang fødselsdagssang for Frederik Juul. Jeg gik i seng igen, og stod op ved 11.30-tiden - dejligt, at få sovet længe! Gik en tur i byen, og tog et smut på Museum (Museum of New Zealand - Te Papa Tongarewa) + McD. Om aftenen fejrede vi Frederik med pandekager og is.
Dagene i Wellington blev sådan set bare brugt til afslapning, shopping og på at få styr på vasketøj osv.
Fra Wellington til Nelson:
Tirsdag d. 15/3: Sang fødselsdagssang for Fie tidligt om morgenen, tog derefter af sted mod færgen. Sejlede i ca. 3 timer, og kørte derefter et par timer i bus, inden vi ankom til Nelson. Lavede ikke så meget da vi kom til Nelson, men spiste pandekager igen om aftenen, for at fejre Fie (: Derefter hyggede vi alle med film, snak og spil i fællesstuen.
Nelson:
Onsdag d. 16/3: I dag regnede det fra morgenstunden, så min ellers planlagte vandretur med et par piger blev udsat lidt. Vi havde tænkt, at tage på en 10 km lang vandretur lidt uden for Nelson. Vi ventede lidt på, at det skulle stoppe med, at regne. Så film og tjekkede computer. Det stoppede lidt, men ikke helt. Så jeg tog på en mindre vandretur i stedet langs en flod/å. Vi gik et par timer, og kom hjem sidst på eftermiddagen. Det var en rigtig dejlig tur, og området omkring Nelson er meget smukt. Om aftenen hyggede vi bare i fællesrummet. Alle var lidt trætte..
Torsdag d. 17/3: Vin/øl/cidersmagning. Sov længe, og tog af sted ved 12-tiden. Først besøgte vi et lille sted, hvor vi smagte 9 forskellige vine. Jeg fandt én, som jeg kunne lide (Ice Wine - en virkelig god dessertvin), dette blev også efterfølgende den eneste vin jeg kunne lide i dag. Andet sted vi besøgte, var en større vingård. Her købte vi frokost, og smagte flere forskellige vine. Meget hyggeligt. Efter frokosten + desserten kørte vi videre til en rigtig stor vingård, hvor vi fik lov til at komme ud og smage vindruerne, og derefter smagte vi endnu flere vine. Det 4. sted vi kom til var helt klart højdepunktet på turen. Det var et bryggeri, som lavede mange forskellige øl, og også cidere. De havde nogle helt fantastiske cidere. Vi måtte smage alt det vi ville, og jeg købte nogle flasker med hjem til billige penge. Vi kom hjem til aften, og fik hurtigt noget at spise. Herefter sad vi og hyggede sammen med det andet DSC-hold, som er her nu (NZ/Vietnam). Mange fra mit hold tog i byen, og nogle fra det andet hold tog også med. Meget sjovt, at være i byen i Nelson. Det var Skt. Patricks Day, så der var gang i byen ;D
Fredag d. 18/3: Abel Tasman National Park. Efter en kort nat, stod jeg tidligt op, og tog til den super flotte national park. Vi var 6 piger, der havde valgt, at tage på en planlagt tur til parken. Resten skulle lave nogle andre ting i dag (Flyve et stuntfly selv og nogle tog selv til nationalparken). Men vi blev hentet af en bus ved 7-tiden. Kørte en times tid ud til det sted, hvor vi skulle starte med, at sejle i kajak. Vi havde en guide, som sejlede med os om formiddagen. Holdt frokostpause på en flot strand, hvor vi fik mad af guiden. Sejlede lidt længere, og blev derefter hentet af en vandtaxi og sejlet lidt længere opad. Blev sat af ved endnu en flot strand, og gik et par timer ned til en anden strand, hvor vi igen blev samlet op af vandtaxien. Vi gik ca. 6,5 km igennem en (regn)skov med nogle meget flotte udsigter. Det var rigtig fedt, at se national parken både fra havsiden og landsiden. Vi blev kørt tilbage til Nelson og var hjemme igen ved 19-tiden. Fik handlet ind til de næste par dage. Om aftenen fik jeg pakket min kuffert, og skrevet denne blog (:
- comments