Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag- søndag d. 18/2-20/2: Halvdagskajaktur og heldagstur til Cape Reinga:
Sidst jeg skrev skulle vi på halvdagskajaktur i Bay Of Islands.. Det var rigtigt hyggeligt, vi havde guider på og sejlede bl.a. rundt i en skov hvor træerne groede ude i vandet - meget sjov oplevelse (: vi var også henne ved et vandfald, som vi skulle have sejlet igennem, men pga. voldsom regn for 3 uger siden, kunne vi desværre ikke gøre dette, da vandet var for beskidt og vi kunne risikere, at der faldt træstykker ned på os. Men alligevel en sjov oplevelse, vi holdt pause på land ved vandfaldet og fik Morning Tea (kaffe, kakao eller te og nogle cookies - dette bruger de meget hernede). Om aftenen tog vi et lille smut ned i byen på Pipi Patch Bar.
Om lørdagen gik turen helt op nordpå. Vi tog af sted tidligt om morgenen, og kørte lidt over 3 timer med en lille pause inkluderet hvor vi (igen) kunne få Morning Tea, dette var dog på egen regning denne gang. Det første vi skulle da vi kom derop var sandsurfing på nogle kæmpe store sandbakker - mega sjovt, bare vildt hårdt, at "vandre" op på toppen. Efter det kørte vi hen til en lille eksotisk strand (Taputaputa Beach), hvor vi fik lidt tid til afslapning, badning og spisning. Herefter gik turen til Cape Rienga - NZ's "Skagen". Det er det nordligste punkt, og der hvor Det Tasmanske Hav og Stillehavet mødes. Næstsidste stop på turen var 90 Mile Beach, som er en strand der fungere som en offentlig vej (: Den er 60 km lang, og er NZ's længste strand. Sidste stop blev en times tid før vi igen var tilbage i Paihia, hvor vi var inde og få Fish'n'chips. Rigtig dejlig tur, med fantastisk natur og godt vejr. Vi var hjemme igen til aften, og aftenen blev brugt på afslapning, computertjekning og blogskrivning.
Søndag formiddag fik vi mulighed for at få et prøvedyk i en swimmingpool, jeg tog med derud, men prøvede ikke at dykke, da jeg på forhånd vidste, at jeg ikke ville tage dykkercertifikat. Derfor ville jeg ikke bruge instruktørens tid på mig (: Det ville sikkert være fedt at dykke, men det er bare mega dyrt, og dem der ville dykke, har brugt hele den sidste uge på teori og dykkertimer, hvor vi andre har oplevet en masse små ting istedet. Jeg tror ikke jeg kommer til at bruge dykkercertifikatet særlig meget, da man også kan snorkle i Thailand, så ville hellere bruge pengene (og tiden) på noget andet. Om eftermiddagen spiste jeg på café med nogle piger, og om aftenen arrangerede vi speeddating, som fungerede rigtig godt. Vi fik 2 min til at snakke med hver enkel person, så vi alle lige fik snakket lidt sammen. Efter det tog vi et meget lille smut i byen..
Engelskundervisning, NZ's kultur og historie:
Mandag d. 21/2: Første undervisningsdag. Emne: Sprog (Kiwisprog vs. alm engelsk). Mandag morgen startede vores undervisning her i NZ. Vi bliver undervist på engelsk, og lærer en masse engelsk, samtidig med at emnerne omhandler NZ's historie og kultur - Så det er rigtig spændende.
Tirsdag d. 22/2: I dag var emnet musik og film. Sjov undervisning, hvor jeg får snakket en del mere engelsk end jeg plejer at gøre (: Om eftermiddagen stod den på indkøb til aftensmad (Har forresten fundet de bedste lakridser hernede, så nu mangler jeg bare rugbrødet, det er erstattet af gulerødder indtil videre (: ). Aftenen stod på hygge i fællesarealet, og fødselsdagsudvalgsmøde. Jeg er i fødselsdagsudvalget, og vi står for at gøre fødselarens dag til noget helt specielt. Vi har aftalt, at alle de 10 der har fødselsdag her på turen får morgensang, en flagkæde om halsen, som de skal gå med hele dagen og så skal de vælge en kage de vil have. Fødselaren vælger ellers selv, hvad der skal ske på dagen, eller om det skal være en overraskelse. Jeg og Christina Sandberg (som har fødselsdag samme dag som mig) har valgt at vi vil have chokoladekage, vaniljeis og ellers bare overraskes (:
Onsdag d. 23/2: I dag var emnet Kiwi'er (New Zealændere) og "national identity", hvor vi brugte meget af tiden på at sammenligne NZ og DK's kulturer. Eftermiddagen stod på hygge i byen med smoothies.
Torsdag d. 24/2: Vi hørte i dag en masse om NZ's ungdom. Snakkede om alkohol, stoffer, stereotyper og børn der bliver "voksengjort". Vi var ikke så mange til undervisning i dag, da mange gerne ville se fodbold på en sportspub. FCK spillede vist (: Om aftenen havde vi Mexican Night, hvor ejeren af hostelet sørgede for maxicansk mad. Vi klædte os ud i diverse lagner og tørklæder og skulle ligne mexicanere - dette lykkedes ikke, men vi havde en vældig sjov aften (:
Fredag d. 25/2: Sidste dag med undervisning i engelsk. Emnerne var sundhed og ekstremsport. Hele ugen har været præget af den samme, men afvekslende undervisning og arbejdsmetoder med små opgaver i grupper, quizzer, konkurrencer og diskussioner i både små grupper, halv klasse og hel klasse.Alt i alt en fed uge, med en fantastisk dygtig lærer. Fredag eftermiddag skulle dykkerne have eksamen, så os ikke-dykkere cyklede ud til det sted hvor Waitangi-traktaten blev underskrevet (Det ligger lige i udkanten af Paihia). Det var dog lidt for dyrt at komme ind og se det i forhold til, at vi kommer til at høre en masse om maorier i maori-undervisningen i næste uge. Så vi handlede ind i stedet og cyklede så hjem for at skrive blog, vaske tøj og jeg fik en dejlig snak med Søren i telefonen (han har fødselsdag i dag ;D). Om aftenen stod den på filmaften med Titanic (:
Det var vist alt hvad jeg har oplevet den sidste uges tid (:
- comments