Uge 23:

Mandag starter med at færdiggøre en opgave, som jeg skulle have afleveret i sidste uge. Afsted med den.

Vi starter på maternity ward i dag, men her sker der mest om aftenen, så derfor har vi valgt at tage en aftensvagt.

Vi kommer ind til tre kvinder i veer. Der går ikke lang tid før den ene er i gang. Men den er helt gal. Babyen vender forkert, så det første der kommer ud, er en fod. Det er en meget lang proces, men vi får endelig hele kroppen ud, men hovedet sidder stadig fast. Vi prøver at skære kvinden op, så hovedet kan komme ud, men intet hjælper. Der går en halv time og så konstaterer vi at babyen er død. Herefter går der endnu en halv time før babyen er helt ude og kvinden bløder voldsomt, så vi må skynde os at sy hende sammen.

Sikke en start på vagten. Herefter har vi en kvinde, som skal sendes til akut kejsersnit, så vi skynder op i main theater med hende og får en sød lille dreng ud af hende. Det hele går godt, så han er ude inden et kvarter. Vi pakker ham ind og giver ham til familien, som venter udenfor.

Herefter må vi skynde os ned på maternity ward igen, da der er mangel på hænder. De to andre kvinder har født imens vi var oppe og se kejsersnit.

Men der er to nye. Den ene er kun i 8. Måned og har en meget lille mave. Vi kan mærke at hun er fuldt udvidet, så vi fortæller hende at det er NU at hun skal presse. Hun er meget smal, så hende bliver vi også nødt til at skære op forneden. Efter 20 min kommer der en sød lille pige ud. Jeg rengør hende, vejer hende(hun vejer kun 2 kilo) og pakker hende ind og afleverer hende til familien.

Det skal lige siges at imellem alle fødslerne, har jeg fået lov til at ligge kateter, give intra-muskulære og intravenøse injektioner. Så jeg får også nogle småfærdigheder hernede. Men ja, sikke en dag og jeg er helt træt i hovedet efter alle de mange indtryk.

Kvinden, som mistede barnet i starten af vagten, ligger stadig på briksen smurt ind i sit eget blod, da vi går. Ingen har været og se til hende, siden hun er blevet syet sammen. Hun har ingen udtryk i ansigtet og har ikke grædt over at miste sit barn. Hvis du mister dit barn under en fødsel hernede, så vil jordmoderen altid give dig skylden for ikke at presse hårdt nok.

Tirsdag var national helligdag og en af pigerne, som også bor i Kabale havde fødselsdag. Så vi havde valgt at tage fri for at gå op til et hotel med pool og fejre hende der. Der blev hygget med Chapati lagkage (består af madpandekager, nutella og bananer), pool og godt selskab. Der var ret overskyet, hvilket var ret ærgerligt, men stadig meget varmt. Vi fik for første gang kikærter til aftensmad i stedet for bønner. Jeg foretrækker nu mine bønner i stedet for, men der var også jordnøddesovs, hvilket vi er ret vilde med.

Onsdag formiddag gik med nogle småprojekter i byen. Vi skal have underskrevet nogle papire af hospitalet, så skolen i DK kan se at vi rent faktisk har været på hospitalet + så skal vi have printet nogle billeder af os til familien, da de så gerne vil have nogle billeder at vise til familie og venner. Familien døjer meget med at det nu ikke er regntid mere, så da vi ville vaske tøj i morges, fik vi at vide at der ikke var mere vand, så vi må vel vente til i morgen.

Egentlig var det meningen at jeg skulle på arbejde, men det endte i en bytur med Anne. s*** happens.

Torsdag slappede vi af og jeg skulle i aftenvagt på hospitalet. Men der skete intet deroppe, så jeg endte med at tage tidligt hjem.

Fredag havde familien hentet vand til os fra søen(hele byen lider under vandmangel), så vi kunne vaske vores tøj. Ellers skulle vi op på hospitalet i aftenvagt. Der skete heller ikke noget sønderligt der, udover vi fik lov til at lægge kateter, høre på maver og mærke efter hvor meget kvinderne var udvidet. Men ingen fødsler, så vi smuttede tidligt igen og endte på det lokale diskotek.

Lørdag - tømmermænd = filmdag

Søndag var vi tidligt oppe, da vi skulle i gospel kirke. Det var helt vildt sjovt, men man bliver ør i hovedet efter sådan en koncert.

Der er stadig vandmangel i hele byen. Vi har dog drikkevand, men der er ingen vand til bad eller noget. Hvilket så småt begynder at blive lidt presset, da jeg ikke har været i bad siden onsdag. Gud ske tak og lov for tørshampoo og vådservietter. Jeg håber at vandet meget snart vender tilbage. Det kunne være rart. Vi kan heller ikke gå på toilettet indenfor, så det foregår oppe i et skur, hvor der er et lille hul med en tank nedenunder. I morgen tager vi endnu en vagt på maternity ward, så vi krydser fingre for at der sker lige så meget som sidste mandag.