Dag 16 - 05.05.14

I dag starter vi på hospitalet. Vi får en hurtig rundvisning og så bliver vi ellers sat af på de forskellige afdelinger. Jeg er som sagt på surgical-ward og starter på at observere hvordan de renser et operationssår efter de har fjernet blindtarmen på en kvinde. Det er tydeligt meget smertefuldt for kvinden, men det bliver der ikke taget så meget hensyn til. Patienterne ligger i et kæmpe rum med tyve senge, så privatliv er ikke-eksisterende. Ellers gennemgik vi patienter en for en. Der var mange forskellige tilfælde på min gang, så man står med mange forskellige problemstillinger. Jeg havde senere en mand, som skulle have lagt top-kateter, da han ikke kunne komme af med sin vandladning. Så der blev snittet et hul i maven og vi lagde slange ind og der kom intet. Vi asede og masede og han er selvfølgelig kun lokalbedøvet, men til sidst lykkedes det. Mere nåede jeg ikke denne dag.

Efter gik vi hjem til en hurtig frokost og jeg skulle hente min computer, som stadig ikke ville connecte til internettet. Men det hele blev fikset nede i byen og så fik jeg lige muligheden for at nyde en kold eftermiddagsøl ovenpå en travl dag. LÆKKERT!

Aftenen gik med ren afslapning. Det er altid hårdt at komme i gang igen.

Dag 17 - 06.05.14

Op tidligt - morgenmad og så af sted. Jeg startede dagen ud med at følge en af lægerne på afdeling. Min stakkels medstuderende, som jeg fulgtes med første dag, var ved at besvime to gange, så hun valgte andre opgaver i dag. Første projekt var at fjerne en fedtknude(lipom) som en patient havde ovenpå hovedet. Det var en super lang proces og tingene hernede tager åbenbart bare meget længere tid. Så vi brugte to timer på den stakkels kvinde, som også kun var lokal bedøvet, og hun blødte jo helt vildt, da der befinder sig en masse blodårer i hovedet. Jeg spurgte lægen om hun skulle blive lidt til observation, men hun blev sendt direkte hjem, da hun havde fem børn hjemme, som hun skulle hjem og passe.

Efter dette skulle lægen jeg fulgtes med op og udføre diverse operationer og der fik jeg heldigvis lov til at komme med. Så mig i operationstøjet og ind og se 2 forskellige operationer. Fedt fedt, men hold op hvor er det hårdt at stå op i så mange timer uden at bevæge sig sønderligt. Begge operationer gik meget godt, men nr. To var et to-årig barn, som skulle opereres og det var lidt voldsomt at skulle bedøve babyen. Vi måtte tre mand stærk holde denne stakkel, for at hun ville ligge stille og få lattergas. Men herefter gik det meget godt. Min mave er en del stærkere end jeg lige havde regnet med.

Efter klinik gik Francesca, den yngste pige i vores familie, en tur med os op i bakkerne(eller rettere bjergene), som ligger lige bag vores hus. Der er en super flot udsigt ud over hele byen. Til aften skulle vi have familiebillede, da det er den sidste aften, hvor vi alle er samlet på en gang. Faderen skal nemlig til Kampala igen i morgen og når han kommer hjem igen, så er de to yngste piger taget tilbage på skole igen og de får først ferie til august igen.

Jeg begynder at lave sårpleje osv. i morgen og jeg glæder mig til at komme i gang. Jeg har allieret mig med en af de lægestuderende på afdelingen og han vil følges med mig i morgen og instruere mig i de forskellige procedure.

Dag 18 - 07.05.14

Onsdag - var i klinik fra 9 - 11.30 og så gad jeg ikke rigtig mere den dag. Og da ingen holder øje med hvad man foretager sig, så smuttede jeg ned i byen for at hygge lidt med de andre. Jeg havde heller ikke foretaget mig andet end at rense diverse sår denne dag. Men jeg fulgtes med en mandlig sygeplejerske studerende og da vi jo er for to forskellige kulturer, så kom der nogle diskussioner hen af vejen. Jeg ved ikke rigtig om han tager mine argumenter seriøst når jeg er en kvinde, men forhåbentlig har jeg givet ham noget af tænke over. Når han renser sår gør han det så hårdt og tager ikke hensyn til at patienten er i smerte, hvilket jeg synes er uetisk. Jeg spurgte til hvorfor han ikke gjorde det lidt blidere, hvor han svarede at hvis man føler patientens smerte, så kan man ikke udføre sit arbejde godt nok. Jeg sagde at der var intet i vejen for at tage lidt hensyn og stadig gøre arbejdet godt nok. Det grinede han bare af.

Eftermiddagen gik med lidt læsning og bare hygge. Jeg gider ikke skrive menuen mere, da den er ens for hver dag. Hvis der sker noget ekstravagant, så skal jeg nok sige til.

Dag 19 - 08.05.14

Jeg møder ind kl. 9.00 og kan ikke finde noget sønderligt spændende at lave, så jeg ender med 8 andre sygeplejerskestuderende i et rum hvor vi sidder og folder gaze. De fortæller og fortæller og er også meget optaget af hvordan Danmark er i forhold til Uganda.

Herefter får jeg fat på en af lægerne, som også er kirurg, og han er på vej op i operationsstuen, så jeg får lov til at gå med.

Første patient har indre blødninger og han er åbenbart så kvæstet at han crasher, da han får bedøvelsen, så de bruger 30 - 40 min til at få ham i gang igen, hvilket lykkedes. Efter det bliver han skåret op og vi tømmer hans brystkasse for blod og finder lækagen og får det syet sammen. Han overlevede i sidste ende, hvilket jeg var ret overrasket over.

Jeg deltager i en operation mere, men den var hurtigt overstået.

Efter dette går vi ned på vores fritidssted og spiser frokost, det er rart med lidt afveksling. Eftermiddagen er ren afslapning endnu en gang - energien efter en dag på hospitalet er ikke på det højeste niveau, men det bliver forhåbentlig bedre.J

Dag 20 - 09.06.14

Studiedag = fridag. I dag skal der vasket tøj og pakkes til gorillatrekking i morgen. Sara og Dina, som bor i Mbarara, kommer og overnatter hos os i nat, så de kan komme med i morgen. Vores afrikanske mor er så sød og meget interesseret i hvad vi laver på hospitalet. Hun har sagt grønt lys for at de kommer og overnatter hos os. Hun har også hjulpet os med at finde vores guide og chauffør til gorillatrekking og hvis der er noget med ham, så sladrer vi til mor og så klarer hun ærterne. Det er fedt at bo 'hjemme' igen.

Vi var nede i byen og spise frokost, hente Dina og Sara og handle ind til gorillatrekking i morgen.

Dag 20 - 10.05.14

Vi er oppe før fanden får sko på. Pakker færdig og afsted til gorillatrekking. Det er ikke til at sove på vej derhen af spænding. Vi kører ca. halvanden time og så er vi fremme. Vi bliver delt ind i to hold og så begiver vi os ind i regnskoven. Vi går ikke lang tid før vi ser den første store silverback-gorilla. Det er for vildt! Jeg kan sagtens fortælle om hele turen, men det er ubeskriveligt, hvor fedt det var at følge denne folk gorilla i en time. Vi var så tæt på dem hele tiden og der kom endda en hen og viftede til os, for at undersøge hvad vi var for nogle. Vi blev fulgt af nogle lokale guider, som er ude og se til gorillaerne hver dag, så de vænner sig til mennesker og kan se at vi ikke gør noget. Guiderne var helt fantastiske, men alt i alt var det jo bare surrealistisk at befinde sig i regnskoven med bjerggorillaerne. Vi er blevet oplyst om at det er det eneste sted i verden, hvor bjerggorillaerne befinder sig og at der kun er 700 - 800 tilbage. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige mere end at det var helt overvældende.

Efter timen med gorillaerne skal vi tilbage til lejren og går op af en bakke/bjerg med en kæmpe stigning, så vi var godt forpustet og svedige, da vi kom tilbage.

Vi spiser lidt frokost og kommer os ovenpå turen og så smutter vi videre til Lake Bunyonyi, som ligger ca. 10 km fra Kabale, hvor vi skal overnatte til søndag. Lake Bunyoynyi er et fantastisk sted! Vi sejler med motorbåd for at komme ud til vores hotel. Det er et super lækkert resort og Rikke og jeg har været så heldige at få et meget lækkert 'værelse'. Her hygger vi resten af dagen. Egentlig var meningen at holde lidt fest om aftenen, men vi er så smadret at vi går i seng kl. 21.00.

Dag 21 - 11.05.14

Vi vågner til den flotteste udsigt! Lækkert vejr, op og få lækker morgenmad og bare slappe og nyde søndag. Det er faktisk det. Tager hjem ved 14-tiden og holder søndag,