Uganda!

Dag 9 - 28.04.14

Vi vågner tidligt mandag morgen, da vi bliver hentet og kørt til lufthavnen kl. 9.00. Vi ankommer til lufthavnen i rigtig god tid og får vores billetter. Man må åbenbart godt medbringe sit eget vand i store flasker, da det ikke bliver konfiskeret, da vi går i gennem check-in. Vi flyver ca. halvanden time og ankommer i Entebbe og skal fragtes herfra til Kampala. Man mærker lynhurtigt en klimaforandring, da luftfugtigheden er meget højere her end den var i Nairobi. Vi ankommer efter lang tids søgen på diverse ikke-køre-venlige veje. Det er et dejligt sted, det minder meget om en gammel pige skole og der er nonner, som går og sørger for at vi har det godt. Lidt efter at vi er ankommet, kommer vores kontaktperson Ivan og hilser på. Han oplyser lidt om de kommende dage og andre facts om Uganda. Bl.a. at man ikke spiser Ugali i Uganda. Jeg tror nok lige at jeg blev lykkelig. Vi får super lækker aftensmad af nonnerne, som bestod af pasta, ærter, paneret aubergine og madbananer(Matoke). Vi har fået vores kære nonner til at investere i nogle øl, så humøret er højt. Efter dette sætter vi os op på taget, hvor vi drikker øl, ryger cigaretter og lærer hinanden bedre at kende. Super hyggeligt.

Dag 10 - 29.04.14

Vågner tidligt! Der er brandvarmt inde på vores værelse. Hopper i et dejligt køligt bad, hvilket vist tiltrængt, da jeg ikke har været i bad siden lørdag. Fy for den.

Nå, anyways.. Morgenmad består af toast, æg og tomat. Utrolig sparsom morgen og jeg kunne sagtens have spist dobbelt så meget. Men men men, der var kaffe og vi snakker om dejlig stærk kaffe, som stiger lige til hovedet efter en uge i detox.

Efter morgenmad solbader vi lidt på tagterassen(som egentlig bare er taget, men ja.) og så kommer Ivan kl. 11.30(som skulle have været kl. 11. Men you know, african-time). Han fortæller om vores værtsfamilier og så videre. Frokost er kylling, ris, grøntsager og ananas til dessert! Lækkert! Efter dette tager vi på tur ind til Kampala centrum. My god! Det er ikke til at komme rundt eller krydse veje eller noget som helst. Jeg har aldrig i mit liv oplevet sådan en menneskemængde før. Og de har en sjov tildens til at kalde efter os hvide. Så det er Mzungo mig her og Mzungo mig der. Men det vænner man sig faktisk hurtigt til. Det værste er når de vil røre ved en. Man føler sig ikke helt ren efter et par timer i centrum. Vi skal have hævet penge, købt mobil(jeg glemte min mobil i Nairobi, øv!), simkort og internetmodem. Det skal lige nævnes at 1000 ugandiske sillings er 2,50 kr, så det matematiske talent bliver sat på en prøve hernede. Efter 4 hektiske timer i centrum vænner vi tilbage til vores opholdssted og puster ud over aftensmaden, som består af madbananer, kartofler, noget meget sejt kød og noget kål lignende tilbehør. Efter dette var planen egentlig at vi skulle på bar, men alle er så smadret, så det bliver til en hjemmeaften.

Dag 11 - 30.04.14

I dag tager Dina og Sarah til Mbarara, så dem siger vi farvel til fra morgen stunden. Ivan, vores guidemand, tager vores store backpacks, så vi ikke skal have dem med i bussen i morgen. Efter dette smutter vi ind til Kampala centrum, denne gang uden guide. Vi har set en kæmpe moské derinde, så den prøver vi at komme hen til. Efter en lang vandring med nogle omveje, kommer vi til moskeen. Vi får meget fine klæder på og bliver vist rundt og fortalt om Idi Amin, som startede med at bygge moskeen og Gadaffi som afsluttede projektet. Vi kommer op i et tårn, eller rettere sagt, vi kæmper os op af de 308 trin. Der er den vildeste udsigt over hele byen og man kan rigtig se at alle de store veje, fører direkte hen til moskeen. Hvilket vi synes er lidt mærkeligt, da størstedelen af befolkningen hernede er kristne. Men det var en fantastisk oplevelse.

Efter dette er det frokost tid, så vi finder en indisk restaurant og får lækkert mad og en øl dertil. DEJLIGT!

Herefter tager vi hjem og stener lidt SATC(Sex and the City), for at slappe lidt af. 'Overnonnen' har spurgt om hvad vi vil have til aftensmad, så vi får spaghetti med grøntsager. Efter dette slapper vi resten af aftenen. Vi er dog lige oppe på tagterrassen og nyde udsigten en sidste gang. Hold op, hvor er livet lækkert.

Dag 12 - 01.05.14

Vi starter morgenen ud med at synge fødselsdagssang for Rikke(en pige, som også skal bo i Kabale). Herefter en hurtigt morgenmad og så ind til centrum for at finde en bus, som går til Kabale. Vi venter en time, fordi busserne skal være helt fyldt, før de kører. Vi kører i 7 timer ned til Kabale, hvor Ivan venter på os. Han viser os hen til vores familie og vi får en mægtig velkomst. Det skal nævnes at hver gang bussen gjorde et kort stop, så vrimlede det med sælgere, udenfor og indeni bussen. De sælger mad osv. Hvis man så har spist f.eks. en majskolbe, så smider man bare resten på gulvet i bussen, når man er færdig. Det begynder så småt at gå op for en, hvorfor der er skrald alle steder.

Min afrikanske mamma virker utrolig sød og imødekommende og samme med faderen. Han mener at vi skal kalde ham far, da vi i sekundet vi trådte ind af døren, blev en del af familien. Han omtaler allerede hans børn, som vores søskende og fortæller at de vil vise os rundt i kvarteret i morgen. De siger at hvis vi skal drikke og i byen, vil de helst have at vi gør det hjemmefra, så de ikke er så bekymret. Velkommen tilbage til folkeskolen. Men it's all good.

Der står te klar til os og vi får tre stykker toastbrød til at dyppe i teen.

De har fire børn, Francis, Francesca, Teddy og Franklin, tre piger og en dreng. Vores mamma er uddannet sygeplejerske, så det er jo super fedt, hvis vi er i tvivl om noget hernede.

Huset de bor i, er rigtig lækkert. Vi har et stort værelse for os selv, kæmpe stue, træk-ud-og-slip-toilet, elektricitet, osv. Dette skal nok blive godt. For resten så spiste vi aftensmad kl. 21.30, hvilket åbenbart er meget normalt hernede. Vi fik kartofler, søde kartofler, ris, bønner, avokado og spinatsalat. Hold da op, hvor var der meget mad. Men det var lækkert.

Dag 13 - 02.05.14

Vi har i dag en aftale med Ivan i dag kl. 9.00, så vi er tidligt oppe. Morgenmad består af majsgrød, varm mælk og the, hertil hørende tre stykker hvidt toastbrød. Ivan henter os kl. 9.30, halløj africa-time. Vi kører op til hospitalet, som vi skal være på de næste 8 uger for at møde the head-nurse på hospitalet. Jeg har valgt at starte mine 8 uger på surgical-ward, altså operationsafdelingen. Det skal nok blive spændende.

Efter dette kører vi ned til byen for at få styr på vores internetforbindelse, handle lidt mad osv. Eftermiddagen går med en gåtur i nabolaget, hold da op, hvor får vi meget opmærksomhed.

Inden dette fik jeg lige vasket alt mit tøj, på gammeldags manér selvfølgelig. Vi hygger ellers med familien og de er enormt søde. Vi får dog ikke lov til at hjælpe med noget som helst, hverken vaske op eller lave mad, men vores mamma har sagt at vi nok skal blive sat i arbejde, når pigernes ferie er ovre. Vi begynder vist at blive sat ind i tingene på mandag. Man bliver lidt rastløs af at se dem gøre alt arbejdet og ikke få lov til at hjælpe.

Btw(by the way) så snakkede med mamma om at drikke alkohol og hun sagde det var i orden, så lang tid at jeg tog noget med til hende. Hun er lige en type efter mit hovedet. J

Aftensmad blev serveret kl. 21.30, som bestod af bønner, søde kartofler, kartofler, avokado osv.

Dag 14 - 03.05.14

Endnu en dag. Vi starter dagen med et iskoldt bad. Vandet er koldere her i Kabale end alle de andre steder, som vi har været. Tænderne klapper, når man er færdig.

Vi skal mødes med nogle af de andre piger kl. 11 og så ind til byen.

Vi finder en backpacker cafe/hotel, som vi kan hygge på. Men først går vi fra den ene ende af byen til den anden. Kabale er en del større end hvad jeg lige havde troet til at starte med.

Vi spiser frokost på backpacker-stedet. En burger med pomfritter. Lækkert. Dog gik jeg ud fra at der ville befinde sig en bøf i den burger, som jeg bestilte, men der må jeg takke mig til bacon. Det går også - det er skønt at spise andet end bønner og ris. Vi bruger eftermiddagen på at planlægge næste weekend, som skal bestå af gorillatrekking og en tur til søen nærved.

Efter dette går vi en tur op til hospitalet, som ligger øverst oppe på en bakke/bjerg(bjerg i forhold til DK, hernede er det vist kun en bakke). Man bliver lidt bekymret for hvordan Kilimanjaro-turen kommer til at gå, når man er flad efter sådan en tur, men mon ikke man kan nå at komme i form inden det. Vi skal trods alt derop hver dag de næste to måneder.

Da vi kommer hjem får vi lov til at hjælpe lidt med madlavningen. Dvs. Bruge en halv time på at skrælle 10 søde kartofler. De bruger jo kæmpe knive uden skaft til at skrælle med, så man skal passe noget på.

For første gang hernede støder jeg på noget mad, som jeg ved tanken om det får kvalme. Men nu fik vi endelig lov til at spise med familien, så vi prøvede alle at klemme det ned, Ged er ikke min kop the heller. Det blev et stort nej tak herfra. Men bønnerne smagte som vanligt.

Aftensmaden blev igen serveret 21.30, men jeg tænker at man vænner sig til det hen af vejen.

Dag 15 - 04.05.14

Søndag er guds dag, så selvfølgelig skal vi klæde os fint på og i kirke kl. 9.00. Det er en fantastisk ceremoni, hvor vi klapper og synger. En helt ubeskrivelig stemning, som man ikke kan andet end at blive glad af.

Resten af dagen står på afslapning. Frokosten består af rester fra i går og man begynder så småt at savne lidt variation. Vi snakker meget med moderen om kulturforskelle. Bl.a. hvis man skal giftes hernede, så skal gommen give penge og køer/geder til brudens familie. Skilsmisser ser man meget sjældent hernede, abort er forbudt, osv. Hvis man er gift og har børn med en mand, så må konen ikke gifte sig igen, hvis man manden dør, men manden må godt i den omvendte situation. Men konen må godt gifte sig igen, hvis hun ikke har børn. Moderen synes det er mærkeligt at jeg har mørkt hår og de andre piger har lyst hår og hun tror det er fordi vi kommer fra forskellige steder i Danmark, hvorefter vi må forklare hende at det er meget forskelligt i Danmark og kommer an på generne og at vi også har rødhåret mennesker i Danmark. Vi spurgte nemlig om hvordan det kunne være at de fleste piger vi ser hernede er korthåret, men det er åbenbart fordi at det er dyrt at være langhåret.

Man kan hurtig føle sig som en forkælet møgunge fra Danmark, som ikke kan komme igennem dagene uden en internetforbindelse.

Aftensmad kl. 21.30. bønner og ris - jeg kan virkelig godt lide bønner, men det begynder så småt at hænge mig langt ud af halsen.

I morgen begynder vi på hospitalet og der er sommerfugle i maven, dog kan jeg allerede nu, frygte morgenbadet i morgen tidlig.