HULLABULLA & FOLK I AFRIKA BOR I JORDHYTTER!

Where to begin? Der er ikke saa lidt at fortaelle… Men lad mig starte med alvoren:

Arrestordren paa Omar El'Bashir, som de fleste af Jer nok har hoert om hjemme, beroerer ikke os her i Sydsudan - det foregaar i Khartoum, som ligger mange kilometer fra os, so no need to worry…

Der er til gengaeld lidt andre smaauroligheder hernede ved os. Det er (maaske/sandsynligvis) atter LRA fra Congo, som ikke synes, de vil opfoere sig ordentligt. Pt. sidder jeg atter i Yei, da kontoret i loerdags kom og hentede mig ind til sikkerhed i byen! Der var natten til loerdag et overfald i en landsby, der ligger paa ruten ud til min (Rubeke), hvor en gruppe paa 8-9 rebeller havde slaaet 4 mennesker ihjel, sandsynligvis for at skaffe sig noget mad - det ved man ikke noget om endnu. Folks bekymrede miner for mig angik ikke som saadan, at man ansaa det for vaerende en risiko, at denne gruppe skulle komme til Rubeke, mere at vejen maaske skulle blive spaerret, saa jeg ville vaere laast fast uden kommunikationsmuligheder. Saa nu er jeg altsaa i "storbyen" igen, men haaber jeg meget snart kan komme tilbage til min landsby! Det lyder alt sammen lidt voldsomt, men der er ingen grund til bekymring. Vi tager bare alle noedvendige forholdsregler og haaber alle paa, at det var et enkeltstaaende tilfaelde. I byen gaar vi ikke paa gaden efter moerkets frembrud, og der er udstedt en curfew, saa ingen (biler, cyklister, fodgaengere) maa vaere i gaderne efter 22 - saa mon ikke vi er i sikkerhed! Jeg synes bare mine trofaste bloglaesere skulle vide dette, men der er absolut ikke grund til at bekymre sig - jeg har det godt! Og saa fik vi pizza og roedvin loerdag aften og pandekager soendag - OH happiness! Men til det mindre alvorlige; mig i bushen!:

Jeg har det faktisk rigtig godt - har en glad foelelse helt ind i maven! Det har vaeret super fedt at leve i min lille landsby indtil nu, paa trods af eller maaske paa grund af mine ganske primitive vilkaar! Taenkte kun "hvad fanden er det jeg har gang i?" omtrent 50 gange den foerste dag, da jeg sad og kiggede rundt paa mit nye hjem og min familie: Hjemmet er et lille omraade med 5 tukuls (smaa lerhytter med graestag), som ligger omkring en lille baalplads; 1 af dem er mit vaerelse. Nok omtrent samme stoerrelse som mit lille vaerelse i Aarhus bare uden vinduer og med lidt flere edderkopper… Min seng staar paa 4 pinde og kunne virkelig godt bruge en topmadras, men jeg har i det mindste stadig mit lyseroede myggenet. Hytten ved siden af er koekken selvfoelgelig med aaben ild. Bagved ligger hoensehuset og min nye bruseniche - og ja jeg bader under aaben himmel! Ligesom jeg tisser under aaben himmel paa mit "toilet", som nok er det 'farligste' jeg udsaettes for hernede… Man graver et stort hul i jorden. Over det ligger man et par tynde stammer, noget graes og en masse jord, og saa gaelder det bare om at saette foedderne de rigtige steder, saa man ikke falder igennem (er saa naesten sket), naar man skal ramme det lille hul paa godt 10*10 cm! Faretruende svaert og og ret aabent saa hele skolen har udsigt til min hvide roev… Alt dette (ikke den hvide roev) deler jeg med min vaertsfamilie, som bestaar af farmand Steven Malish, laerer og praest med en ganske produktiv saedkvalitet. Mama Anna har foedt ham 10 boern (7 overlevende), men kun 2 bor hjemme endnu. Anna er nok den stoerste negerdame i byen og er ret tyk paa maven, saa jeg foerst troede hun var gravid igen - don't ask! Til gengaeld er hendes afrikanerhaar flettet op i en hanekam - har overvejet det samme selv! Og saa har familien i oevrigt 3 bittesmaa hundehvalpe, sejt hvor blev jeg lykkelig, da jeg saa det! Og saa sidst ikke at forglemme geder, faar, hoens og kyllinger som bor over det hele, mest i koekkenet (sammen med rotterne), men vi er vel alle en stor familie!

Til daglig kommer boern og folk fra hele landsbyen og kigger paa mig; nogle snakker faktisk ogsaa med mig. Mest naar de undrer sig over min tatovering - HVAD er det? Eller min naesepiercing - de smaa piger knaekker palietter af kjolerne og saetter dem paa naesen for at ligne mig! Det er ogsaa meget maerkeligt og spaendende, naar jeg sidder med pandelampen paa om aftenen og laeser ved baalet under den smukkeste stjernehimmel… Eller "skaerer haarerne af min krop"… Eller vasker og skrubber mine beskidte foedder - en lille pige gik amok med min pimpsten den anden dag, da hun foerst brugte den paa foedderne, som mere eller mindre havde samme farve som mine paa undersiden. Men saa blev der ogsaa skrubbet skinneben for den store guldmedalje, indtil det gik op for hende, at det altsaa ikke kunne lade sig goere at blive samme farve som mig!

Jeg har vaeret til gudstjeneste paa Kakwa (stammesprog) og blev tvunget til at sidde til udstilling oppe foran sammen med praest og andre gejstlige - tak for det! Blev taget til begravelse inde mellem buske og traeer bagefter - havde bare ikke lige regnet med at det var et spaedbarn, AD det var ubehageligt og haardt at se en doed baby! Men praesten lignede lidt en sort engel i hvidt naar han gestikulerede vildt og voldsomt; lige bortset fra hans converse sko!

Jeg har set en dreng transportere en ged over 20 km paa cykel i et stykke laerred - stakkels ged. Jeg har set en 2 cm lang myre - det skulle efter sigende goere ret ondt, hvis den bider/tisser paa een, hm who would have guessed? AD! Jeg er blevet forelsket i Sam, som er den flotteste neger! Desvaerre stadig bare en lille dreng - AEV! Arrangeret aegteskab maaske? Jeg har vaeret til en del af et doegnlangt bryllup, hvor jeg blev overfaldet af mange stive maend, der enten holdt om mig og forsoegte at danse, tog billeder med et lukket kamera eller proevede at have en fornuftig samtale - intet af det lykkedes! Jeg er blevet holdt vaagen af og vaeret ude i den moerke nat og jagte Rubekes sindsforstyrrede geder, som skriger mere end de braeger - maaske noget med at de er i brunst…

Lidt arbejde har jeg selvfoelgelig ogsaa haft, mest med kvindegruppen, som jeg egentlig skulle lave workshop med i dag, men kommer nok ikke tilbage til landsbyen, saa det maa blive senere. Har ellers opfundet et spil og alt muligt. Ellers meget spaendende at arbejde med totalt uvidende kvindfolk, som skal laere at slaa igen, hvis deres maend banker dem! Og med andre uvidende landsbyfolk i det hele taget! Der er i hvert fald masser af muligheder for at faa sat gang i nogle ting derude, saa haaber jeg snart vender hjem til min lerhytte!

Haaber nogle af Jer laeste saa langt! I kan tro jeg savner Jer alle ret meget, men ville for intet i verden bytte!

Mysser Maja