LANGE BRYSTER

Salaam aku wa okut!
Saa blev det vist atter tid til at fortaelle lidt om livet i S.S., som efterhaanden har udviklet sig og er klar til at blive udlevet! Vi har nu moedt alle partnere og mulige emner at arbejde med. Havde en “velkomstsamling”, hvor der lige blev smidt et par hoeje forventninger paa bordet til os, ex.: “You are soldiers that will fight with the Sudanese people against poverty and lack of democracy…”, “You are the proof that the Danish people have us in their hearts…” Oehhh o-kaaay… Men man skal vist ikke tage det alt for hoejtideligt og laerer ogsaa selv at bruge store ord i sine ‘taler’. De sudanesere kan virkelig tale laaang tid, ogsaa selvom der ikke er nogen, der hoerer efter – man ligger nemlig ikke skjul paa hernede, naar man egentlig bare sidder og roevkeder sig! Men i hvert fald er vi nu sikre paa, at der er en hel haer af folk, som er klar til at redde os op af et mudderhul – saa ringer vi bare… Fra satelittelefon, som bliver min eneste kilde til kommunikation fra omtrent lige om lidt (onsdag), hvor jeg flytter ud i bushen…

Vi har nu vaeret rundt og se alle landsbyerne omkring os… Familien paa tur i den roede Toyota landcruiser paa ikke-eksisterende veje! Man kan ikke engang tale om huller i vejen, da den bare er et stort hul, der aendrer sig, hver gang det regner! Vi fyldte bilen med kurve, buske, negermaend, negerdame med negerbarn, og jeg digtede en sang om at faa lange bryster…
En af landsbyerne, vi besoegte, var Rubeke, hvor det tager omtrent 1 time + at koere under 30 km. Og det er her jeg skal ud og bo… Landsbyen har baade primary og secondary school og marked engang imellem, men saa heller ikke saa meget andet! Det var bl.a. denne vej folk flygtede ud fra Yei under krigen for at gemme sig i skovene, eller inden de tog videre mod Uganda og Congo. I dag ligger landsbyen spredt ud over et stort omraade, hvor folk bor i deres straataekte lerhytter side om side med deres marker. Omraadet blev aldrig rigtig ramt af krigen, saa det bliver heldigvis ikke her, jeg stoeder paa miner i bushen, selvom jeg har faaet “Mine Risk Education”! Laengere ude af vejen staar der nogle primitive hytter af traepaele med hvidt UNHCR plastik henover. Det er den seneste flygtningelejr for folk, der netop nu flygter fra krigen i Congo og LRA (Lord’s Resistance Army). De nye flygtninge vil efter eget udsagn aldrig tilbage, saa dem skal man forsoege at finde plads, mad og arbejde til sammen med de 6300 andre congolesere i omraadet!

Men jeg er klar paa at flytte alene ud i bushen (Karen og Signe bliver i Yei) – de lokale mener jeg skal have bodypaint i form af olie og kul, saa jeg ligner dem, og helst skal jeg gaa helt tilbage til det traditionelle og kun baere blade til at daekke over intime dele af kroppen! Hmm… det bliver da hyggeligt!

Ellers har vi festet lidt (der skal ogsaa vaere plads til sjov inden 2 mdr.’s isolation) – blev ret fulde og temmeligt upopulaere hos nogle af de andre trunter fra andre NGO’er, fordi vi 3 smaa piger aabenbart kommer og stjaeler ALLE maendene – altsaa os 3 der ikke vasker haar, gaar i bad i en spand et par gange i ugen og har mere kropsbehaaring end de fleste andre – for SAA laekre er vi nemlig! Saa er man vist desperat, hvis man ser os som en trussel, men udviklingsarbejderne er her selvfoelgelig ogsaa lidt laengere tid af gangen end os uvidende frivillige. Saa hello til foelelsen af pludselig at spille hovedrollerne i en amerikansk teen-film. Vi er blevet raabt af af en stiv, skoer mand paa marked som ville ha’ vores penge, set en politistation stationeret i en bette lerhytte, faaet utallige aegteskabstilbud, koert i bil med en borgmester, jagtet MS generalsekretaer i vores roede Toyota til lyden af TV2’s “fantastisk Toyota”, koert over en sammenfalden bro bygget i starten af 30’erne, lavet radio, som det andet blogindlaeg fortaeller mere om, vaeret i kirke (de er meget troende kristne hernede) og fundet nutella, som er det naermeste man kommer chokolade, mums (og nej den holder nok ikke ret lang tid)!

Savner Jer meget og haaber, at der ligger en masse dejlige mails mm., naar jeg engang imellem vender tilbage til civilisationen – saa traenger jeg nok til lidt lyd hjemmefra efter isolationen!

MYSSER MAJA