Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det blevet december i Sydamerika. Jinglebells spiller de mest commersialiserede steder, og det virker egentlig ret forkert. Det er nemlig blevet sommer, og det har været 25 grader og sol de sidste par uger. Det har resulteret i diverse "asados"- rooftop grillpartys, strandture, med mere. Solcremen som var slæbt med hjemmefra kom i brug, men til trods for faktor 30 endte det i solskoldning. Det var dog rigtig fint en varm og god afslutning på de 4 måneder jeg har tilbragt med forskellige udenlandske studerende. Der blev sagt farvel med en drink eller to, og det var egentlig ret surrealistisk. Især fordi jeg sluttede eksamener og selvstændige projekter 5 dage efter de fleste. Jeg var derfor stort set alene tilbage i Valparaiso til sidst, en mærkelig fornemmelse.
De Chilenske venner det var blevet til var primært kommet i stand gennem fodboldholdet, og de sidste uger der blev også ret hæftige. Vi spillede semifinale 1 uge før semesterslutning, og vandt 2-1. det endte med et rødt kort forinden, og efter kampens slutning synes vores træner det var en god ide at starte en slåskamp. Han er superfin, men temperamentet løb af med ham. Det skal dog siges at vi ud af 36 spillere var 4 der ikke deltog i slåskampen, og kunne sige tak for kampen. Jeg var sågar nødt til at hente nogle sportstasker for mine medspillere, da de ikke turde vise sig uden for stadion grundet dødstrusler. Så har man prøvet det. Efterfølgende blev finalen aflyst, da præcis samme scenarie udspillede sig efter den anden semifinale. Vores træner fik efterfølgende 2 års karantæne fra turneringen, ligesom andre spilere ikke måtte spille finalen. Tænk at studerende ikke kan styre temperamentet bedre. Turneringens ledelse fandt dog efterfølgende ud af var en god ide at afvikle i turneringens ånd. Vi tabte finalen 3-2 efter endnu en intens kamp. I 93 minut bliver jeg sparket i hovedet i feltet, verdens største straffespark. En situation som kunne havde udviklet sig meget, da det ikke blev dømt. Dommermne var ikke populære, og kun den ansvarlige for universitetet som var taget med i dagens anledning for at sørge for der ikke skete noget, gjorde at det ikke endte i slåskamp endnu engang. Jeg fik dog sagt godt farvel, og endnu engang viste det at det bare er nemmere at bliver venner med lokalbefolkningen gennem sport.
Onsdag den 5. var sidste eksamensdag, og efter et par præsentationer og eksamener er semestret ovre, hvilket førte til at jeg nu har taget et fly til Nordchile, hvorefter Frederik fra Finland og jeg kører i bus gennem Peru. Peru har gode og dårlige busselskaber, men jeg kan simpelthen ikke klage over den bus jeg sidder i lige pt. Internet, Bingospil, mad, film, aircon, ( til mor:GPS i bussen samt chaufførskift hver 4. time), og ikke mindst sæder der kan lægges ned 160 grader gør at man sover dejligt. Vi har været en dag i Peru nu, og det er umiddelbart nemmere at forholde sig til den Peruvianske kultur, og man kommer hurtigere til at holde af den end den Chilenske. Det er bare mere sydamerikansk, passineret, hyggeligt og billigt. Turens destination er Cusco, hvor vi ankommer i morgen kl 6 peruviansk tid. Der skal vi på marked, på Inkatrail tur til sacred valley, og derefter Macchu Picchu. Af peruvianske oplevelser kan nævne et dejligt mål bestående af lama og Incakola. Sidstnævnte er en slags gul væske der indeholder så meget koffein at den er forbudt i mange lande. Der er selvfølgelig ingen regler her, og det er nationaldrikken. Det er meget surrealistisk at have sagt farvel til 99% af dem jeg har mødt her, men også fedt at være on the road. Før jeg ved af det er jeg jo tilbage hos jer alle sammen.
- comments