Profile
Blog
Photos
Videos
Det er en måned siden, der har været update, og det skal der rådes bod på. Tiden går hurtigt, og skolen slutter om 2 uger. Siden sidst har jeg været på en 10 dages tur til Argentina. 5 dage i Buenos Aires, som ikke er en særlig charmerende by. Var det ikke fordi vi fandt på ting at lave, var det rigeligt tid at være der. Efter at være blevet taxasnydt i lufthavnen som de dumme turister vi var, checkede vi ind på et på forhånd booket hostel. De havde proklameret at de lå midt i byen, og at man skulle forvente noget larm. Det må man sige. Første aften tog vi et smut i byen, og da vi kom hjem kl. lidt i 5 var der ingen hjemme ud af de 10 senge der var booket. Troede vi. Der lå en svensker under dynen, og han havde taget lidt med hjem fra byen. Friskt. Det viste sig at der boede 3 svenskere - alle med længere og smukkere hår end Adonis. De viste sig at være super flinke, og meget udadvendte. Dette var første gang jeg oplevede hostel-stemningen, og den var superfed de 5 dage vi boede der. Folk snakker på kryds og tværs, og kommer fra forskellige rejser, og er generelt bare i det samme (frie) humør.
På andendagen mødte jeg min gode veninde Anna, som læser et halvt år i Buenos Aires. Super fedt at se nogen hjemmefra, og tale dansk, og om hvordan det går derhjemme. Et godt afbræk fra Chilensk kultur som til trods for et positivt sind, kan gøre man savner der hvor man kommer fra.
Anna var med os det meste af tiden, og det var genialt. Også fordi Anna har en terrasse hvor hun bor, og fordi denne terrasse har en grill. Kombineret med de billigste og lækreste bøffer jeg længe har fået, blev det et par gode aftener i 22 grader og shorts på terrassen. Simpelthen fantastisk.
Der er som antydet ikke det store at se i Buenos Aires, meen det kan da nævnes at præsidentens palace er superfedt. Et pink slot bygget i gammel stil, og om aftenen bliver det oplyst med pink lys. Meget specielt, men i mine øjne super friskt. Kunne dog lige så godt have været Pdiddys playboy mansion.
Da det var mig der havde planlagt tidspunktet, var det selvfølgelig lagt så vi var der mens de to største fodboldhold i Sydamerika skulle spille mod hinanden. Billetter er stort set umulige at få, men det lykkedes os at få dem til under halvdelen af den normale markedspris, hvilket dog stadig var 100 euro. Helt vanvittigt, men fra det øjeblik jeg ansøgte vidste jeg at denne kamp/slåskamp/stemning måtte jeg opleve. Den skuffede da heller ikke. 2 timer før kampstart var stemningen vildere end under nogen kamp jeg har set. Fantastisk stemning, og fansene var ret engagerede. Vi trode først vi var midt i en slåskamp, og det var vi næsten også da vi ikke synes det var relevant at træde på en af de balloner med forkert farve som blev kastet fra udeholdets fans. Dem skulle man gerne ødelægge, ellers var der problemer. Oppustelige grise pustet op med gas, på 10*10*10 meter, smædesange med et decibelniveau over de de fly der passerede lige henover stadion i dagens anledning, og masser af mål blev der budt på. Vi sad dejligt sikkert bag det ene mål på "siddepladserne" hos hjemmeholdet River Plate. Udeholdets fans sad dog lige over, hvilket var lidt bekymringsvækkende. River kom foran 1-0 efter 30 sekunder, og det satte gang i konfetti, osv. 2-0 blev det også, og så var udeholdets fans fra Boca Juniors ikke begejstrede. Det virkede dog til at de tænkte "Kan man ikke vinde fodboldkampen, kan man altid vinde slåskampen". Det medførte en regn af sæder oppefra, som blev revet af siddepladserne. Jeg vil skyde på en 50-100 sæder af 3-4 kg blev kastet oppefra og ramte fans i hovedet. Et af de første ramte min nabo i hovedet. Han slog sig ikke, og så kunne sædet jo bruges til beskyttelse derfra. Problemerne blev ikke mindre, da Bocas fans kravlede det pigtrådshegn som "adskilte" de to fansektioner. De stod nu direkte på kanten, og kunne kaste lidt større ting, mm. Heldigvis scorede Boca til 2-2 i overtiden, og så overlevede alle (næsten).
Dagen efter tog vi ud af Buenos Aires, og med en bus 17 timer nordpå. Anna, jeg og de 3 tyskere, Chris, Jogi og Sebastian. Super busser de har hernede, med sæder der kan lægges ned så man kan sove uden problemer. Turen gik til Iguazu vandfaldene, som jeg inden afgang ikke vidste meget om. Man kan dog altid være sikker på at tyskerne har en Lonely Planet med, og de fejlede da heller ikke denne gang med 4 bøger fordelt på 3 tyskere. Just in case…
Her kunne jeg læse at det var et af verdens 7 (selvudnævnte?) "naturvidundere". Det levede fuldt ud op til forventningerne. Ud over nogle rigtig flotte vandfald, var den omkringliggende regnskov og dyrelivet meget flot. Krokodiller, vandrende pinde, flotte sommerfugle som ikke var sky, mm. Vi snakkede om det i bussen på vej derop, men det er ikke hver uge man bruge 2*17 timer på transport for at have 34 timer på en location. Det var imidlertid det hele værd. Vi ankome om morgenen og brugte første dag på den brasilianske side, hvor der bygget en platform så man kan stå 10 meter fra vandfaldet. "Devils Throat" - Der bliver man våd. Derefter tog vi til et vandværk for at se hvordan de producerede energi på det. Lyder spændende, var meget skuffende. Inden da havde vi været (igen!) på all you can eat restaurant, og så havde vi chaufføren under kraftig mistanke for at have en aftale i Paraguay. Han synes i hvert fald at turen skulle tage et smut til Paraguay, og at de ikke behøvede tjekke vores pas ved grænsen. Det slap vi af sted med, og så stod vi i det han kaldte "Sydamerikas største shoppingby" Ciudad del Este. Udover meget dårlige kopier af tøj og sko, var det ikke rigtig en god måde at vise Paraguay på. En time senere var det dog færdig.
Dagen efter tog vi den Argentinske side af vandfaldende som udgør 75 %, resten er på Brazil-siden.
Den argentinske side er klart mere spændende. Efter at have set det man skulle se, tog vi en tur på den rute der ellers var lukket, fordi eet tring på én trappe var gået i stykker, og fordi der var én vandpyt på 30 cm som gjorde man fik våde sko/klipklapper. Så meget desto bedre, så havde vi det for os selv. Efter en times gåtur kom vi til trappen, hvorpå man kunne se et mindre vandfald oppefra, og ned til en lagune hvor vandfaldet endte. Der gik vi ned, badede, stod under vandfaldet og nød at være ved verdens ende, helt uden andre mennesker. Fantastisk. Pictures to follow!
Mæt af oplevelser, "hjemme" igen var vi desværre kommet til at booke billetter til Creamfields - en elektronisk musikfestival, med et par store navne i hatten, og generelt super musik. Calvin harris, david guetta, og fedde le grande fyrede godt op, og så stod dem på basedropping hele natten. Nu er jeg så klar til at droppe sjov og ballade i resten af november, som er opgave/læse til eksamensmåned, selvom der stadig er skole. Skole? Ja jeg går i skole. Det går bedre og bedre som sproget indlærer sig selv. Men mon ikke der bliver lavet et par planer for weekenden, som der gjorde denne fredag.
Den stod på en tyskguidet tur til penguin island, med tyskere. Super fedt også at få lidt tyskinput, og det var egentlig en lettelse at få den på et sprog man forstod mere af. Mærkelig følelse da jeg ville have troede at denne følelse ville være irritation over de ikke snakkede engelsk. Søde var de, og vi fik set et par pingviner som ligeså godt kunne havde været andre fugle.
På mit lille værelse i mit skøre hus, er der hyggeligt, meen efterhånden er de 7/8 m2 lidt trængt. At bo sammen med en voksenbaby på 50 år, er også en smule anstrengende. Han vil hele tiden give high fives, give morgensherifstjerner, og gøre mig bange. Det var en anelse sjov i starten, nu er det en anelse belastende, og mor og far var egentlig ikke så slemme. Så meget desto bedre når man kommer hjem igen. Kollegiet bliver konge, især fordi stemningen og sammenholdet er klasser over det her hus. Listen over planer når jeg kommer hjem har allerede taget form, men det bliver en anden gang.
De næste par uger står som skrevet på skole, og når vi når den 5. december har jeg to ugers ferie, som skal bruges i enten i Valparaiso, Peru eller Ecuador.
Jeg er et heldigt asen lige for tiden, jeg ved det. Vi ses.
- comments