Profile
Blog
Photos
Videos
Hola!
Så er jeg flyttet ind hos en chilensk person som er meget ivrig efter at lære engelsk, og som kan ca. lige så meget som jeg kan spansk. Værelset er om muligt mindre end mit kollegieværelse, jeg vil skyde på 7 m2. Her er sygeligt koldt, og ingen isolering, og det er meget mærkeligt når man troede at sydamerika var et varmt sted. De to ting der holder mig i live er
1. 1. min dyne
2. 2. at jeg som en af de eneste i min omgangskreds har varmt vand (og så tilmed et karbad, om end et lille et af slagsen)
Jeg er begyndt på mit spanskkursus, og det er meget.. spansk. Introduktionen til universitetet for internationale studerende var på spansk, og det er sjældent man møder personer der snakker andet. Det går vildt hurtigt med sproget, 8 timers undervisning om dagen sætter sit præg. Når det så endelig er tilfældet er det tysk, da over halvdelen af de udenlandske studerende er tyskere. Resten er en blanding semityskere fra østrig; svensken, og franskmænd. De er heldigvis supersøde.
Folk er søde, men det er mentalt drænene at man ikke fatter noget som helst, og jeg har været i seng flere dage kl. 19 fordi mit hoved sprænger i luften. Klasseværelserne er ca. 15 grader varme, og alle sidder med jakker på. Meget nyt og innovativt. Til gengæld lugter klasseværelset af gas, fordi deres varmeapparater er gasbrændere. Det giver en smule hovedpine, men man vænner sig til det (…). Forhåbentlig ikke lige så meget som de to personer på universitet der faldt i søvn i lokalet for to uger siden og døde (…). Det er i det hele taget nye ting der fanger ens opmærksomhed, og livet er blevet lidt mere "back to basics".
Der er masser af frisk frugt og fisk og det er et plus. Øllene bliver primært cerveret i literflasker og vinen er billig. Der er enkelte super madindslag, som empanadas mm, dog er universitets kantine så kedelig at DTUs kantine ville fremstå som en 3 stjernet restaurant.
jeg savner jer, og vil give alt for en ristet med det hele, en hakkebøf med løg.
Mangler i øvrigt en adaptor til mit camera, så billeder må vente.
- comments