Profile
Blog
Photos
Videos
Lige en kort reminder før bloggen for i dag starter! Vi har nu været af sted i 4 mdr. og har kun 2 mdr. og 13 dage tilbage! (:
Fy for sørensen, det havde godt nok været køligt i nat, så vi måtte endnu engang ligge tæt, for begge at holde varmen. Jeg måtte dog op hele 2 gange om natten, for at lade vandet. Det var ikke lige det sjoveste, at trække i det kolde tog, og så ellers frem med lygten. Ellers stod vi op lidt i 8, for igen at få mest ud af dagen. Her skal det lige siges, at vi går i seng cirka kl. 8 halv 9, så søvnmangel er IKKE noget vi lider af. Men det er faktisk det letteste, bare at ligge sig under dynen. Fordi når det først er mørkt, og vi camper ude på Lars tynd-s k i d s mark, så er der ikke så meget at lave, og Lynn hun gider jo hverken spille kort eller noget. Hehe. Nå men vi kørte ind til byen Kaikoura, for at spise morgenmad, og endnu engang lige kaste et syn på de mange søløver (som faktisk er sæler, selvom de nu mest ligner søløver), der skulle nemlig være en koloni i udkanten af byen. Men da det var lavvandet, var der kun én enkelt vi så, og som så ret søvnig ud, og ikke lod sig skræmme af et billede eller to. Hvis man var heldig, kunne man nogle gange fra samme sted se både, delfiner, kaskelothvaler og albatrosser. Men det fik vi nu ikke glæde af i dag. Men vejret og udsigten, var med til at gøre det til en god start på dagen. Eller var der ikke rigtig andet at gøre, end at læne sig tilbage og nyde turen, og de mange smukke steder som man hele tiden kører forbi. I dag kørte vi forbi en lang bjergkæde, som var dækket af sne. Det er altså ret fantastisk, og igen så meget anderledes end alt de andet vi har set på turen. Vi havde igen i dag funder en D.O.C campingplads, som var gratis, men det tog så lige en halv times tid, fra hovedvejen, at komme derud. Stedet var lidt fesent, i forhold til den vi var på i går. Men hva faen, det er jo gratis det møg. Til aftensmad, havde vi for første gang i lang tid, ikke noget kød. Så vi fik ris, med røræg og tomat og løg. Det smager nu ellers heller ikke helt dårligt. Efter aftensmaden gik vi en lille tur, for bare at røre os en lille smule, når vi nu tilbringer det meste af dagen i bilen. Der er for det meste mange små stier, som går mange forskellige steder hen, og ofte med flotte udsigter til de diverse floder. Grunden til at der er de stier osv. er, at de D.O.C parker vi holder i, er nationalparker. Så de er kæmpe store, og der er masser at se. Vi har dog ikke stødt på nogle dyr endnu - desværre. Da mørket var ved at sænke sig, og vi begyndte at kede os lidt, så fik jeg altså lige lyst til at følge op på det med at lave pandekager. Så jeg gav mig lystigt til at blande det hele, mens Lynn misundeligt sad og kiggede på. I må forstå at det ikke er så tit er jeg er i køkkenet, fordi husmoderen MEGET GERNE vil lave mad hele tiden. Så jeg havde ikke nået at lave mere end 4-5 pandekager inden hun sagde "må jeg ikke lige lave bare én lille pandekage". Så vidste jeg jo godt hvad klokken havde slået, så selvfølgelig fik hun lov til det. Men hun måtte så give mig, at min pandekage dej, VAR den bedste, og så uden klumper ! (: hehe. Men jeg satte mig så i stedet til at skrive bloggen. Det er nærmest blevet et fast job for mig lige for tiden.
- comments