Profile
Blog
Photos
Videos
D.5. november
Puuuha, det havde været lidt koldt om aftenen, så vi besluttede os for at lyne begge vores soveposer sammen, så det blev en stor en. Så blev der pludselig dejlig varmt, om med dobbeltdynen over os, kunne det næsten ikke være bedre. Vi havde begge to sovet dejligt, så da vi stod op, var det tid til at tage et bad, spise noget morgenmad, og så ellers bare komme af sted igen. Vejret var fantastisk, solen skinnede der var ikke en vind og en sky på himmelen. Det eneste man bliver lidt snydt af hernede er, at luften er meget kold, så vi har lange bukser på det meste af tiden. Vi har cirka 3-4 dage, inden vi skal til Chrischurch, hvor vores hollandske venner kommer. Så vi har egentlig god til, til at nå at se en masse. Turen var ikke den mest spændende i dag. Vi kom forbi en forholdsvis stor by der hedder Blenheim, men der var ikke noget at se. Så vi aftalte bare at vi ville kører mod det sted vi skulle sove for natten. Efter et lille stykke tid, kom vi ud på østkysten, som var ret fantastisk, med havet, og så bjergene på den anden side. Så vi kørte og nød turen der, men så råber Lynn pludselig: "Der er søløver!" Søløver tænkte jeg, der er sku da ingen søløver på New Zealand. Men fandme jo. Der var søløver de næste 500 meter hen langs den klippede kyst. Så vi holdte ind til siden to gange for at tage billeder. Jeg, Jonas var sågar ikke mere end 2 meter fra en, da jeg opdagede at den lå og slappede af under en sten. Men man skal vidst være ret varsomme med dem. Ellers fandt vi vores sted for natten, og det var med udsigt til bjerge med sne på toppen - Fantastisk! Efter aftensmaden, gik vi os lige en dejlig aftentur, inden det blev al for mørkt. Så lige nu bliver der skrevet blok, mens jeg sidder og beundre de flotte bjerge. Samtidigt kan jeg dufte pandekager, lige ved siden af mig. Mmmh, hun gør det jo meget godt hende Lynn (:
- comments