Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg har nu taget hul på anden halvdel af min rejse, og indtil nu har tiden fløjet afsted.
Vi har fundet os godt til rette på Pinewood Lodge i Queenstown, hvor vi har boet de sidste to uger. Mange af os har efterhånden fået afprøvet en hel del grænser igennem diverse ekstremesports. For ja, som de siger er Queenstown; The city of extremesports. Mandag d. 12 december var vi 6 piger fra holdet, + Chris, (vores rejseleder) og Maria (vores kommunikationslærer) der havde kastet os ud i elastikkerne! (Bogstaveligt talt)
Vi havde meldt os til Nevis Swing, som er en form for Bungy Jumping, men hvor man i stedet for at falde på hovedet ned, bliver svinget, som hvis man sad på en gynge. Helle og jeg valgte en tandem, så vi kunne gøre det sammen. De to instruktører, som skulle sende os afsted havde ret travlt med at fortælle os, hvor usikre selerne indimellem kunne være = (dog med et smil på læben) New Zealandsk humor! Det var en super fed oplevelse, og man kunne virkelig mærke, hvordan det killede i maven. Bagefter kunne vi slet ikke stoppe med at grine igen! Pernille og Jane mente da også, at det kun var fordi, vi allerede havde gjort det, at vi kunne være så kæphøje, da de skulle sendes afsted! Det var ret sjovt at bemærke, hvordan Janes ansigtskulør skiftede fra kridhvid til rødlig fra før de blev sendt afsted og til de kom tilbage igen! Alle tog derfra med endnu en super fed oplevelse i bagagen. Det skulle selvfølgelig fejres med en Ferg Burger. Jeg bestilte en "Mr. Big Stuff", som åbenbart indeholdt to bøffer - puha, jeg blev mæt!
Vi er igen startet på undervisning. Faget hedder nu "Kommunikation og Personlig Udvikling". Indtil videre har det været meget varieret undervisning med en blanding af oplæg og forskellige øvelser. Det er lidt sjovt at se, hvordan nogle af øvelser virkelig fremkalder konkurrencemennesket, (Og dem har vi altså mange af på det her hold!) så der bliver virkelig gået til den! Vi har også haft til opgave at skulle lave tegneserier og sketchshows over situationer i forbindelse med kommunikationfaget. Igen har vi nogle på holdet, som har en skuespiller gemt inde i sig. Jeg tror i hvert fald ikke, der var et øje tørt, da Frederik skulle spille en opfarende, lidt aggressiv, sønderjysk far, eller da Charlotte skulle spille en besværlig kunde, der krævede reklamation for en jakke, hun havde tabt ned i noget lava!
Vi har fri fra skole klokken to hver dag og bruger meget af tiden ude i solen på terassen, nede i byen; i parkerne eller ved søen. En dag havde drengene arrangeret fodboldkamp nede på den lokale skoles græsplane. Vi var ca 14, der deltog i kampen, og der blev virkelig gået til den. Vi kunne i hvert fald alllesammen mærke det i vores ben nogle dage efter.
Sidste fredag havde tre af pigerne arrangeret roadtrip, for dem der havde lyst. Det endte med, vi var 19, som tog afsted. Vi havde lejet 3 biler, som skulle transportere os til Dunedin, som var destinationen. Johanne, Jane og jeg havde meldt os som chauffører. I starten skulle vi lige vænne os til, at man hernede kører i venstre side af vejen (og at alt inde i bilen også er vendt om.) Eftersom vinduesviskeren og blinklyset havde byttet plads, fik jeg da også visket vinduer et par gange for meget.. Bortset fra det, vænnede man sig hurtigt til at køre i den anden side af vejen. Det var ret sjovt at være på egen hånd og selv kunne få lov at styre, hvornår man skulle holde pauser osv. Vi ankom til vores hostel i Dunedin fredag aften klokken 22. Det var af en lidt lavere standard, end hvad vi tidligere har haft, men det var nu et meget hyggeligt lille hostel. Vi skulle også kun have to overnatninger. Tre af pigerne boede på værelse med en "fremmed" mand.. (som de sagde) og fandt ud af, at han var dansker. Han var hernede for at dykke. Lidt sjovt var det, da Nuk fandt ud af, at de kom fra samme omegn, og at han rent faktisk kendte hendes far!
Efter vi havde installeret os på værelserne gik vi ned mod byen for at finde en lille bar. Vi skulle da lige fejre ankomsten med en lille øl.. Jeg havde dog lidt problemer med at komme ind på barerne, fordi jeg havde fået smidt mit pas væk. (Og hernede kræver de at se pas på alle, selv granvoksne mænd på 35) Derfor var vi nogle stykker, som gik lidt tidligere hjem fra byen. Så var vi også klar til at tage hul på lørdagen med friske øjne.
Vi forlod hostellet omkring klokken 10 lørdag formiddag. Dagen gik med at kigge nærmere på byen - (og dens butikker) og besøge Cadbury chokoladefabrik. På Cadbury fik vi en rundvisning på fabrikken og fik mulighed for at smage på noget af det lækre chokolade. Varm, frisklavet, flydende mælkechokolade er altså sagen! Om aftenen spiste vi på restaurant "Metro", og det var ikke nogen succes. Jeg ved ikke, om det mest var pga. at den levende pejs, der var ved at brænde Carolines hår af, eller tjenernes "lade" attitude, eller at maden kom på forskellige tidpsunkter, eller at Helle fik tomat på sin pizza, selvom hun er allergisk, eller at de ikke ville indrømme, at det hele var noget rod, bare fordi de kunne se, at vi var turister!
Søndag formiddag gik turen hjemad. Turen gik rigtig godt, indtil Johannes bil ikke kunne starte. Heldigvis havde vi et par drenge med, som vidste, hvad man skulle gøre i sådan en situation, og heldigvis var vi i nærheden af en tankstation, som kunne låne os et startkabel! Johanne fik startet bilen, og vi kunne drage fortsætte mod Queenstown. Det var en varm velkomst, vi fik af de sidste 8, som ikke havde været med på weekendtur. De syntes, det havde været rart, at der havde været ro i weekenden, men de syntes også, det havde været ret tomt. Vi er blevet en hel lille familie. :-)
I tirsdags havde juleudvalget arrangeret klippe/klistre/bagedag. I løbet af dagen havde vi bagt småkager og hørt julemusik i forskellige hold. Vi havde allesammen aftalt at samles i "S"-huset klokken 21 for at smage på bagværket. 8 af os havde dagen forinden aftalt at gå luciaoptog. Jeg tror, det var de færreste, der havde tænkt over, at der stod d. 13. i kalenderen og det kom derfor bag på dem, da vi overraskede dem med levende lys og sang!
På fredag skal vi holde julefrokost med pakkespil, snaps og rugbrødsmadder. Det skal nok blive sjovt!
Det var vist det for denne gang. Kan I ha' det godt så længe!
Julehilsner Louise
- comments
mor Hej bubs Det var super skønt med ny opdatering på blog og nye fotos. Dejlig levende fortælling :-) du har fået go' farve. Kommer i øvrigt ikke bag på os at du fandt dit pas på et værtshus ha ha julekram fra MOR
FARMOR. kÆRE lOUISE. Du ønskes en rigtig god jul og et godt nytår, efter det jeg lige har læst har i jule hygge med jule bag og jule frokost,så i skal nok få en god jul..Kærlig juleknus Farmor og Henning
Louise Hej Farmor og Henning! Jeg håber også, I får en dejlig jul og tilmed et godt nytår! Jeg bliver nok lidt misundelig, hvis I får en hvid jul. Hils alle omkring jer. Knus Louise