Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi kommet til vejs ende i vores eventyr på Cuba. 2,5 uge er gået og med hvilken fart.
Vores ophold i Trinidad fløj af sted med nogle rigtig dejlige afslappende dage. Vi har rigtig fået daset ved stranden "Playa Ancon", den dejlige hvide sandstrand ca. 15 km. fra byen. Én af dagene fik vi et lift tilbage til byen. Vi var heldige at kunne komme med en bus, som nogle familier havde lejet for dagen. De havde tilbragt dagen på stranden med familie og venner, fået drukket en hel del rom i plastikkrus, mens de nød det kølende havvand under en paraply for at undgå den brændende sol. De var pænt berusede og det bar stemningen også præg af på hjemturen, hvor flere af mændene måtte hænge ud af døren for at få lidt frisk luft. Imens vi var bange for, at de skulle falde ud, tog de resterende cubaner det meget køligt. To schweiziske kvinder i midten af 50´erne boede et par dage i samme "casa" som os, hvilket var ret hyggeligt. De havde en lejet bil og med dem tog vi på stranden en af de dagene. Fedt at slippe for at betale for den relative dyre taxi tur - vi må jo tænke på, hvad vi bruger vores penge på.
Trinidad har også budt på gåture - masser af gåture. Vi har travet de brostensbelagte gader op og ned. På den måde har vi fået et godt indblik i byen og af cubanerne. Vi har dog ikke været de eneste turister i byen. Hvor vi i Viñales var nogen af de få, har vi i Trinidad været én af mange. Byen er meget mere turistet end nogen af de andre byer, som vi har besøgt. Især har der været mange ældre folk og familier. Dette pga. de store hoteller, som ligger ved "Playa Ancon". Derudover har byen også budt på flottere arkitektur end nogle af de andre byer, som vi har besøgt.
Trinidad er omringet af flot natur, de store høje bjerge troner op bag ved byen, hvilket har betydet en del tordenvejr og regn i løbet af vores ophold, men hvad gør det, når vi enten kan søge ly under en palmeparasol på stranden eller på den overdækkede terrasse over vores værelse.
Den flotte natur drager os og derfor har vi været på endnu en hestetur. Vi red rundt på de flotte brune heste i dalen for foden af de flotte bjerge med en "cowboy" af den ægte slags. Han red rundt med en brækket hånd pga. et uheld med sin hest, da de arbejdede i marken nogle uger tidligere. Vi krydsede floden, som var ret dyb (og jeg faldt ikke af J) og red igennem det grupperede terræn. Vi red op til et vandfald, hvor vi efter nogen tøven sprang ud fra den 5 m. høje klippe ned i det klare kolde vand, svømmede ind i drypstenshulen bagved vandfaldet, hvor flagermusene fløj over os. En tur, der var ret udfordrende for mig, da jeg for det første ikke har specielt meget erfaring med at ride på heste og derudover var det ret vildt at springe ud fra klippen, som bredte sig ud i vandet under mig. Fede udfordringer, der satte adrenalinen i gang på den gode måde.
Endelig fik vi også fundet en danselærer, der ikke var 50+ og pigeglad. I byens "casa de la musica" fik vi på én dag 2 timers salsaundervisning. En rigtig sjov og udfordrende oplevelse. Koncentrationen og iveren for at lære de rigtige trin gav mig da også sved på panden (eller rettere sagt jeg kunne ligeså godt lige være kommet ud fra badet). Det var rigtig varmt den dag og samtidig havde vi en lærer, der snakkede gebrokkent engelsk og der var nye trin, der skulle læres. Der var altså rigeligt til at sætte tankevirksomheden på højtryk og derfor rendte sveden fra panden.
Da vi var i Viñales, mødte vi 2 australske piger, disse mødte vi igen i Trinidad udenfor et supermarked. Vi tilbragte de næste par aftener sammen med dem og deres guide på torvet om aftenen, hvilket gjorde opholdet i Trinidad lidt sjovere, da vi havde nogle at være sammen med om aftenen. Det er sjovt, hvordan tilfældighederne spiller ind og hvordan det at møde nogle andre vesterlændinge kan løfte sindsstemningen.
De sidste dage på Cuba blev tilbragt i Havana. Her har vi om dagen igen gået rundt i de små gader, på havnepromenaden samt søgte skygge i de små parker - generelt bare at opleve hverdagen i storbyen. Om aftenen har vi været inde at se et flot cabaret show, der vist ville blive censureret i Danmark J, lyttet til musik og danset salsa i "casa de la musica". Havana er en storby, der har meget at byde på og som på sin vis er charmerende med de flotte gamle bygninger, imponerende pga. de lokales åbenhed overfor fremmede og måden, hvordan de finder løsninger med de få midler, de har tilrådighed. Men byen har også en knap så charmerende side. De mænd, der råber af os på gaden, som vil have vores opmærksomhed for at tilbyde os cigarer til "gode" priser, sælge aviser, hestekaretture, guidede ture i byen, vise os spisesteder samt billetter til diverse shows. Kvinder, der venligt henvender sig til os og spørger, hvor vi er fra, hvor længe vi skal være i byen/landet, om vi kan lide byen, blot for efterfølgende at tigge efter penge, tøj til dem selv og deres børn. Dette er den kedelige side af Havana samt Cuba og det fjerner det charmerende og spændende ved at opleve et nyt sted. Det er forståeligt, at de bliver nødt til at agere sådan for at tjene penge og overleve, men det er meget sørgeligt at være vidne til og samtidig er det et irritationsmoment, der til tider kan overskygge de gode oplevelser, de flotte bygninger samt de venlige lokale, som vi også har mødt.
Selvom disse knap så gode oplevelser også har fyldt vores dage på Cuba, overskygges det af den imponerende åbenhed og godhed, som vi også har oplevet. Senest da Lonni havde fødselsdag, hvor manden vi boede hos i Havana, diskede op med en fødselsdags fest, selvom han levede for få penge. Han købte en imponerende flot lagkage (som oveni købet smagte rigtig godt J), havde lavet små pindemader, agurkeskiver med ketchup og brødtern. Derudover havde han inviteret nogle af sine nærmeste venner på besøg for, at de kunne fejre Lonni sammen med ham og jeg. Der blev skænket mojitos, drukket ren rom i plastik krus og danset salsa i stuen. Det var så rørende en oplevelse, at jeg stadig får en klump i halsen, når jeg skriver om det.
Jeg er glad for, at vi valgte Cuba, som vores første stop på vores tur. Det er et spændende land, hvor jeg har fået nogle fantastiske oplevelser med i bagagen. Jeg er begyndt at vænne mig til at leve i en rygsæk, jeg har mødt nogle fantastiske mennesker, som har åbnet deres hjem for mig og som får hverdagen til at fungere, selvom det er svært at tjene penge. Folk, der søger muligheder og løsninger fremfor at lade sig begrænse af de få midler, som de har til rådighed. Der er mange oplevelser, som jeg kan tage ved lære af. Som jeg tidligere har skrevet, har opholdet fået sat tingene i et større perspektiv og jeg skal være glad samt taknemmelig for det, som jeg har derhjemme ikke bare de materielle ting, men ligeså meget det som at have en dejlig kæreste, en fantastisk familie og nogle gode venner.
Næste stop er Lima i Peru og jeg glæder mig til at slå øjnene op i en ny by samt nyt land og gå videre på opdagelse og springe ud i nye udfordringer.
- comments