Profile
Blog
Photos
Videos
Hyggelige samtaler med Danielis fra vores værtsfamilie i Cienfuegos har givet os et indblik i en cubansk familie og de problemstillinger, som de står overfor. Dog bliver samtalen kejtet, når emnet når ind på styret og Castro brødrenes magt. Ligeså snaksalig hun er omkring familien, hendes fortid og interesse om, hvordan vi i Danmark lever, ligeså stille og eftertænksom bliver hun, når vi nærmer os emnerne omkring styret på Cuba.
Vores medbragte 3 kg. salt og 10 stk. sæber er nu ved at være uddelt til de cubanere, som vi har mødt på vores vej og som har givet os store smil til gengæld. Det fine salt, som vi kender hjemmefra, er meget dyrt og de bruger i stedet en billigere og grovere udgave, som slet ikke har den samme smag eller effekt, som vores, det samme gælder for sæbe. Dette findes også, men de parfumerede koster meget i deres øjne og er derfor ikke hvermandseje. Ved at give salt og sæbe, som gaver og få store smil tilgengæld, er bevis på, at der for os skal"små" ting til at gøre en forskel og at vi skal være taknemmelige for alle de gode fødevarer samt materielle goder, som vi har derhjemme.
Da vi nu har tilbragt 2 uger på Cuba og har igennem denne tid fået et godt indblik i det cubanske liv, er det for mig tid til at give nogle af mine tanker videre. Oplevelserne har givet mig stof til eftertanke, da det på den ene side har givet mig dårlig samvittighed over de banale ting, som kan ødelægge mit humør og give bekymringer derhjemme, nu hvor jeg set, hvor lidt folk andre steder har og alligevel får deres liv til at fungere. Som en cubaner sagde til os i Viñales "Vi har ingen penge, men kan i stedet tilbyde vores kærlighed". Dette ramte mig virkeligt og ordene sætter virkelig tingene i perspektiv. De materielle ting, som vi i vesten sætter højt, har jo ingen værdi, hvis kærligheden til hinanden ikke findes.På den anden side giver det mig også en stor taknemmelighed over de ting, som jeg kan vende hjem til om 2 måneder. Et job, hvor jeg tjener godt; et hus, som er vedligeholdt, en bil (der ikke er rusten; hvor vinduerne kan lukkes, så regnen ikke flyver ind; hvor der ikke skvulper vand ind i bunden af bilen, når man kører igennem en vandpyt; eller dørene kan lukkes og forblive lukkede); En god seng og hovedpude; rent drikkevand i vandhanen - ja jeg kan blive ved.
Efter en hyggelig tid i Cienfuegos og efter en fantastisk fødselsdag, hvor oplevelsen med at svømme med delfiner, mødet med 3 lokale kunstnere, hvor jeg fik set et ægte atelier og fik de flotte tegninger/malerier i gave, stadig står klart i min hukommelse;er turen nu gået til byen Trinidad.
Hvis jeg var ved at være træt af mændenes tilråb, når vi gik på gaden i Cienfuegos, så var det ingenting i forhold til det, som jeg oplever nu i Trinidad. Selv de små drenge på ca. 10 år fløjter og laver kysse lyde efter os, mændene må bare kommentere vores udseende, hvilket har resulteret i, at jeg nu er blevet kommenteret som værende en mango… hmm… jeg undres. Jo jo, en mango er sød, blød, lækker og gode former. Det sjoveste jeg indtil nu har oplevet mht. tilråb, er en mand, som går forbi mig, mens jeg sidder på gaden og venter på, at Lonni skal blive færdig med hendes massage og som siger "yougotbeautifuleyes". Vel at bemærke at jeg pga. den skarpe sol sidder med solbriller på. Da måtte jeg s** le, jeg har været god til at ignorere tilråbene eller sagt pænt "gracias", men der kunne jeg ikke holde masken.
Udover tilråb på gaden er Trinidad alt i alt en hyggelig by med brostensbelagte gader, facader i mange forskellige farver, høje lyde fra de lokales TVog hvor radioen fylder gaderne i løbet af dagen. Vi hygger os med salsa aftner på byens "Plaza mayor", slentre i gaderne for at opleve det cubanske liv og ligger på den nærliggende strand "PlayaAncon", der med sin hvide sandstrand indbyder til at dase og læse.
Trinidad er det fjerde sted, som vi opleverpå vores tur på Cuba og selvom den er hyggelig, flot natur omkredser byen og vores værtsfamilie, som er en ældre mand og kone, er rigtig søde og imødekommende, er det alligevel svært at finde sig til rette. Jeg har fundet ud af, at de relationer, som man skaber på sådan en rejse til de lokale eller andre turister/backpackere, gør en verden til forskel, hvorfor jeg stadig føler, at den bedste tid på Cuba har været i Viñales.
Vi har stadig en del at se til gode i Trinidad og måske vi ved en af salsa aftnerne på torvet får mødt de folk, som kan gøre vores ophold endnu mere spændende og brænde sig ind i vores hukommelse. Nysgerrigheden og lysten til at opleve mere er intakt, så det gælder bare om at åbne sit sind og tage imod.
- comments