Profile
Blog
Photos
Videos
Efter nogle dejlige dage i Buenos Aires begav vi os videre på vores færd. Denne gang tog vi den lange bustur til Puerto Madryn, hvor hvaler, pingviner og søløver ventede på os. Vi fandt et hostel nede ved strand boulevarden, så vi kun havde 40 meter ned til stranden. På strandpromenaden nød vi en nem frokost og på stranden sprang vi ud i det kolde vand og nød solen skinne fra en skyfri himmel.
Puerto Madryn er en hyggelig havneby, der tiltrækker turister pga. dens beliggenhed, da både hvaler, pingviner, søløver og søelefanter bliver tiltrukket af bugterne med det varmere vand. Vi tog på hvaltur og det var en stor oplevelse at stå på det nedre dæk på katamaranen og se kæmperne stige op til vandoverfladen og sende store vandskyer af sted mod himlen. Hvalerne tager til "Gulfo Neuvo" for at yngle og vi så unger sammen med deres mor. Det er utroligt at være så tæt på nogle vilde dyr, der er så enorme og som er så nysgerrige, at de tilbringer langt tid i havoverfalden for at se på båden og er så trygge, at ungerne begynder at lege med moderen og springe op i luften for derefter at lande med et kæmpe splask i vandet igen. Højdepunktet for en hvaltur er at se hvalens hale og det var enormt sjovt at ligge mærke til, hvordan folk nærmest holdte vejret, når hvalen sank ned i dybet igen, for måske ville halen komme til syne. Vi fik et glimt af halen, som I også kan se på mine billeder på facebook. Når man ser halen, kan man pludselig forestille sig, hvor kæmpe stor en hval man kigger på. Det var bestemt den lange bustur værd at komme ud på en båd og være så tæt på hvalerne.
Efter vores hvaltur tog vi ud til nationalparken Peninsula Valdes, som huser mange forskellige dyrarter. Vi blev guidet hen til et område, hvor pingvinerne befandt sig. Fra vores platform, som var på toppen af en skrænt, kunne vi se ned på pingvinerne, der svømmede i vandkanten eller var på stranden. Dog fandt vi også ud af, at pingviner laver huler, som de gemmer sig i og de huler befandt sig lige ved vores platform, så pludselig kom de frem for at se, hvem vi var og så snart de fandt ud af, hvem det var der larmede, smuttede de ned i deres hule igen. Søløverne og søelefanterne lå og dovnede på stranden. Desværre kunne vi ikke komme helt ned på stranden, da skrænten var styrtet sammen, så vi måtte nyde synet fra toppen af en skrænt. Det gjorde ikke så meget, da vi dagen efter havde bestilt en tur, hvor vi skulle snorkle med søløverne i et reservat syd for byen.
At snorkle med søløver var en stor oplevelse. Jeg var på forhånd lidt angst for at skulle ned i noget koldt vand og være i de vilde dyrs element, men netop dét var med til at gøre det til en fantastisk oplevelse. Vi sejlede ud i en lille speedbåd til området, hvor de store og små søløver lå på stranden og dovnede og så skulle vi ellers springe i vandet og vente på, at de blev nysgerrige for at se, hvem vi var. Jeg snorklede og Lonni, der har dykkercertifikat, dykkede i stedet for. Sigtbarheden var enorm dårlig, så jeg kunne ikke se søløverne under mig, men pludselig ud af ingenting kom et hoved frem tæt på vores gruppe af snorklere og pludselig var den væk igen. For at tiltrække søløverne skulle vi ligge på ryggen og plaske med ben og arme, jeg må indrømme, at efter en tid med plasken med arme og ben og stadig ingen søløver, begyndte jeg at føle mig lidt dum, men efter lidt tid begyndte de at søge hen mod os. Flere unge søløver kom hen i nærheden af os for at se os an, de forsvandt ned i vandet og pludselig kom de springende op af vandet igen. Vildt fedt!!
De store tunge søløver lå på stranden og gryntede og pruttede, så vi nemt kunne høre dem og det var fascinerende at se dem kravle tunge ud mod vandet og pludselig når de var i deres rette element, var de flyvende! Jeg så søløverne slås og rende ud i vandet med stor fart. Jeg så de store hanner kravle rundt mellem deres harem og sørgede for, at andre hanner ikke kom i nærheden af dem. Selvom sigtbarheden ikke var så god, var det alligevel en stor oplevelse at befinde sig i søløvernes rette element og ikke være herre over hvor de befandt sig eller hvad de ville gøre ved én, hvis de kom tæt på.
Efter en dag på havet kom vi på land igen efter et mindre styrt fra speedbåden og ned i vandkanten ved stranden J Herefter tog vi hen til dykkerbutikken og fik et bad og begav os herefter hen til busterminalen, hvor vi nu skulle tage endnu en bus til Rio Gallegos, hvorefter vi skulle med en bus til El Calafate i den sydvestlige del af Argentina.
Argentina er MEGET dyrere end nogle af de lande vi ellers har været i, derfor er det billigere for os at lave maden selv og heldigvis lader hostellerne os bruge køkkenet, så det er muligt at holde vores leveomkostninger nede, men til gengæld koster både transport og oplevelserne meget mere end tidligere, så vi skal vænne os til lidt oftere at besøge en bankautomat. Bankautomaten skulle besøges, inden vi tog til El Calafate, hvor gletsjere og flot natur ventede på os. Efter en lang bustur til Rio Gallegos skulle vi skifte bus for at komme til El Calafate. Vores bus var forsinket og derfor kunne vi ikke nå bussen fra Rio Gallegos, der kørte til El Calafate, så ved et checkpoint blev vi og nogle andre turister sat af og fik at vide, at bussen til El Calafate ville komme efter 20 min., så vi stod pænt og ventede og håbede inderligt, at buschaufføren havde ret, så vi ikke strandede ved dette checkpoint "in the middle of nowhere". Bussen ankom og vi kom til El Calafate 4 timer senere.
Vi fandt et hyggeligt hostel i El Calafate, der mest af alt minder mig om en østrigsk vintersports by. Naturen er frodig, samtidig med at de kantede bjerge troner op omkring byen. I nærheden af byen befinder den størst voksende gletsjer i verden og selvfølgelig skal man ud at se den, når man er i området. Vi mødte en super sød britisk fyr på bussen til El Calafate og sammen med ham bookede vi de næste dages ture. Vi tog en taxa til havnen, hvor bådene sejler ud til gletsjeren Perito Moreno. Efter en køretur på en time i den skønne natur, der bragte længslen efter foråret i Danmark frem i mig, ankom vi til havnen og sammen med en masse andre turister, mest seniorer tog vi den korte sejltur ud til gletsjeren. Den voksede op i himlen som en mur foran os og vi så flager fra den flade ned i vandet med store brag. En høj torden lød, når flagerne knækkede af og ramte vandet med et kæmpe splask.
Det er et fantastisk naturfænomen, som jeg er enorm glad for at have oplevet. Det er et syn, der får én til at tabe luften og jeg kan ikke forklare med ord, hvor fantastisk et syn det er.
Mindre blev oplevelsen ikke, da vi dagen efter tog til El Chalten, hvor vi fik muligheden for at trekke og klatre på gletseren Viedma. En tidlig morgen tog vi afsted og med masser af tøj og vores vandtætte regntøj begav vi os op på klipperne, der skjulte gletsjeren, men som havde 5 år forinden været dækket af isen fra gletsjeren. Vi fik crampons på skoene, så vi kunne stå fast på isen og herefter begav vi os op på isen med vores guide i front. Vandet fossede ud af små huller i isen og dannede små bække med det klareste vand. Vand, som vi kunne fylde vores vandflasker med og drikke af det. Smagen af vandet bragte mig for en stund tilbage til Danmark for efter flere måneder med vand fra plastik dunke, var det befriende at fylde vandflasken med det klareste, kolde og friske vand og ikke være bekymret for at blive syg.
At se en gletsjer helt tæt på er en helt fantastisk oplevelse. Is, der bare bliver ved og ved og ved. Sammenpresset is, der ikke har været i kontakt med sol og vind, er blåt. Det er den flotteste blå farve og det ser bare så rent og skrøbeligt ud. Når de store flager af is knækker af gletsjeren og flyder ud i vandet, kommer de blå farver frem og sammen med de hvide farver, tager det pusten fra dig. Efter en kort gåtur på gletsjeren, hvor vi fik set ind i de store grotter og gået op og ned af bakkerne, var det tid til at prøve at besejre isen ved at klatre på det. Vi fik sikkerhedssele på og isøkser i hånden og så var det ellers bare at prøve at klatre op ad. Den første væg var ikke så stejl og det var muligt for os at lære den rette teknik, så vi kunne besejre nogle mere stejle skrænter senere på dagen. Det var noget af en kamp at få hænder og fødder til at tale sammen, men efter guiden viste os teknikken igen (hug med højre arm, brug højre ben, brug venstre ben og stå en trekant) gik det nemmere og nemmere for os. Efter et par forsøg, hvor det egentlig gik okay, fik vi muligheden for at prøve nogle sværere issider. De var væsentlig sværere, men den ene af skrænterne var ret nem, så jeg kom hurtigt til toppen og rapellede ned igen og da jeg stod på jorden igen, vendte den ene guide sig om og spurgte, "er du allerede nede igen?" Det tog jeg som en kompliment. Dernæst var det den stejle issides tur til at blive besejret. Den lodrette væg man skulle starte med at klatre op af, var ret vanskelig og i første forsøg gik det da heller ikke for mig. Men med en super guide med store arm muskler, kom jeg efter meget møje og besvær og hvor jeg næsten gav op, endelig op på toppen af isklippen og kunne række armene op i vejret i triumf J
El Chantel bød på helt fantastisk vejr den første dag og sammen med den britiske fyr Charlie begav vi os ud på en af de mange trekking ruter i området. Vi begav os ud på en 12 km lang vandrerute "Loma del Pliegue", som førte os igennem det flotte landskab, der omringer byen. Sneklædte bjerge, grantræer, mælkebøtter og små bække med rislende klart vand var nogle af de ting, som vi kunne nyde på vores vej. Vi var på vej op til et udsigtspunkt, hvor vi kunne få et godt syn til bjergtoppene Cerro Torre og Cerro Fitz Roy, som er to bjergtoppe i granit. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel og solen skinnede så flot på bjergtoppene, der gav et helt fantastisk syn. Vi gik igennem en stor skov, hvor det bare gik op ad og op ad. Da vi kom ud af skoven, blev vi mødt af et fantastisk syn, et bjerg foran os, som vi var ved at bestige og samtidig en eng med flotte blomster og den skønneste udsigt til Cerro Torre og Fitz Roy. Det var et ubeskriveligt syn. Da vi endelig kom op af den stejle bjergside og op til udsigtspunktet kunne vi se bjergene endnu bedre og nedenfor den ene bjergtop var en stor gletsjer, der gled ud i en krystalklar sø. Efter vi tog en masse billeder, begav vi os ned ad bjergsiden igen med et enkelt stop ved en bæk, hvor vi fik fyldt vandflaskerne og så var vi klar til at gå ned ad, indtil vi nåede byen igen. Den friske bjergluft, den hårde fysiske aktivitet og det fantastiske sceneri tog pusten fra os, så vi var vildt trætte. Godt trætte fik vi lavet noget nemt og billigt aftensmad og efter et dejligt varmt bad, gik vi på hovedet i seng.
- comments