Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har været ret forskånet for vejblokader og andre forsinkelser på vores vej igennem Sydamerika, men da vi skulle fra Tupiza og fortsætte vores rejse mod Argentina, rendte vores held ud.
Vi ville med en formiddagsbus til grænsebyen Villazon, der grænser op til Argentina. Vi måtte vente et par timer på busstationen, og da vi skulle med bussen, blev porten til busterminalen lukket af det lokale politi og alle busser, der var afgået indenfor den sidste time, blev stoppet på vejen. Grunden til dette var et racerløb, der foregik på vejen, hvor vi skulle køre på, men sikke en tumult vi oplevede. De lokale prøvede at åbne døren, så busserne alligevel kunne komme igennem, men politiet satte en jernkæde på og bad dem trække væk. Frustrationerne var store, da vi bare ville af sted og ingen kunne fortælle os, hvor længe vi ville komme til at vente på busstationen. Endelig kom vi af sted og vi begav os ud på den 4 timers bustur til Villazon. Dette var en MEGET lokal bus, som vi var med. Vi har generelt fundet nogle ret gode busser, men denne ville ikke have haft lov til at køre rundt i Danmark. På trods af den dårlige stand kæmpede den sig igennem bjergområdet og de lokale, der ikke havde købt pladsbillet, kom til at stå i midtergangen, så de kunne springe af bussen, når de nåede til deres landsby. Gamle koner med deres varer i det farverige klæde stod og blokerede for folk, der skulle af og på; et barn blev sat på Lonni´s skød, da dette stod i vejen, når folk skulle af, hvorefter det blev guidet af andre lokale ned til dets forældre.
Endelig nåede vi til Villazon og kom igennem grænsekontrollen, selvom vi måtte væbne os med tålmodighed ved de to grænser. Først skulle vi registrere vores udrejse af Bolivia og herefter registreres i Argentina. Det er ikke de mest effektive folk, der arbejder disse steder. Det må da også være et ret kedeligt job, så derfor er det måske forståeligt nok, at de har wrestling kørende i tv´et bagved dem og sidder og kigger på alle stempler i et udenlandsk pas. Men når vi nu bare gerne ville igennem, så vi kunne nå den bus, der afgik hurtigst muligt til Salta, Argentina, var det nu ret irriterende og der blev da også sagt nogle danske gloser af den knap så pæne slags - selvfølgelig sagt med et smil. J Vi måtte tage aftenbussen og ankom derfor meget tidlig morgen i Salta. En mand henvendte sig til os ved busterminalen omkring sit hostel og vi tog dertil for at få et par timers søvn, inden vi ville finde et andet og bedre hostel.
Vi fandt et hostel med pool og hyggelige udenoms arealer, hvor vi tilbragte de næste par dage med afslapning og lidt byvandring. Vi kunne straks mærke en mere civiliseret by, gaderne var pænere, bygningerne var meget europæisk præget, hvilket gav følelsen af, at vi befandt os i Spanien, hvilket ikke var så mærkeligt, siden spanierne erobrede Sydamerika for mange år siden.
Salta er en rigtig hyggelig by med en stor plads, hvor den enorme katedral troner og hvor parasollerne fra de mange cafeer skaber en hyggelig stemning. Udover at gå byen tynd tilbragte vi også et par timer på et museum omkring fundene af 4 Inca børn, der blev ofret til solguden i bjergene vest for byen. Mumierne var enormt godt velbevaret og det var som at se en lille pige, der sov. Ret uhyggeligt, men samtidig vildt fascinerende. Èn af dagene var vi så heldige at få gensyn med de to britiske piger Katy og Lisa, som vi var på tur med i Salar de Uyuni. Efter en hyggeligt frokost sagde vi farvel eller på gensyn og vi tog bussen til Puerto Iguazu, hvor de store vandmasser ved Iguazu falls ventede.
Efter en 27 timers bus tur - GAB!!! ankom vi endelig til Puerto Iguazu. Efter en god nats søvn var vi klar til at tage bybussen ud til nationalparken og se vandfaldene, der skulle være så flotte. Og hvilket syn… Vi var enormt heldige med vejret, solen skinnede fra en skyfri himmel og gav et fantastisk lys og fik området til at virke magisk. Vi startede med at se Garganta del diablo (djævlens hals) som er de største vandfald i parken. Det er ubeskriveligt, hvor flot et syn det var. De enorme vandmasser, der bare fossede ned over klippe skråningerne og svalerne, der fløj i bunden af floden. De enormt store vandskyer/dampe, der steg op fra vandfaldet og sendte støvregn op til vores platform. Herefter gik vi med stierne rundt i parken, der førte os til det ene vandfald efter det andet. Vi så vandfaldene fra den argentinske side, men med en speedbåd kom vi tættere på den brasilianske side og kunne opleve vandfaldene på tæt hold, så tæt at vi måtte have vores ting i en vandtæt pose og sidde i badetøj, da vi blev GENNEMBLØDTE. Med hvin og skrig kom vi så tæt på vandfaldene, som vi overhovedet kunne komme og vandet fossede ned over os. De store motorer på speedbåden fik os derfra og vi blev sejlet ned ad floden til den argentinske side igen og her skulle vi da også lige en tur tæt på disse vandfald. En "action packed" oplevelse, der gav os smil på læberne og gjorde os klar til at gennemføre resten af turen igennem parken. Lyset dannede regnbuer tæt ved vandfaldene og den lille ø midt i floden blev i lyset omdannet til "ønskeøen" fra Peter Pan. Det var som om vi var i et eventyr eller i en anden verden. Lyset, vandet og lydene af de store vandmasser gjorde det til en magisk oplevelse og det gjorde det da ikke til en mindre speciel oplevelse, at vandfaldene på dagen blev udnævnt af UNESCO til et af verdens 7 vidundere. De flotte vandfald, som vi har set både på Cuba og i Bolivia blev peanuts ved siden af Iguazu Falls.
Efter Puerto Iguazu kom vi på endnu en LANG bustur på 20 timer til Buenos Aires, hvor min dejlige kusine Birgitte ventede på os. Vi ankom til busstationen og skulle ind til centrum for at finde et hostel. På turen fra terminalen til metroen blev vi desværre ikke mødt med venlige smil fra de lokale. På vores vej til metroen blev vi oversprøjtet med en stinkende væske, der blev hældt på vores tasker og som rendte ned ad vores ben. Vi undrede os over, hvad havde ramt os og blev først klar over, da en "rar" dame henvendte sig til os og gjorde os opmærksomme på, at vi var beskidte og om hun ikke skulle hjælpe os med at tørre det af. Vi fattede begge mistanke til denne mærkelige opførsel og vi fortsatte med at gå mod metroen. Da vi kom til togstationen, gik vi ind ad indgangen for at få tørret det værste af væsken af og en venlig mand kom og hjalp os. Sjovt nok kom den samme kvinde forbi os igen denne gang uden at henvende sig til os. Da vidste vi, at hun var en del af et komplot eller var en tricktyv. Vi skyndte os ned i metroen for at købe en billet og igen så vi kvinden, der havde henvendt sig til os på gaden. Da vi stod i metroen, så vi en anden ung kvindelig turist, der havde den samme væske på sin taske og vi blev klar over, at det var en tricktyv, som vi havde undgået. Da vi ankom på hostelet, fortalte vi receptionisten omkring episoden og de tilbød med det samme at vaske vores tøj og at de gjorde værelset klar så hurtigt som muligt, så vi kunne komme i rent tøj. Derudover fortalte de os, at vi havde været udsat for et af mafiaens tricks og at vi havde handlet korrekt. Hvis vi havde ladet kvinden hjulpet os, var vi blevet omringet af 5-6 store mænd, der straks ville have snuppet vores tasker og tømt dem for værdigenstande. Lidt chorkerede efter denne melding kom vi i bad og vi tilbragte resten af dagen med Birgitte. Vi har været så heldige indtil videre på vores rejse og så snart vi ankommer til det mest civiliserede sted på vores rejse, bliver vi overfaldet af den argentinske mafia. Hvad sker der for det…. Godt vi er piger med ben i næserne og ikke tager alt for gode varer.
Efter en lidt hård start i Buenos Aires (B.A) fik vi alligevel nogle rigtig hyggelige dage sammen med Birgitte, der viste os rundt i centrum af byen og om aftenen tog os med på tapas restaurant og tango dansesteder. Argentina = Tango og argentinske bøffer og vi har fået oplevet begge dele i B.A. Først en god bøf med en god og billig flaske rødvin og dernæst ud at se de lokale og turisterne danse den intense tango til live musik. Buenos Aires er en fantastisk by og som jeg glæder mig til at komme tilbage til, inden vi rejser tilbage til Danmark.
- comments