Profile
Blog
Photos
Videos
Turen fra Chisinau til Bukarest var lang og minibussen var godt fyldt. En af bussens tre israelere forsøgte at tage lidt flere cigaretter med over den rumænske grænse end tilladt, og det blev ikke vel modtaget, men frem nåede vi da.
Vi boede på den danske ambassade i Bukarest hos en af Andreas' studiekammerater (Sine uden g), der er i praktik på ambassaden. Det var helt perfekt med en lokal guide, og vi havde nogle rigtig hyggelige dage med hende og Kristian (hendes kæreste), der ankom dagen efter os, og nogle sjove aftner med dem og praktikanterne fra de andre ambassader.
Bukarest er en dejlig by. Smuk gammel arkitektur blandet med en undergrundsstemning der matcher Berlin. Men byen bærer stadig præg af en kommunistisk fortid, der endte med en blodig revolution kun 25 år siden. Ceauşescu var præsident under kommunisttiden, og han lod blandt opføre et kæmpe palads, der idag er en af verdens 7 moderne vidunder. Paladset er ubeskrivelig smukt og overdådigt, og alt krystal, marmor, tæpper, silkegardiner, træudskæringer og glas er lavet i og af materialer fra Rumænien. Med andre ord forsøgte Ceauşescu at bygge et kæmpe showroom for rumænske herligheder, som statsledere kunne komme og se på. Uheldigvis for Ceauşescu nåede han aldrig at se det 3,3 mia euro dyre byggeri (alene materialeudgifter - 20.000 arbejdere fik ikke løn) færdigt, for efter Sovjetunionens sammenbrud kom revolutionen til Rumænien. Som et svar på oprøret arrangerede Ceauşescu et optog der skulle bakke ham op, men det endte helt galt. Fra balkonen i indenrigsministeriet kan man på youtube se film af hvordan han fuldstændig mister kontrollen, og forgæves lover rumænerne højere folkepension, børnepenge og mindsteløn, for derefter at flygte i helikopter fra den vrede folkemængde. Sine viste os balkonen hvor den historiske tale havde fundet sted, og området hvor mange rumæner efterfølgende mistede livet for demokrati og frihed.
Vi sagde farvel til Bukarest sammen med Sine og Kristian over en overdådig brunch med fri champagne, sushi, foie gras, østers, hummer og alt andet hvad hjertet begærer på Hotel Crown Placa. Det er vist kun i Østeuropa at man har råd til sådan en ekstravagance. Desværre.
Lidt småfulde efter brunchen (de gratis drikkevarer var især for drengenes vedkommende rigeligt udnyttet) gik turen nordpå med tog ind i Transsylvanien og til byerne Sinaia, Brasov, Sighisoara, Sibiu og Timisoara. Det var 5 dage i smukt og frodigt landskab og med en jernbane flankeret af Carpathian bjergene på begge sider. Det var også her at vi udover frisk bjergluft fik os nogle mere autentiske østeuropæiske oplevelser.
I Sinaia blev vi et par gange ret presset af en lokal flok på 7-10 vilde hunde som Rumænien er kendt for, og som holdt til i udkanten af en lille by vi boede i. Andreas troede man skulle kigge dem direkte i øjnene og snerre ad dem. Vi fandt så ud af, at det modsatte er tilfældet, og det netop er det man aldrig skal gøre, og var taxaen ikke kommet på det helt rigtige tidspunkt, er det ret sandsynligt at rabbies-vaccinen havde betalt sig hjem igen.
Vi forsøgte os med succes flere gange med lokaltogene og rumænsk monkey class i Transsylvanien, men efter at have besøgt Grev Draculas slot i Brasov, kom vi med et tog der var fyldt med ubehagelige romaer, hvilket også pressede os en del. Vi endte med at stige ud igen og købe en billet til et nyt tog, der afgik 30 minutter senere. Da disse billetter kostede mere end det dobbelte var der ikke så mange mennesker, og vi var endda før fremme. I de andre toge var der også tiggende roma-børn, men ikke flere end vi kunne overskue.
Det royale Peles-castle i Sinaia havde desværre lukket mandag, hvor vi var der, men de billeder vi så indvendig fra, så ret vilde ud. Udefra var det også rigtig flot og overdådigt. Bran Castle (Draculas borg) var ikke den store oplevelse, men når man er i Transylvanien skal man næsten se den. Til gengæld var Sibui og Sighisoara en stor oplevelse. Smukke byer med relativt store tyske mindretal, der var inviterede af den ungarnske konge, da han regerede over området i sin tid. I Sibiu var vi faret lidt vild sent om aftenen, men et par rumænske fyre tilbød os heldigvis et lift til pensionatet. De ville ikke have penge eller noget, for de ville selv rejse i Europa og håbede på at der ville komme noget god karma tilbage til dem. Så hvis nogle af jer møder et par rejsende rumænere i nød, så husk lige at hjælpe dem, så der er balance i regnskabet.
Vores sidste rumænske togtur til Timisoara var også den længste; 300 km på 7 timer - og så er det endda en af de hurtigere vi har prøvet. Dog var det en smuk tur med storke, solsikker, hestevogne, små landsbyen, bjergkæder og flot natur.
Lige pt. sidder vi i bilen ved grænseovergangen mellem Rumænien og Serbien på vej til Beograd. Vi har været meget positiv overrasket over Rumænien, og kan klart anbefale landet. Smuk natur, flinke mennesker, spændende historie, storslåede slotte, lækker mad og billige priser. Og måske mest overraskende; rigtig smukke og hyggelige byer, hvis centrum sagtens kan sammenlignes med byer i Frankrig eller Italien. Små hyggelige stræder, storslåede bygninger og fine pladser med mange cafeer og masser af liv. Desværre forbindes Rumænien nok for de fleste med billig arbejdskraft, menneskehandel, tyvebander og sigøjnere, hvilket må siges ikke er helt fair.
Ellers håber vi alle har det godt hjemme i DK og nyder jordbærerne, sommerregnen og Tour de france.
- comments