Profile
Blog
Photos
Videos
Krabi viste sig heldigvis ikke at være oversvømmet, som vi ellers havde frygtet lidt, men der var desværre stadig ingen blå himmel at se.
Fra vores hotel i Chumphon tog det 4 timers kørsel i en mini-bus at komme frem til Krabi. Vi skulle afsted 6.30 om morgenen havde vi fået af vide, men klokken 5.30 blev vi vækket af en thai-mand, som bankede på vores dør - det var nu, fik vi af vide! Det tog os et kvarter før vi var ude af værelse, heldigvis var bussen ikke kørt uden os. Det viste sig, at alle de andre passagerer havde fået samme bratte opvågning som os, måske det bare var et venligt "wake-up-knock". Vi ved det ikke , men ingen af os havde den opfattelse. Da vi kom til Krabi havde vi ikke sat os ind i hvor vi egentlig gerne ville hen, som vi ellers havde aftalt, for vi havde begge sovet hele busturen frem for at læse i Lonely Planet bogen. Joe og Claire ville til Railee Beach, og efter et hurtigt kig i rejsebogen besluttede vi at følge trop. Vi tog sammen en Long Tail Boat Taxa til stranden og så gjaldt det ellers om, at finde et sted at bo. Vi havde besluttet os for, at lede efter et billigt hotel som stod skrevet i Lonely Planet, men det var slet ikke så let. Stranden, som egentlig er en del af Krabi området, er ikke mulig at komme til ad andre veje end som vi gjorde, ad havet. Dette betyder også, at der ingen biler er, ergo ingen veje. I stedet små stier som går (stejlt) op og ned i det bjergede landskab, puha, det er frygteligt at vandre omkring med sin rygsæk - sveden driver virkelig af én. Men vi kom til tops, og fandt nogle billige bungalows, men efter at have set dem, blev det Louises valg om vi skulle blive der eller ej, eftersom hun er det mest kræsne af os alle 4. Det blev afvist, og vi måtte gå heeeele vejen tilbage og checkede ind på et lidt bedre hotel (ingen luksus!). Vi slog plat eller krone om værelserne, og det endte med Mikkel og Louise skulle bo øverst, dvs. man skulle kravle op ad to små stiger med rygsæk - lidt af en kunst. (Louise: "Godt man rejser med sin kæreste"…)
Vi brugte alle dage i selskab med Joe og Claire. Vi tog et halvdages klatrekursus - godt vi ikke tog mere. Louise havde ondt i sine arme tre dage efter, selvom det faktisk er benene man skal klatre med. Men det var virkelig fedt. Hold da op, vi klatrede højt, og det var slet ikke så let som vi forventede. I starten havde Louise lidt svært ved at vænne sig til at stole på, at intet kunne ske. Så vejen derop var med rystende lemmer og Mikkel råbende "slap af, der sker ikke noget", men derefter blev det bedre og vi nød det begge meget. Det vil vi gerne igen :-) . Om aftenen tog vi ud og spise på en af de mange rastafari restauranter, vi valgte "Skunk Bar", meget billigt mad! Det endte med vi kom til at snakke med Claire og Joe om forskellige druk spil engelske og danske, og Joe synes vi skulle prøve nogen af dem. Mikkel ville gerne være med, og efter lidt overtalelse spillede vi nogle engelske drukspil. Det resulterede i, at vi var hjemme ved 5-tiden, overmalede med selvlysende farver på hele kroppen og, at Louise kastede op så snart vi var inden for døren. Hele dagen efter - hvor der selvfølgelig var sol fra en blå himmel - brugte vi (mest Louise) på at have ondt af sig selv og ligge i sengen. Var sikker på, at enden var nået og at hun nu skulle dø! Om aftenen fik vi os dog slæbt op til en anden rastafari bar, hvor der skulle vises en lokal thai-boksningskamp. Det blev ikke til noget alkohol der, og straks efter kampen sluttede tog vi hjem i seng igen.
Dagen efter checkede vi ud, og satte kursen mod Krabi by, hvor det, desværre ikke lykkedes os, at få plads på det hotel vi helst ville. Men vi fik et udmærket værelse med varmt vand, og spiste burgere og så film på et lille Guesthouse om aftenen. Vi besluttede også at få vasket noget vasketøj, så vi ikke behøver det når vi kommer til NZ - det er trods alt billigere og lettere her! Mikkel havde feber og sov tidligt, dagen efter var han stadig lidt skidt, men vi tog af sted til lufthavnen nord for Krabi, hvor vi havde bestilt nogle billige flybilletter tilbage til Bangkok frem for en 12 timers bustur.
Nu sidder vi på New Road Guesthouse i Bangkok, som vi har gjort før. Men hey - tænk engang, da vi tjekkede ind skulle vi betale næsten dobbeltpris for det samme (skod)værelse som vi har haft de sidste par gange. Det viser sig, at november er højsæson, og værelsespriserne derfor er steget, men helt ærlig - vi er noget chokerede over hvor meget vi skal betale for et lidt snasket værelse, hvor vi ikke kan åbne vores tasker samtidigt og ligge på gulvet, og hvor man går i bad mere eller mindre oven på toilettet, sammenlignet med hvad vi boede i på Koh Tao. Heldigvis var/er det kun for to nætter, for vi tager mod New Zealand i morgen, og vi glæder os rigtig meget!!!
Nå ja, for resten…. I dag var vi, for gud ved hvilken gang, lige forbi et hospital. Vi løb tør for øjendråber til Mikkel i Krabi, og har ikke kunnet få fat i nogle nye, så vi blev nødt til at tage til læge. Efter at have snakket med forsikringen tog vi til et hospital her i Bangkok, og vi er begge to (endnu engang) blevet medicineret på ny. Nu skal vi heldigvis kun tage 1 slags øjendråber, og så fik vi at vide, vi skulle se en øjenspecialist om en uge igen. Vi drager virkelig fordel af vores dyre rejseforsikring! Ellers brugte vi dagen på at shoppe ny bikini, tørklæder, bøger, et par stiletter OG Mikkel fik en thai-hair-cut og købt en lille guitar, som han er mægtig glad for. Så håber vi bare vi kan få den igennem som håndbagage i morgen. Vores tasker er virkelig fyldte efterhånden!
- comments