Onsdag den 25. maj

Vi var stadig opsatte på at nå til Takaka, så tirsdag morgen satte vi vækkeuret så vi kunne stikke hovederne ud af teltet og se solopgangen over Abel Tasman. Solopgange var ikke mere end lige overstået før en sur mand kom op og viftede et badge mod mig. Det var åbenbart kun tilladt at overnatte i campervans og ikke at slå telt op, så han ville have os væk med det samme. Han sagde at hele byen var træt af vores slags, hvilket vi dog havd svært ved at se, da det jo var en lokal der anvist os pladsen og heller ikke en eneste af de utallige hundelufter der passerede eller sågar de renovationsfolk der kom på pladsen sagde noget til os. Vi fik ikke lov til at sige et eneste ord til manden og til sidst sagde Caroline bare til ham, at han da ikke behøvede at være så ubehøvlet!

Vi tog det stille og roligt med at pakke sammen og nød vores morgenmad inden vi fandt op til hoved vejen igen i et forsøg på at få et lift. Vi fik da også ret hurtig et, men desværre kun til den anden side af byen og her var vi bestemt ikke de eneste! Det tog os 2-2½ time at få et lift videre ud af Motueka, det var med en israeler (Asaf) der selv var på ferie. Det betød også at vi tog lidt sightseeing på vejen og han nød åbenbart vores selskab og besluttede sig for at tage hele vejen til Takaka. Det var vi naturligvis super glade for og da vi kom til byen blev vi alle tre enige om at køre op ad kysten og gå en tur i Abel Tasman National Park (http://www.doc.govt.nz/parks-and-recreation/national-parks/abel-tasman/). Også skal jeg bestemt tilbage til :-D

Det var jo ellers meningen, at jeg skulle finde mig et lift tilbage til Nelson om eftermiddagen, men Asaf tilbød at lave aftensmad, så jeg kom frem til at jeg sikkert kunne få mig et lift onsdag morgen. Caroline og jeg besluttede os også for ikke at campere hvilket vi endte med at blive ekstra glade for da himlen lidt senere faldt ned og vinden nær rev taget af hostlet! Vi fik også lidt luksus fordi hostlet var fuldt booket, så Caroline og jeg fik et topersoners værelse til den samme pris - nice. Efter aftensmaden var vi dog ikke til meget og endte med at gå tidligt i seng alle sammen.

Onsdag morgen havde jeg sat vækkeuret til kl. 6.30, men da vejret stadig var meget dårligt var det stadig sort nat og det stod ned i stænger. Jeg begyndte at blaffe kl. 7.15 og bare jeg havde et lift inden kl. 8 skulle det nok gå. Køreturen tilbage til Nelson tager nemlig 1½ time og jeg skulle være på arbejde kl. 9.30. Det var vådt og ikke mange biler på vejen, så klokken var over 9 før jeg fik et lift - møg! Det var heldigvis med en mand der skulle hele vejen til Nelson og det viste sig at han var nabo til det sted jeg gerne vil besøge i Takaka hvor de har turridning på islandske heste :-D Han var super rar og meget snaksaglig, så jeg kan jo håbe at han ligger et godt ord ind for mig hos naboen.

Klokken var 10.30 før jeg blev sat af i Nelson og skulle gå hele vejen igennem byen. Det betød naturligvis at jeg kom for sent på arbejde og fik den besked at jeg ikke vil få en fridag i næste uge for de var stort set færdige med arbejdet :-(

Jeg var kold, våd, træt og bagud med min blog opdatering, så meget mere skete der ikke onsdag. Desuden regner det stadig helt vildt!