Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag den 29. juli
Tirsdag aften ville jeg bruge noget af alt det mel jeg slæber rundt på, så jeg valgte at bage et franskbrød. Desværre glippede det lidt og jeg fik taget det ud af ovnen for tidligt, så jeg måtte putte det ind igen, men det blev ikke helt godt. :-(
Onsdag morgen fik vi mit brød, men det var noget tungt, ikke mindst fordi jeg syntes det var underligt kun at bruge mindre end en håndfuld ingredienser og jeg endte med også at putte lidt olivenolie i.
Bagefter kørte jeg naturligvis rutinen inden en mor og datter Christian kender kom, for at få en tur på stranden. Christian foreslog ligesom de red af sted, at jeg kunne komme med ned og tage nogle billeder af dem til hans reklamering. Jeg rendte ind efter mit kamera, men de ventede ikke. Jeg tog en smutvej for at få andet end billeder af dem bagfra, men da jeg mødte dem nede på stranden red Christian i den anden retning og væk fra mig. Jeg besluttede mig for, siden jeg ikke havde fået nogen instrukser, at jeg ikke gad rende i røven på dem. Derfor satte jeg mig på standen og ventede på at de kom tilbage, så kunne det da være at jeg kunne få nogle af dem forfra. Da de kom tilbage red de godt nok forbi mig, men baggrunden var ikke god eller motivet for den sags skyld, så skal der tages billeder en anden gang må jeg sige til Christian, at det ikke bliver uden lidt forberedelse og samtale!
Den tyske pige der var her tirsdag og fik undervisning, kom igen onsdag for at komme med en tur på stranden. Vi red hele vejen ud til Cafeen selvom hun var en lidt usikker rytter, men hun klarede det rigtig godt. Når vi krydser veje eller springer an i galop efter at have passeret en forhindring, har jeg altid lært at man venter på hinanden, det gør Christian ikke. Jeg var dog lidt bekymret da hende vi havde med denne gang ikke var ret erfaren så jeg red i midten og sørgede for at vente på hende så hendes hest ikke red af sted med hende før hun var klar. Det varede heller ikke længe før hun bemærkede hvad jeg gjorde og sagde til når hun var klar. Cafeen var lukket, men vi fandt os en kaffe i en kiosk ved campingpladsen, som vi nød mens hestene fik pusten tilbage.
Da vi kom tilbage tog jeg og trænede Bless og fik bundet nogle tunge sandsække på ryggen af hende, hvilket hun tog rigtig fint…lige indtil Christian kom…han havde nemlig lige lyst til at se hestene galopere lidt, så han lukke dem alle sammen ud på folden ved siden af ridebanen og begyndte at jage rundt med dem. Fint nok at de får mulighed for at bevæge sig lidt, men skulle de lige være mens jeg longerede unghesten, i så fald kunne han da i det mindste have advaret mig. Jeg behøver nok ikke at forklare meget mere, for Bless gik naturligvis i opløsning og ville med de andre! Efter hun havde bukket og galoperet lidt rundt med mig efter fik jeg dog hurtig ro på hende igen og ventede med at fortsætte træningen til Christian var færdig med at lege med de andre heste.
Torsdag havde Christian en booking med to piger der gerne ville have en ridetur. Den ældste ville gerne en tur på stranden mens den yngste ikke havde redet før og bare skulle have lidt undervisning i arenaen. Christian havde spurgt om jeg kunne undervise hende mens han tog den anden med på stranden, hvilket jeg først havde sagt ja til (onsdag aften), men torsdag morgen sagde til ham, at jeg ikke ville alligevel da det ville være en situation med betalende kunder og min forsikring derfor ikke ville dække mig hvis der skulle ske noget. Han mente dog ikke, at der kunne ske noget, hvilket sikkert også er usandsynligt, men jeg vil altså ikke bevist sætte mig selv i en situation hvor min forsikring ikke dækker! Da familien kom sagde Christian til dem at de kunne vælge mellem at vente mens den ene fik sin tur på stranden og bagefter den anden sin undervisning af ham, eller jeg kunne undervise den yngste mens han tog den ældste med på stranden. De var ok med at jeg underviste og jeg stod blot og så forbløffet på Christian. Da han på et tidspunkt var lidt væk fra kunderne sagde jeg til ham, at jeg altså mente hvad jeg havde sagt til morgen. Hans reaktion var et dybt suk efterfulgt af "Oh my god!", men at det var fint nok. Han gik op til familien og sagde at planerne var blevet ændret fordi jeg var for usikker til at ville undervise!
Kl. 15 kom Beatrice, hun skulle være den første rytter på Bless, så det var super spændende. For at varme hende lidt op og evt. rende lidt energi og unoder af hende, tog jeg og longerede hende lidt først. Christian valgte den metode jeg havde beskrevet hvor rytteren lige så stille ligger sig på maven hen over sadlen og hesten bliver trukket lidt rundt inden rytteren sætter sig i sadlen. Bless var mere interesseret i æblerne end noget andet og var super sød, hun havde også en glimrende balance, så det gik over al forventning :-D
Da vi var færdige gik jeg ind og tog en lur da jeg ikke havde fået meget søvn. Jeg stod op og fik aftensmad, så lidt tv inden jeg gik i seng igen og sov til den lyse morgen - jeg var da vist træt!!!
I dag er der ikke sket meget, Christian og Pamela sagde at de kørte i 20 min., men kom først tilbage 2½ time senere. Vi har fået en aflysning af en track, så nu skal vi vist hjem og ride en tur på stranden alle tre inden længe - God weeken!
- comments