Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag den 23. maj
Caroline ville gerne op til Takaka et par dage, hvor hun tidlige har tilbragt længere tid, inden hun skal hjem til Skotland om et par uger. Jeg besluttede mig for at tage min fridag tirsdag og tage med hende. Efter arbejde mandag mødtes jeg derfor med hende inde i byen hvor vi fik lavet os et par skilte som vi kunne bruge da vi skulle blaffe til Takaka. Det var allerede blevet ud på eftermiddagen og da vi endelig fik et lift var det kun til Motueka. Vi ville egentlig se om vi kunne få et nyt lift, men blev til sidst enige om, at det var blevet for sent. Vi handlede derfor ind til morgen- og aftensmad inden vi gik ned mod stranden og en gratis campingplads den lokale der gav os et lift havde vist os. Vi nåede lige at få teltet op inden det blev mørkt og aftensmaden var let, vi skulle bage koge noget vand til nogle nudler og så havde vi købt en grillet kylling der var spiseklar. Igen fik vi en masse kød og er vist dækket ind for nogle uger nu :-) Det er bestemt ikke sommer mere og natten var kold!
- comments