Tiden flyver af sted, og det er nu tre uger siden, at vi opdaterede bloggen sidst. Dog føles det som længere tid, da vi har haft mange oplevelser i mellemtiden.

I Noosa ved Sunshine Coast blev vi kun i få dage, da vi stadig havde en lang tur foran os. Desuden regnede det, og det eneste vi som sådan fik set, var deres nationalpark, hvor man går af en lille sti langs klipperne med helt fantastisk udsigt over havet. Selvom vejret var træls var det en utrolig smuk gåtur på 10-15 km. I denne by overnattede vi som sædvanlig på en parkeringsplads og ved anden overnatning blev vi faktisk vækket klokken meget meget tidligt om morgenen. Heldigvis var det en rar mand, som fortalte os, at vi ikke kunne overnatte der, men at vi endelig bare skulle sove videre. Han ville i hvert fald slet ikke give os en bøde, i stedet gav han et kort over mulige campingpladser. Når man tænker på hvor ofte vi har overnattet "ulovligt", har vi vist været meget heldige med ikke at blive afsløret.

Fra Noosa gik turen til Hervey Bay, hvorfra vi skulle ud til Fraser Island. Vores første aften i denne by, brugte vi på badebroen, hvorfra vi kunne se en smuk solnedgang imens delfinerne passerede 50 m ude i vandet - slet ikke et dårligt syn.

Egentlig ville vi have været på Fraser i et par dage, men da vejret ikke var lovende og priserne var virkelig høje, blev vi enige om at nøjes med en dagstur.

Fraser Island er verdens største sandø, 150 km lang og højst 40 km bred cirka. Egentlig havde vi vist lidt forventet en slags ørken, men øen er dækket af regnskov, søer, kilder, klipper og dyreliv.

På øen blev vi kørt rundt af en slags bus, som vel egentlig var en forstørret firehjulstrækker. Vores guide ledte os rundt i regnskoven, som simpelthen var så smuk! Det er utroligt hvad naturen kan skabe af sig selv! Desværre begyndte det at regne, da vi skulle ud på stranden. I vandkanten er en highway med en fartbegrænsning på 80 km i timen. Det var vildt fedt! Her havde vi et stop ved en skibsvrag fra første halvdel af 1900-tallet, det var meget fascinerende så "velholdt" det alligevel var, trods vejrforholdene. Længere oppe af kysten lå klipper, hvor man kunne se forskellige sandlag. Det var super flot, men tror det havde været endnu flottere i solskinsvejr. Dingoer (vilde hunde-agtige dyr), fik vi også set, og vi fik gået tur langs en kilde i øsende regnvejr. Heldigvis kunne vi varme os med en god frokostbuffet inden vi skulle ud til turens perle; Lake Mckinzey. Søen ligger midt inde på øen, godt gemt bag regnskov og små bjerge. Det helt fantastiske ved denne ferskvandssø, er farven og sandet. Vandet er fuldstændig lyseblåt og virkelig, virkelig flot. Vi fik i hvert fald udnyttet muligheden for at bade, da vandet var langt varmere end luften og regnen. Denne sø var i hvert fald det smukkeste på hele øen! Men igen - mega surt at vejret var, som det var.

Fraser Island er et must på Australiens østkyst - men det skal altså bare opleves i godt vejr!

Nu gik turen til Whitsunday-øerne ved Airlie Beach. For at komme hertil, skulle vi på en 900 km lang køretur. Vi er flere gange blevet advaret om oversvømmede veje, og det skulle vi få at se på denne strækning. Da vi havde kørt godt 50 km, kunne vi nemlig ikke komme videre, da en stor flod strømmede over vejen. Heldigvis fandt vi en anden vej, som kunne lede os uden om alle oversvømmelserne, så vi kom heldigvis godt til Airlie Beach efter en laaaang køretur.

Airlie beach er en rigtig backpacker by, den er lille men bestående af backpackerhostels og barer. Lige hvad vi havde brug for! Hver aften var der livemusik på forskellige barer, hvilket bare gav en rigtig god stemning i aftenlivet. Dagen brugte vi ved lagoonen på stranden, da det simpelthen var for varmt at lave noget som helst andet. Heroppe nordpå er der omkring 35 grader om dagen, og så er en pool jo meget tiltrækkende. Desuden er der ingen som faktisk bader i havvandet heroppe, på grund af jelly fishes (brandmænd). Hvis du bliver brændt gør det selvfølgelig vanvittig ondt, men det farlige er, at din krop går i kramper. Stranden er heller ikke så flot, da den er grumset på grund af revet længere ude. Så en flot kunstig strand-lagoone var perfekt!

Endelig kom dagen, hvor vi skulle på 3 dages sejltur ud til Whitsunday øerne, som består af 74 øer hvoraf kun få er beboet - altså var der masser af natur at komme efter.

Båden viste sig at være en 64 fods sejlbåd - ikke lige sagen for folk der lider af søsyge.

Heldigvis var vi kun et lille hold af sted, hvilket gjorde, at man kunne lære hinanden at kende meget godt. Vi var 9 unge, hvoraf 5 var tyskere, 2 englændere og os. Skipperen var en gammel erfaren fisker med røverhistorier i ærmet. Hans følgeskab var en yngre mand, som stod for lidt underholdning og rigtig god mad på hele turen - dejligt med lidt mad der ikke var lavet på det lille komfur i bilen.

Turen ud mod øerne var rimelig heftig, da bølgerne havde godt tag om båden. Vi blev vist alle lidt halvdårlige, men ingen brækkede sig - heldigvis - for så havde det nok forårsaget en dominoeffekt.

Pludselig lå vi ved en af øerne, nemlig White Heaven Beach. Den hvideste strand i Australien. Desværre begyndte det er regne helt vildt meget! For at komme ud på stranden, skulle vi igennem en regnskov, hvor vi så kæmpestore edderkopper! Vores skipper stoppede pludselig op, da han så en lille kube lavet af blade. Han åbnede den og det strømmede ud med grønne myrer - ikke lækkert! Værre blev det, da han tager en og spiser den hvorefter han siger "Mmm, good taste of lime". Vi blev tilbudt selv at smage, men desværre var vi for mætte.

Regnskoven her var også ret flot - og egentlig bliver den nærmest kønnere i regnen, hvor planternes dufte virkelig bliver tydelige. Man skulle bare lige være på vagt, så man ikke gik ind i en af de store (håndflade-store) edderkopper, som hang og gloede i deres gigantiske spindelvæv.

Hvidt sand og tyrkisblåt vand var, hvad der ventede os. Vi savnede solen, men regnen skulle ikke forhindre os i at udforske stranden. Selvom stranden er besøgt af mange turister hvert år, ser den faktisk helt uberørt ud. Det første vi ser ude i vandet er en meget stor haj - så vi skulle nok ikke gå for langt ud. I vandkanten lå store og små rokker, som er rimelige giftige, hvis man træder på dem. Men tods alle de farlige havdyr, lagde vi os i det smukke vand, hvor vi igen kunne varme os. Pludselig er der en af de tyske drenge som ser nogle underlige skabninger nede på sandbunden. Vi stiller os alle op omkring dem, og venter på, hvem som tør stikke hånden ned og røre. Det var et meget spændende øjeblik, og tyskeren overgav sig, og nippede til dyret, hvorefter han forskrækket tog hånden til sig, da det bevægede sig. I andet forsøg tog han sig sammen og fik fat. Hvad der lå i hans hånd var så et stort blad, og vi væltede nærmest omkuld i vandet af grin. Det var ret komisk - og lidt synd for ham tyskeren, som troede han havde fundet noget spændende J

Senere på dagen sejlede vi ud til en anden ø, hvorfra vi skulle snorkle lidt ude fra stranden. Nu var solen kommet frem, og vandet var klart. Det er virkelig utroligt, hvilket liv der hersker blandt koralerne. Alt fra små bitte fisk til 1 meter store fisk i alle regnbuens farver og forskellige former. Her gik et par timer meget hurtigt og vi fik taget billeder med vores "undervandskamera" J

Aftenen blev brugt på hyggesnak og drukspil, som tyskere virkelig er dårlige til! Da vi efterhånden sad og gabte på kryds og tværs, gik vi alle til køjs, hvorefter bølgerne vuggede os i søvn.

Den næste dag var vejret heldigvis helt fantastisk, så vi tog på en anden strand, hvor havskildpadderne holdt til - og heldigvis fik vi set et par stykker af dem J De fleste var godt ramt af tømmermænd (ikke skildpadderne, men os), og en pige var søsyg hele dagen. Vi andre prøvede at ignorere hendes bræk, og slappede derfor af i solen på skibets dæk - slet ikke værst!

3 dage på havet gik hurtigt og øerne havde beriget os med mange smukke, fantastiske oplevelser.

Vi tog en sidste nat ved Airlie Bay, hvorefter turen gik til Townsville. Hvad der ventede os her, anede vi egentlig ikke, men det var et fint mellemstop inden vi nåede til Cairns, hvor bilen skulle afleveres.

Det første vi stødte på i Townsville, var et stort akvarium (ligesom kattegatcentret), som er Australiens eneste akvarium med levende koralrev. Her så vi rigtig mange af de samme fisk vi havde snorklet med plus en masse andre. Den bedste oplevelser her var, at vi kom til et lille "foredrag" om havskildpadder, hvorefter vi kom med på et "havskildpadde-hospital". Her lå 5 "vilde" havskildpadder til behandling, og heldigvis var de i god bedring. En af dem var en kæmpestor 64-årig skildpadde, som var rigtig fascinerende at betragte. Vildt at et dyr kan blive så gammelt! Vi sluttede af med at give en lille donation til hospitalet, så havde vi gjort dagens gode gerning J

Da Townsville egentlig blot var en "mellemstation" for os, tog vi videre dagen efter, hvor vi kørte til Mission Beach, bare for at se hvad den lille by havde at byde på.

Faktisk bestod "midtbyen" bare af to barer, en restaurant og en kiosk, men det var i sig selv meget charmerende. Dog kom vi først dertil om aftenen, så vi gik en tur på stranden og lavede lidt god mad, hvorefter vi kørte til en lille landevej, hvor vi tog en overnatning i grøftekanten.

Da vi havde to overnatninger i Cairns, efter vi skulle aflevere bilen, valgte vi at køre igennem denne by uden stop. Derimod kørte vi mod Mossman, som også bare er en lille flække i ingenting. På turen tog vi e smut i Cairns zoo, hvor det var muligt at opleve det australske dyreliv - som er meget omfangsrigt. Endelig fik vi set koalabjørne. Der var bare ikke meget at se, da de sover hele tiden. Men søde er de jo :) Derudover fodrede vi kænguruer, så slanger, gekkoer, den røde panda og sidst men ikke mindst krokodiller. Saltvandskrokodillerne var gigantiske! Det er klart, at man helst ikke bader ved stranden nordpå i Australien, hvor disse skabninger holder til.

Fra Mossman kunne vi komme til Cape Tribulation, som er en meget stor nationalpark. For at komme dertil, skal man med en lille bilfærge, hvilket var meget hyggeligt J Vi kørte i bjerge og igennem regnskove for at komme ind, hvor man kan gå forskellige ture rundt i "parken". Vi valgte at tage en lang bumpet grusvej op til et område, hvor der sigende skulle ligge en kilde, hvori man kunne svømme. Dog skulle vi først gå 1 km gennem regnskoven, af en meget lille, tæt sti. Man skal lige passe på hvor man træder og hvilke grene man rammer, for der findes nogle rimelig stygge planter. Til gengæld nåede vi frem til et meget flot vandhul/kilde. Vandet var klart, og solens stråler trængte igennem skovens træer, hvorfra det ramte bunden af kilden. Helt vildt smukt. Der var så stille og fredeligt, det eneste man kunne høre var vandets rislen.

Vi kørte herefter rundt til forskellige steder i parken, men det meste er jo som sagt regnskov. Det fascinerende er, at det er et af de eneste steder i verden, hvor regnskoven støder sammen med stranden og koralrevet. Så en tur på stranden skulle vi også have. Som lovet, flød sandstranden sammen med regnskoven i horisonten, og det var virkelig flot.

Sådan gik dagen også hurtigt her.

Vi blev nu enige om at køre til Cairns og få et par overnatninger, så vi havde tid til at gøre bilen ren osv. Temperaturen var på de 36 grader, så den første dag brugte vi ved lagoonen, hvor man kunne holde sig kølig i poolen. Her var vildt god stemning, masser af mennesker, boldspil, leg og godt humør. Påskeferien var godt i gang, og det gjorde kun stemningen endnu bedre.

Efter vores snorkling ved Whitsunday øerne, var vi enige om, at vi blev nødt til at prøve at dykke ordentligt. Derfor bestilte vi en endags-tur ud med en katamaran, hvorfra vi skulle dykke og snorkle hele dagen - det måtte være den optimale måde, at slutte Australien af på.

Men først skulle bilen afleveres, og efter en del besvær stod vi nu som "rigtige" backpackere, hvor vi nu skulle tilbringe vores nætter på hostels. Det glædede vi os også vildt meget til! Ikke mindst til at have aircondition klokken 7 om morgenen, når varmen meldte sig!

Bådturen med dykning gik selvfølgelig til Great Barrier Reef, hvor man sejler i en times tid, for at nå nogle af de smukkeste rev. Faciliteterne ombord var gode med lækker mad og snacks. Besætningen bestod af en flok unge mennesker, hvor af en af pigerne var dansker. Hun havde boet i Australien i et par år, hvor hun havde taget dykkerkurser osv., for at få dette job. Hvem der bare kunne have en arbejdsdag på havet i solskin og dykning hver dag! Hun syntes dog, at Australien var for langt væk fra Danmark, så hun overvejede at søge job som dykkerinstruktør i Portugal i stedet for. Så er det jo også lidt nemmere at komme hjem på weekend i Danmark.

Vi var vildt heldige med vejret - klart stille vand og ikke en sky på himlen, hvilket gjorde koralernes og dyrelivet endnu mere farvestrålende. Perfekt vejr til dykning!

Vi var selvfølgelig lidt spændte på, hvordan ens krop ville reagere på 7 meters dybde (hvilket var det dybeste vi kom på). Instruktørerne fik det til at lyde nemt og behageligt, så vi håbede på, at vi ville blive helt vilde med det. Vores tur inkluderede et intro-dyk på cirka 20 min., hvorefter man så kunne købe et ekstra dyk, hvis man havde succes med det første.

Vi blev sat sammen i grupper på fire med en instruktør. Spændingen steg imens vi påførte os våddragter, svømmefødder, dykkerbriller, iltflasker osv. Mange tanker gik igennem hovedet - men før vi nåede at bemærke det, var vi pludselig 5 meter under vandoverfladen i et ocean fyldt med fisk og koraler - virkelig smukt.

De to andre i vores gruppe var lidt småirriterende, da de ikke kunne vende sig til følelsen, og derfor hele tiden måtte op til vandoverfladen, så det gik der noget tid med. Imens kunne vi så svømme ved bunden og kigge på små Nemofisk i søanemonerne - det havde vi nu heller ikke noget imod J Vi fik en lille "rundtur" på havets bund og de 20 min gik meget hurtigt - så derfor besluttede vi os selvfølgelig for et dyk mere - hvilket vi aldrig kommer til at fortryde!

Andet dyk varede 40 min., og denne gang dykkede vi i en gruppe med mere "rutinerede" dykkere, så nu kunne tiden udnyttes fuldt ud. Det var helt fantastisk - mest fordi vi fandt havskildpadder, fik dem til at spise af vores hænder (altså koraler fra vores hænder). Derudover så vi to hajer på cirka 1,5 meter. Faktisk var hajerne meget sky, og man skulle derfor slet ikke frygte dem. De havde heldigvis fået deres frokost med seafood på menuen J

Havet vrimlede med en masse fisk i forskellige farver, samt blæksprutter, kæmpe "havorme" og en masse sjove koraler. Nogle af koralerne ligne kæmpe munde, og når du stikker hånden ned i dem, klapper de sammen. Det kunne man få meget sjov ud af J Man følte helt, at man var med i Find Nemo eller Den Lille havfrue. Det er så utænkeligt, at der findes så flotte koraler i mange forskellige farver, som ikke bliver mindre fascinerende af at være omgivet af fisk i massevis af farver.

På hjemturen fik vi drinks på det solrige dæk, virkelig luksus! Vi vil helt klart påstå at sige, at denne tur nok har været noget af det bedste af alle oplevelser i Australien. Derfor var det fedt, at slutte af på denne måde.

Den 4. April forlod vi så Cairns til fordel for Singapore. I flyet mødte vi to piger, som vi så fulgtes med. Dem tilbragte vi også en del tid sammen med i selve Singapore, hvilket var rigtig hyggeligt, men den historie får I i næste blogindlæg J

Lige nu sidder vi i Maleka, en flot kystby i Malaysia. Vi har det rigtig godt, og vil også skrive om vores dage her i næste blogindlæg. Det er skønt at komme til et land med en stor kulturforskel og hvor det er billigt at leve - lige hvad vi har brug for! J

Nu vil vi udnytte, at vi kan leve i luksus til ingen penge - og det er vi ret gode til J

Som sagt, tiden flyver af sted, og det føles ret mærkeligt, at Australien er overstået nu, når det er det land man har haft i tankerne i lang tid. Men nu er vi her, og det er meget, meget anderledes - på en rigtig god måde.

God påske til alle derhjemme - vi håber at vejret bliver godt igen - sne hører vist ikke helt til en sådan højtid. Men i Danmark ved man jo aldrig.

Ha' det godt og nyd de mange helligdage J

Mange hilsner fra Malaysia J