Endelig kom vi på flyet i Doha, og den værste del af vores rejse til Sydney var vel overstået, på trods af den lange ventetid. Efter et teknisk stop i Singapore, stod vi pludselig i lufthavnen på Bali, hvor vores næste og sidste fly ventede på at bringe os til Sydney. Bali lufthavn er et kæmpe kaos af turister, visum, immigrationskontrol osv. Så heldigvis for os, stod der en flink indonesisk mand og ventede på os, da vi stod af flyet. På ingen tid havde han ordnet vores indonesiske visum, vores check in, osv., og den service kunne man vist lærer meget af i Danmark. Uden ham var vi vist stadig på Bali uden lovlig indgang til landet. Den sidste flyvetur gik ganske hurtigt og pludselig stod vi på australsk jord med Sydney for vores fødder. Vores næste udfordring var, at vi skulle finde vej til vores hotel, hvortil vi valgte at tage toget. Ved togbilletsalget i Sydney lufthavn var der heldigvis en mand, som (ligesom os) købte billetter til Kings Cross Station - så kunne vi jo bare følge ham! Som et par stalkere var vi to skridt bag ham under hele togturen samt ved togskifte, og vi håber ikke han bemærkede det! Men vupti - så stod vi ved vores hotel på Kings Cross, som åbenbart er Sydneys svar på Istedgade (Af hensyn til vores forældre bliver dette først offentliggjort nu, da vi har efterladt Sydney). Ej - Kings Cross er et meget centralt og ungdommeligt sted, og trods stripbarer og take away restaurants, var der nogle meget hyggelige gader, og centrum lå få hundrede meter derfra, så det var lækkert! Vores ankomst til hotellet skete klokken 9.30 lørdag morgen, hvilket vil sige, at vi havde hele dagen foran os og trods jetlag sprang vi ud i det. Vores værelse var endnu ikke klart, så vi tog en truckervask og hoppede i sommertøjet (temperaturen var her 22 grader). Hvad vi ikke havde set var, at det jo faktisk også kan være dårligt vejr i Sydney, men stædige som vi er, kravlede vi ikke tilbage i de lange bukser! Efter en times tid, havde vi fået ordnet sim-kort til mobilen - dog kun Louises mobil, da Stines ikke var låst op - lidt træls, men efter et par besøg i forskellige vodafone-forretninger (det var jo pinligt at gå i den samme flere gange), fik Stine også sin mobil til at virke.
Vores første dag i Sydney viste sig at blive lidt "spild af tid", da vi vandrede rundt i regnen efter "Town Hall Center", som vi var blevet anbefalet at gå til (dog af en asiatisk mand - hvilket måske forklarer udfaldet) , hvis vi rigtig ville se centrum og shoppingmuligheder - for det dårlige vejr kunne vi ligeså godt udnytte på en bytur frem for på attraktionerne. Efter en 5-timers tur rundt i trafikerede, våde gader var vi blevet trætte og lidt skuffede over byens muligheder - vores jetlag overtog vores kroppe, og vi vandrede hjem til vores værelse, som nu var blevet klart. Knap havde vi prøvet sengen, før vi begge sov - og sov. Fem timer efter blev vi enige om, at vi blev nødt til at stå op, hvis vi også skulle kunne sove om aftenen. Så vi stod op og gik ned i byen for at få aftensmad, som efter lidt søgen, fandt sted på et lille hyggeligt pizzaria. Trods vores eftermiddagslur, besluttede vi at gå hjem i seng, hvor vi også kunne lave en liste over, hvad vi skulle se, inden vi forlod Sydney.
Så blev det søndag, hvor vi stod tidligt op, da ingen af os havde lukket et øje siden klokken fire om morgenen - verdamnt Jetlag! Vi skyndte os ned i byen, for at hoppe på den første "hop on and off" sightseeingbus, som skulle føre os rundt til alle byens seværdigheder. Første stop blev ved Operahuset, hvor vi skulle bestille billetter til en forestilling, som Louise fik af Stine i fødselsdagsgave. Her var vi mega heldige! Allerede om aftenen kunne vi få et par billige ståbilletter til en udsolgt forestilling, som efter sigende skulle være helt vildt sjov. Derudover købte vi billetter til en anden forestilling til aftenen efter, som skulle være en ungdomskomedie. Nu var vi bare spændte på, hvad Operahusets sale havde at byde på! Udenfor var vejret fantastisk med høj sol, så vi så Harbour Bridge (som ligger lige ved siden af Operahuset), og man kan vist ikke forestille sig, hvor smukt der er i den havn! Operahuset må simpelthen være verdens smukkeste, nyere arkitektur, og når bygningen med dens skal-formede tage står og spejler sig i vandet og reflekterer solens stråler, kan det bare ikke blive smukkere! Her fik vi taget en masse billeder, og man følte nærmest, at man blev nødt til at blive der, for absolut ikke at gå glip af noget. Dog blev vi hurtigt distraherede af de japanske turister, som ivrigt trykker løs på deres kameraer, og turen gik nu videre til Botanisk have, som ligger lige op til Operahuset.
Botanisk have i Sydney er en kæmpe park, med alverdens træer, planter, søer, springvand og blomster, og med dens beliggenhed ned til vandet, må den også være en af Sydneys perler! Her kunne vi have tilbragt en hel dag, hvis det ikke var fordi, vi skulle nå at se resten af Sydney. Fra havens midte kunne vi pludselig høre noget spøjst musik - nok nærmere en lyd. Vi gik selvfølgelig efter lyden og fandt frem til en scene, hvor to aboriginalsdamer stod og optrådte med deres lokale sang og dans - meget charmerende! Ligesom de andre besøgende i parken, slog vi os ned foran scenen med lidt drikkelse og god underholdning. Det blev hurtigt stegende hedt at sidde der, så vi fortsatte vores tur igennem parken, hvor vi også fandt guvernørens palads, som var stort og flot - men nok mest pga. beliggenheden i den smukke park. Nå - vores bøger om Australien havde sagt, at "The Rocks" også skulle være et besøg værd. The Rocks er et gammelt byområde i Sydney, der med sine små gader og weekendmarked, er utrolig charmerende. Her spiste vi selvfølgelig frokost - og vi fandt ud af, at solen havde grillet os godt og grundigt! Så nu ville vi søge hen mod steder med mindre direkte sol - og det måtte jo være midt imellem Sydneys skyskrabere. På turen derhen stødte vi på et show med en dame, som ville mase sig selv ind i en 60cm*60cm "stor" kasse. Først lavede hun selvfølgelig lige nogle øvelser, så man rigtig kunne se, hvor (ulækkert) smidig hun var. Det var virkelig vildt at se (og I kan se det i vores fotoalbum). Gaderne mellem skyskraberne første os til Pitt Street, som så åbenbart virkelig er det gode shoppingsted! Vi blev hurtigt enige om, at vi da blev nødt til at have noget pænt tøj til vores besøg i Operahuset. Tiden løb hurtigt fra os, og vi kom faktisk kun hjem med et par toppe, som var for billige til at gå forbi. Vi hastede nu hurtigt hjem til hotellet, gik i bad og gjorde os pæne. Det var bare lidt svært, når man havde Dannebrog tværs over brystet og armene, som den skinnende sol havde været så venlig at give os. Endelig var vi tilbage i Operahuset - dog styrtede det ned med regn, så stemningen var lidt lav - men det blev der hurtigt lavet om på! Vi købte os et glas vin, og efter lidt tid, blev vi sammen med de andre få tilskuer med ståpladser førs ind i en lille intim sal, som var delt op i "de fines område" (dem som havde eget lille bord med servering og kølig champagne stående på bordet), "Det almindelige publikum" (Dem som sad på rækker) og så "de stående" (os). Scenen var blot en lille rund platform i midten af rummet. Stemningen var munter - og vi fik at vide, at det var en forestilling, hvor man helst skulle besøge baren flere gange under performancen. Pludselig slukkedes lyset, og en stor skikkelse i kæmpe blondekjole kom ind og begyndte af synge med en meget dyb stemme! Da han nåede scenen, ramtes han at spotlights og vi kunne nu se, at han var en stor rummelig neger, med fuldskæg og draqqueen-make up (eller hvad det hedder). Det var så komisk, at man allerede der fik mavekramper af at grine. Mavekramperne dæmpedes ikke, da der herefter kom en "wannabe" Freddy (Queen), som tilbad Queen og prøvede sig af med deres sange - dog ikke med succes. Showet fortsatte med to unge gutter, som var nogle vilde akrobater! De havde meget selvironi, og havde selvfølgelig i starten taget tøj på, så deres kroppe så ud af ingenting. Men når man så hvad de kunne, undrede man sig lidt over, hvor alle de kræfter kom fra. Så selvfølgelig begyndte de at strippe, og WOPS så stod der eight-packs ud til alle sider! De muskuløse akrobater blev nu afløst af en meget freaky, bleg, svanset, nordmand i slidte underbukser og Mikkel Hansen Svedbånd, som sad ned over det lange, fedtede, filtrede hår. I hånden havde han to tennisketsjere uden strenge og efter lidt snakken frem og tilbage, begyndte han at gnide sin krop igennem den ene tennisketcher imens han sad på en barstol, som gang på gang var ved at vælte. (det skal lige siges, at han OGSÅ var meget meget smidig!). Sådan blev han ved, og man skulle tro at han var lavet af gummi, når han med den ene tennisketcher siddende meget mærkeligt imellem det ene ben, skridtet og hoften, lige pludselig vælter ned af scenen og derefter kringler sig ned i den næste ketcher, hvorefter han vikler sig ind i ledninger og får væltet rundt i nærmest alt omkring ham. Folk var færdige af grin - og man skulle jo nok have været der. Vi må finde et klip af ham på Youtube derhjemme. Alt i alt et virkelig godt show med mange andre sjove og flotte indlæg end de nævnte.

Mandag var dagen, hvor vi skulle nå, hvad vi ikke havde nået de andre dage i Sydney. Dagen startede med en tur i Sydney Tower Eye - et 260 m højt tårn med udsigt over hele Sydney - som igen lå under skyfri himmel - smukt og fantastisk! Herefter skulle vi altså nå en ORDENTLIG shoppingtur, nu da vi havde fundet "hjertet af shopping Sydney". Faktisk fik vi kun købt et par stilletter hver og lidt til skønhedstasken. Herefter gik vi en laaaang tur ud til Darling Harbour, som er en anden havn i Sydney. Det er en bugt/havn med barer og restauranter hele vejen rundt - så her fik vi nydt en Strawberry Daiquiry inden vi skulle hjem og endnu engang gøre os klar til en tur i Opera Huset. Denne forestilling var noget anderledes end den første. Der var kun to skuespillere på scenen, men det var sjovt og ungdommeligt og handlede om et typisk "one night stand bliver til kærlighed". Denne aften sluttede vi af med et lille måltid mad og en øl på havnen.

Så blev det tirsdag, dagen hvor Stine havde fødselsdag. Vi blev vækket med sang fra Danmark, og så var dagen i gang. Stines gave fra Louise var surferundervisning ved Byron Bay, så det glæder vi os til at prøve af. Selvfølgelig skulle vi lige have lidt lækker morgenmad på vores morgenmads-stamsted i Sydney - en lille hyggelig bager, som faktisk havde rugbrød.
Så kom tidspunktet vi begge havde frygtet i lang tid - vi skulle hente vores autocamper i Sydney, som vi skal bo i resten af opholdet i Australien. Heldigvis kunne vi låne en gps, hvilket har gjort vores liv noget nemmere - vi kan i hvert fald ikke lige forestille os hvordan vi skulle køre rundt i Australien uden! Da vi sad i bilen og var klar bag rattet (som sidder i højre side af bilen) og skulle vilde os ud på vejene, hvor vi skulle køre i venstre side, bankede vores hjerter vist lige ekstra hurtigt. Ikke nok med at skulle køre i en storby - nu også det her.. Men men - faktisk er vi ret gode til det der med at køre i den "forkerte side". Man vender sig hurtigt til det - det sværeste er nok at der også er byttet rundt på blinklys og vinduesvisker - så folk måtte se hvilken vej vi skulle dreje, alt efter hvor hurtigt viskerne kørte ☺ Vi startede med at køre et smut til Bonni Beach, som er Sydneys mest populære strand. Her fik vi endnu et fødselsdagsmåltid - men desværre blæste det lidt for meget til at ligge ved stranden, så vi gik tilbage til bilen for at køre videre - for vi skulle jo finde et sted at tilbringe natten. Men men, så ser vi en lille seddel stikke frem fra den ene vinduesvisker - hvad var dog det? Vi havde jo betalt for at parkere, saa det kunne næsten ikke være en p-bøde. Men jo - i Australien går de åbenbart også op i, om man parkerer med snuden indad eller udad i p-båsen - og her havde vi selvfølgelig gjort det modsatte af hvad man måtte. Hm, lidt dårlig start på at være i besiddelse af en bil. ☹ Den nærmeste campingplads var åbenbart omkring 60 km syd for Sydney, i en kæmpe, kæmpe nationalpark. Hvis man har prøvet at køre i ødemarken, kender man måske følelsen af, at man bare kører og kører uden tegn på civilisation i nærheden. Turen gik "over the hills", hvor der bare var regnskov overalt! Helt vildt flot!! Skilte med "wildlife ahead" siger måske det hele. Det var bare ikke så betrykkende, at vi ikke anede hvor vi var, og hvis der skete noget, ville vi have rimelig lang vej til hjælp. Alligevel nåede vi frem til "byen" hvor campingpladsen lå. I denne by var der nok fire butikker, på tanken hjalp personalet med at tanke og i købmanden fik du pakket dine ting - good old days! Vi var stadig rimelig lost, så en ambulancemand (ja - i hans ambulance) viste os vej til pladsen, ved at køre foran os hele vejen - virkelig god SOS-service! Da vi kom til pladsen, var der ingen check in eller lignende, så vi måtte spørge en dame, hvor vi kunne checke ind henne. Igen fik vi at vide, at vi bare skulle køre efter hende, og det gjorde vi så. Det viste sig, at vi skulle checke ind på tankstationen - rimelig underligt. Nå, endelig kom vi ind på campingpladsen - her var vi totalt alene! Dog var naturen så vanvittig smuk, at vores ensomhed blev overskygget af denne. Senere kom dog to gutter fra henholdsvis Østrig og Tyskland, som vi kunne snakke lidt med. De kom nede fra Melbourne og Canberra, og havde faktisk "siddet fast" dernede pga. oversvømmede veje - rimelig surt - og det håber vi ikke, at vi kommer ud for. Tyskeren havde været på "working holiday" siden juli, og hans ven var bare nede og besøge ham,og havde været der i 3 uger. To ud af de tre uger havde de haft regn, så det var lidt synd for ham fra Østrig, da hans rejse var ved vejs ende. I øvrigt kan man ikke bare lige få visum til Australien, når man bor i Østrig, da den østrigske regering gerne vil have de unge i gang med uddannelse hurtigt muligt. - vi må da ikke håbe at den danske regering indfører det samme.
Nå, natten her gik rigtig fint, og næste morgen var vi videre. De to drenge havde anbefalet et enkelt stop et stykke fra hvor vi boede - inde i nationalparken. Her var VILDT flot - havet, en sø, skov, en palme og et vandfald på et og samme billede - se det i vores fotomappe! Da det pludsellig blev dårligt vejr, valgte vi at bruge hele dagen på at køre, så vi kom nær Byron Bay, Surfers Paradise og Brisbane. Efter cirka 500 km valgte vi at finde en campingplads. Denne plads lå langt ude af landevejene og 8 km ud af en hullet grusvej. Her var intet signal og det var stort set en jungle at sove i med alle de dyrelyde der hørte sig til. Vi fik gået en tur på en meget øde strand, bølgerne var kæmpe, så vi turde ikke engang at gå ud til navlen, da understrømmen var virkelig stærk. Hvis man kan forestille sig billedet af en lang hvid strand med regnskov og træbeklædte "bjerge", så har man stedet hvor vi var - helt vildt flot. Alt i alt har Australien bare helt vildt flot natur!
Torsdag kørte vi så endnu 400 km op af østkysten, og her har vi nu ramt Byron Bay. Det er en meget populær strand på østkysten - hvid sandstrand, en masse folk (mest unge), restauranter osv. I denne by har de "boycuttet "industrialisering og hvad der ligner", så der er ingen højhuse, og alt er i en lidt gammel stil - helt vildt hyggeligt. Eftermiddagen gik på stranden, hvor vi også kunne parkere vores bil. Om aftenen blev det dog et større problem, da campingpladserne her omkring enten havde lukket eller var overbookede, så vi måtte finde et alternativ. Vi kørte lidt rundt for at finde parkeringspladser uden "no camping" skilte. Vi sov så på et græsområde på en lille villavej - det er ikke en campingplads, men faciliteterne er nærmest de samme, som vi har været vant til indtil videre ☺ Fredag tilbragte vi med at bage på stranden og køle af i de brusende bølger, lige indtil vores hud ikke kunne klare så meget mere. Nu er vi gået på en tur på cafe med gratis internet, så vi kan opdaterer jer alle om vores dejlige rejse ☺

Som I kan høre, har vi det rigtig godt, og de næste dage vil vi tilbringe her i Byron Bay med lidt sol og surferferie - også selvom vi bor på villavej ☺ Heldigvis er vores husleje ikke ligeså dyr som naboernes ☺
Vi håber også, at I alle har det godt derhjemme, både i Kvickly, Outletten, Fruerstuevej, Skovhaven, Svendborg, København, Aarhus og hvor I ellers befinder jer ☺ Vi savner jer selvfølgelig og tænker på jer hver dag ☺ Hold jer muntre i den danske vinter, som da heldigvis snart skifter til forår.

Mange hilsner fra de to Aussie-strandløver fra Byron Bay ☺