Så er vores dage her i New Zealand allerede ved at være talte og vi er endnu engang klar til at pakke rygsækkene og cruise videre til næste destination - Fiji! Vi ville ønske vi havde meget længere tid til
rådighed i det her smukke land, men må indrømme at det bestemt også bliver rart med noget sol og varme på Fiji. Vi kommer dog især til at savne at følge det New Zealandske rugbyhold, All Blacks - det er simpelthen super sejt når de danser den traditionelle "haka" dans inden hver kamp! Forestil jer det lige....store, muskuløse mænd i små shorts, der danser med en vildskab sjældent set - det bliver ikke meget bedre!

Sidensidste beretning er det lykkedes os at løsrive os fra Queenstown, ja faktisk hele Sydøen, til fordel for den lidt mere venligt tempererede Nordø. Queenstown vil dog altid have en helt speciel plads i vore
hjerter, ikke kun på grund af det fremragende udvalg i mænd, men også fordi det var her at jeg i en ordentlig brandert fik formuleret sætningen "When I get back to the hostel, I have to bang up my sister"
Ja.....vi lader den lige stå et øjeblik……….Der er naturligvis en logisk forklaring på ovenstående....jeg fandt pludselig mig selv ude i det New Zealandske natteliv uden min værelsesnøgle (den skulle jo lige hænges til tørre og udluftning efter det lille uheld tidligere på dagen!) og så ville jeg lige forklare at jeg blev nødt til at hamre på døren og vække Stine for at blive lukket ind.....men efter at have ytret ordene kunne jeg godt høre det lød lidt forkert - hvilket de tilhørendes måbende og lettere frastødte ansigtsudtryk da også
vidnede om! Ups....man skal lige passe på! - tænk engang hvilke rygter der går om os i Queenstown nu!? Et rygte, der nok heller ikke er blevet bedre af at Stine ubevidst hackede hostellets computer, således at der
var frit internet til alle og det har nok heller ikke hjulpet på sagen at jeg på mystisk vis har fået lusket en værelsesnøgle ned i min taske - stakkels den værelseskammerat, der er blevet snydt for sit 20 dollar depositum!

Nå men anyways....da vi hoppede på Kiwi bussen fra Queenstown blev vi noget overraskede da de liflige
toner af det velkendte danske sprog pludselig nåede vores ører. Hvad var nu det for en uorden efter 4 måneders dansker tørke!? Det viste sig jo hurtigt at der rent faktisk var tale om to danske drenge og vi
skyndte os naturligvis at lægge en slagplan: Al numsesnak skulle øjeblikkeligt lægges på hylden sammen med al anden snak vedrørende giftige numsegasser og mærkelige kropsvæsker: STOP DET! Kun sober tale
fra nu af! Der går jo lidt betonlebbe (ja undskyld udtrykket) i den, når man er vant til at folk ikke fatter en hat af hvad man siger! Men, men charmerende tale eller ej, vi endte da i hvert fald med at tage en
ordentlig bytur med dem da vi ankom til Taupo, tæt stalket af en spansk fuglefanatiker (ohh gru, den værste slags stalker!!! - heldigvis er de lette at skille ud fra mængden, da de ofte bærer en t-shirt med fugle
på - vi henviser til vores fotoalbum!). Men på trods af stalkere og fuglesnak havde vi en super fed aften og vi endte vist alle både i hegnet, over hegnet og i søen på den anden side, så det må siges at have været en succesfuld bytur! :) Dagen efter blev branderten sovet ud i Kiwi bussen kun afbrudt af et enkelt stop ved en meget farlig sælkoloni! Uhadada...det var nogle onde sæler....regulærer dræbersæler jo! Jo, jo vi overhørte skam en af vores medpassagerer fortælle at sæler kan løbe lige så hurtigt som alligatorer kan på
land......arh.....søster lystig, der er vist noget du har misforstået! Jeg vil i hvert fald ikke mene at skræmmeeffekten er helt den samme, hvis en halv fed sæl begynder at mave sig efter mig med sine
luffer, som hvis en Jean Claude Van Damme alligator jagtede mig! Eller er det bare mig....?

Den sidste aften i Auckland blev tilbragt i selskab med køgedrengene, Casper og Michael, hvor vi var i biffen og se Harry Potter :) Det var dog nær endt grueligt galt da vi pludselig ikke kunne finde ud af at komme ud af storcentret igen! Og bedst som vi havde affundet os med at tilbringe natten med at raide diverse isboder
og fastfood restauranter (ja vi havde jo allerede set os selv tilberede den helt store buffet i colaraketten og bare fråde mens vi drønede op og ned mellem etagerne) så ville skæbnen det desværre anderledes. Det
gik nemlig sådan at den lille familie, der lige var kommet ned med rulletrapperne blot trykkede på en knap og vupti så var dørene til friheden gået op...ren hjernekirugi jo, hvad kan de forvente altså!?

Alt i alt havde vi nogle super gode dage i New Zealand og hold op hvor var det dog dejligt at snakke dansk med andre end hinanden og stemmerne i hovedet! :)

Inden vi forlader New Zealand helt, vil vi dog gerne lige have lov til at komme med en sidste kommentar om vores elskede får......den gyldne sætning blev ytret efter ikke at have set andet end disse uldne skabninger gennem Kiwi bussens vinduer i noget der mindede om en menneskealder, så bær lige over med os ik!?.....Er I klar?......."Vi føler os fåååårfulgt!!!" (skal naturligvis akkompagneres af en kavalkade af armhuleprutter og trommesoloer DRIIIITSCH!) Endnu engang vi undskylder den dårlige humor.....

GODNAT SAGDE KIRSTEN!