Profile
Blog
Photos
Videos
Roadtrippin' Australia!
G'day mate and welcome to Australia!
Pyha, der har været fart på siden vi plantede vores ben i den australske soil, så derfor har I måtte vente lidt med både billeder og beretning! Men nu er vi omsider vendt tilbage fra både bushen og outbacken, så lad os starte fra begyndelsen! Vi lagde ud med at flyve en tur til Darwin hvor vi bookede en tre dages tur til Kakadu National Park, selvsamme park hvor en tysk pige blev dræbt af en krokodille for et par år siden! Ohhh gru......vi satte derfor vores lid til at de nuværende krokodiller ikke siden havde udviklet en speciel appetit for nordiske turister!
Det var på denne tur at vi for første gang stiftede bekendtskab med begreber som swags, mozzies, barbies og eskies. Ja, det kan godt være vi er i et engelsk-talende land, men de har altså nogle sjove udtryk de kære Aussies! En swag kan vist bedst beskrives som en gigantisk konvolut lavet af canvas med en madras indeni - australierne er helt tossede med dem og synes at mene det er den bedste opfindelse siden hjulet! Vi var dog ikke helt så entusiastiske som de lokale ved tanken om at skulle sove for åben himmel i sådan en tingest, det mindede mere om en åben middagsinvitation til de utallige dingoer der luskede rundt i lejren end et trygt sovested! (Og ja jeg har faktisk set et program paa Discovery om en mand der blev overfaldet og dræbt af dingoer!) Mozzies, ja det er faktisk bare australsk slang for myg og barbies det er deres forkortelse for barbeque! Mens eskies er de store ølcontainere de slæber rundt på ude i bushen! Apropos australske gloser, så var vi ved at komme lidt galt afsted den første aften vi skulle på disko dasko, da der ved dresscode stod "thongs" med et stort rødt kryds over. Så vidt vi vidste så var "thong" jo en g-streng og vi var meget forvirrede over hvorfor dette nu var forbudt og endnu mere interessant, hvordan tjekkede de overhovedet om man havde sådan en på!? Vi havde allerede forestillet os den helt store strip search, hvor vi ville blive smidt på porten med vores g-strenge trukket op om ørerne, men nu har vi fundet ud af at thongs faktisk bare er noget så uskyldigt som klip klapper. Så lær dog at kald det flip flops folkens!!!! Så ved I det hvis I nogensinde skulle komme et smut forbi Australien. Nå men vi overlevede vores tre dage som bushwomen og fik set en masse dyreliv og smukke aboriginal hulemalerier. Til hvert maleri hørte der naturligvis en fabel til og vores yndlings var helt bestemt historien om manden, der kom og slog kvinderne i hovederne med en kartoffel hvis de havde været deres mænd utro....Men efter at have set vægmaleriet og den ordentlige diller daller de havde udstyret ham med, så er vi ikke helt overbeviste om at det var kartoflen han slog dem i hovedet med!
Så hvad har vi lært af vores dage i vildmarken? Jo, vi har lært at det ikke er besværet værd at slæbe slik med derud, for sikkert og vist skal der nok være en eller anden general-løjtnant myre, der ser sit snit til at opstille kommandopost på slikposen, bygge voldgrav rundt om og i dækning af nattens mulm og mørke får eskorteret gummibamserne væk fra deres ellers trygge pose, så man om morgenen kun er efterladt med de sørgelige rester. Hulk, snøft det lærte vi på den hårde måde! Desuden har vi fundet ud af at saltvandskrokodiller eller "salties" som de kalder dem hernede, er naturens svar på Jean Claude Van Damme, dog uden de fancy karatespark godt nok- men de er LEAN, MEAN KILLING MACHINES! Til sidst har vi naturligvis også lært at det ikke kan betale sig at bedrage sin ægtemand for hvem ville ikke frygte at have manden med "kartoflen" efter sig!!!
Den næste tur vi hoppede på var en tur, der gik fra Darwin til Alice Springs og lad det være sagt, man skal ikke gå på druk når man skal hentes klokken 5 om morgenen! For puha det var ikke rart at komme ind i en bus med en overgearet guide, der syntes at mene at sing along songs og "nu-skal-vi-lære-hinanden-at-kende" lege bare var toppen fra morgenstunden af! Neeeeej dame, det er det ikke - lad os være i fred!!!!!! Det var på denne tur at det vi længe har frygtet blev en realitet.....vi er blevet gamle! Ja, det stod soleklart den rædsomme dag hvor vi skændtes om at komme til at sove i underkøjen!!!! Ja, underkøjen!....tænk engang!! da man var yngre stod slåskampen altid om hvem der skulle sove øverst og her fandt vi os selv skændes om det modsatte! VI ER JO MOSEFUND!!!! Bare læg os i en montre på Nationalmuseet, vi er klar! En trist, trist, trist erkendelse på sådan en helt almindelig tirsdag aften.
Nå, men denne tur bød på en omgang seriøs roadtripping, da vi havde en del kilometer vi skulle tilbagelægge på tre dage. Og når der begynder at komme skilte, der annoncerer " Warning! no fuel for the next 500 km" så ved man at man ikke blot har passeret Lars Tyndskids marker, man er også kørt forbi hans bror Mads Mylderbæ og fortsat laaaangt ud i dennes baghave! Når skiltningen så helt ophører, ja så er det at man helst ikke skal punktere eller løbe tør for benzin for så er man royally f***ed! Og hvad er det lige med de retarderede fluer de har hernede!? De er på ingen måde blege for lige at lande i ens øjenæble, da det åbenbart er en meget tillokkende landingsbane set med flueøjne.....uhh....man fik lyst til at være rigtig, rigtig ond ved dem!! Pille vingerne af dem, gennembore dem med en tandstik til skræk og advarsel for alle andre fluer, der så meget som overvejede at slå landingshjulene ud i nærheden af ens ansigt....åh ja forestillingerne var mange.
Uhh...vi skal jo også have præsenteret vores nye følgesvend Andrew! Han poppede pludselig op af en pose chips og lige siden har han vaeret som tyggegummi under skoen - umulig at komme af med! Men vi hygger os, han er en sjov fyr, sålænge han holder nallerne fra vores slik og ikke inviterer alt for mange af sine fjogede venner til at komme på besøg! Ja...som tidligere nævnt så bliver man altså lidt kulret af at rejse....vi undskylder mange gange den sorte humor.
På vores tur ind til Ayers Rock, skulle man umiddelbart tro at det var stenen i sig selv der var højdepunktet på turen, men for mig og Stine var det nu altså vores hollandske medrejsende, Ronald's rullefald, der altid vil stå klarest i vores hukommelse. Det lykkedes ham at falde over en kæp så han nærmest i slowmotion fløj gennem luften og med et brag landede for fødderne af mig og Stine, som måbende bare stod og gloede på ham. Hvad var nu det for en uorden midt i morgenmaden? Og hold op hvor så det sjovt ud! Ronald kunne vist ikke rigtig se det humoristiske aspekt i sagen, men han havde jo heller ikke set sig selv komme flyvende gennem luften i ægte Matrix stil :) Ej...Ayers Rock var helt sikkert en oplevelse og det var enormt smukt at se solen gå ned over den og se hvordan den skiftede farve afhængigt af hvordan lyset faldt, men som Stine så smukt sagde "Det er jo bare en sten!" Selvsamme Stine har tilsyneladende også opbrugt sin gå-kvote for resten af turen, for ikke om hun gad vandre nogen som helst steder hen medmindre der var chips og cola for enden! Således måtte Andrew og jeg, selv vandre igennem Valley of the winds og Katherine Gorge. Jeg havde godt nok også mit hyr med at overbevise de andre i vores rejsegruppe om at den altså var god nok - hun havde rent faktisk været ved Everest Basecamp!
- comments