Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det endelig tid til at skrive blog. Vi beklager, at den har været længe undervejs, men sygdom, travlhed og strømafbrydelser har forhindret os. Lige pt. er vi på tredje dagen uden strøm, dog havde vi lidt i eftermiddags, så vi nåede begge at få lidt strøm på computeren. Vi håber det holder, så vi kan få skrevet blog til jer nysgerrige/interesserede folk derhjemme. Vi har nemlig oplevet utroligt meget de sidste to uger, som bestemt er værd at fortælle og ikke mindst, læse om.
Torsdag og fredag i uge 36 var vi på "Nutrition ward", som er børneafdelingens ernæringsafsnit. Dette afsnit er sponsoreret af en organisation ved navn "Graces Children". Dette betyder, at afdelingen i sig selv er meget ren (når man tænker på de øvrige afdelinger), de har rent drikkevand i alle vandhaner, de har deres egne ernæringsspecialister, som sørger for at lave mad til de indlagte og så har de deres egen urtehaver med alverdens frugter og grønt. Derfra får patienterne afgrøder med hjem, så de kan dyrke og spise dette derhjemme. Børnene er delt op i to afsnit, fase 1 og fase 2, alt efter hvor syge de er. Til hver fase tilhører der hver sin slags mælk. Mælken sørgede de studerende for at lave, og ja, det var dælme en kompliceret opgave for dem - eller det blev den gjort til. Der skulle tilsættes 250ml til hver pose, så hvor mange ml. skal der til 4 poser? Uhh … Nåe. Men om ikke andet fik vi en god oplevelse med derfra. Vi så børn med mange forskellige ernæringsproblemer, fx var der rigtig mange med hungerødem. Nogen af børnene havde sågar så meget ødem (væske) i kroppen at de knap kunne se ud af deres øjne. Så undrer man sig over, hvorfor familien ikke er kommet noget tidligere. TIA = THIS IS AFRICA. Vi fik også bekræftet at fejlernæring er lig med underudvikling. Mange af børnene var på ingen måde aldersudviklet. Fx så vi et barn på 1år og 2mdr, men mest af alt lignede en på 4 mdr. Direkte forfærdeligt. Vores opgaver på afdelingen var, at være med til at målene børnene om morgenen samt at udregne hvilken mængde mælk de skulle have. At der ikke blev fulgtt op på disse målinger, er jo så et andet problem ;-) Ligeledes var vi med til ward round (stuegang) sammen med ca. 14 andre. Interessant. Her fik vi også bekræftet, at down-syndrom er et ukendt fænomen i dette land og man skal helst ikke røre ved disse børn. Tsk. Men det kunne vi selvfølgelig ikke lade være med, for de er da slet ikke til at stå for J Ellers gik meget af tiden med at hygge og lege med børnene, trods meget sygdom er de simpelthen så livsglade hernede og hvor er det bare fantastisk at se. Alt i alt, er hele sygehuset meget stolte af denne afdeling, hvilket man egentlig godt kan forstå.
Fredag aften havde vi en aftale med de andre danske piger, om at tage på 2friends og spise aftensmad. Super hyggelig aften, hvor vi alle fik udvekslet vores oplevelser. Man bliver hurtigt frustreret over hvordan sundhedsvæsenet fungerer hernede, derfor er det så befriende at høre, at de andre har oplevet lignende ting og derved har samme frustrationer ;-)
Weekenden gik mest af alt med afslapning. Lørdag lavede vi stort set ingenting - vi trængte til afslapning og søvn efter en begivenhedsrig uge samt et par ekstra øl fredag aften J Søndag havde vi en aftale med Anne-Sofie og Mia-Lisa om at tage på Nile Resort, et total luksus ressort hvor der stort set kun kommer hvide mennesker. Her er det muligt at låne poolen for sølle 12kr. Desværre var Liza lidt utilpas og trængte til søvn, så Line valgte at tage alene af sted for at mødes med de andre to. Så vores mutter sørgede for, at der kom en boda-boda og hentede hende. Fint skal det være. Så I kan nok regne ud hvad hun fik tiden til at gå med. Total afslapning på en solseng i høj solskin med en bajer i hånden. Det er sgu livet! Ved aften tid tog hun med de andre piger ned på "Adrift", som er et sted for backpackere, her nød de aftensmaden i selskab med en masse myg og andre klamme insekter. Så gæt hvad, vi blev nærmest ædt op. Pisse fedt! Mørket faldt på, og Liza trængte til underholdning. Så vi fik en chauffør til at hente os, Innocent, der sørgede for at vi alle kom sikkert hjem. Han er i øvrigt blevet vores privatchauffør - han er nemlig billig og stå til rådighed til hver en tid J Liza havde brugt det mest af dagen på at sove, så hun følte heldigvis ikke, at hun var gået glip af noget. Ligeledes fik hun snakket med familien og kæresten derhjemme og hvem nyder ikke dette? J Selvfølgelig havde hun også fået en god sludder med vores mutter hernede, hun er altid klar på en historie eller to. Halvdelen af dem har hun godt nok fortalt før, men hva' fanen.
Så blev det mandag og en ny uge i skønne Afrika kunne begynde. Desværre var Liza stadig utilpas og Line valgte derfor at blive hjemme ved hende. Lines bedstefar skulle begraves denne dag, så det var også en lidt trist dag for hende. Det er hårdt ikke at være hos familien i sådan en situation, men der findes heldigvis løsninger på alt, og Line fandt også en løsning på dette :-) Mia-Liza og Anne-Sofie benyttede sig af, at vi ikke var på job, og besøgte derfor børnehospitalet. De fortalte dem om Lizas situation og fik derfor arrangeret, at hun kunne komme op og få taget en blodprøve for malaria (så snart man er lidt utilpas, tror de det er malaria) Så på boda-boda af sted det gik, hun fik taget en blodprøve (ja ja, det gik hurtigt - man tager nemlig altid de hvide først hernede, tsk) og heldigvis var den negativ. Pigerne tog tidligt fri og gik med os ud for at få frokost. På 2 friends - selvfølgelig ;-). Vi tog dog tidligt hjem, da Liza behøvede søvn. Inden sengetid stødte vi på endnu et nyt dyr på vores værelse - vi har snart en hel zoologisk have. Denne gang en mus. Vores reaktion var bare at skrige, så stuepigen kom rimelig hurtigt. Men hvilket syn der mødte hende. Liza havde formodet at hoppe op på sengekanten, mens Line (med rygsæk på - spørg ikke hvorfor) stod med en kost og hoppede frem og tilbage, mens hun konstaterede et par gange, at det faktisk var en mus. Musen kom ud og vi fik smidt diverse chips og kiks ud, så vi igen kunne sove roligt.
Tirsdag var Liza stadig syg, men Line valgte at tage på job (med godkendelse fra Liza selvfølgelig). Så hun aftale at mødes med de andre to piger på børneafdelingen. Her var vi på ward to, som hovedsageligt er for malariaramte børn. Her snakker vi børn, som er meget medtaget af malaria og derfor ofte lider af lungebetændelser og anæmi. Det vildeste vi var med til at lave denne dag, var at rulle vat rundeller. De brugte nemlig 4 STIVE TIMER på at gå stuegang. Så tænker I nok, jamen for pokker, så kunne I da behandle patienterne. Men nej nej, dette gør man først når stuegangen er ovre. Dvs. at patienterne først får deres medicin m.m. omkring kl 12. Denne dag smuttede vi tidligt til frokost og fik shoppet en del nede i byen. Line tog selv, for første gang, en coaster (mini bus) hjem. Det er store ting hernede i Uganda. Man skal tage sine forbehold - specielt fordi man er hvid, "rig" og en kvinde.
Onsdag var Liza frisk og klar til job - juhu! Vi startede ud på ward 2 igen, i håb om at treatment (behandling) lå tidligere på dagen. Men nej, først kl 11. Så vi trissede lidt rundt og endte ude i modtagelsen, hvor der blandt andet bliver taget HIV teste. Her blev vi sat ind i hvordan og hvorledes testene foregår, og at det både er mødre og børn der bliver testet her. Line fik endda lov til at prøve at teste en mor. Meget simpelt. Proceduren er ligesom når man tager blodglukose. Prøverne er ligesom graviditetsteste. 1 streg = negativ, 2 streger = positiv. Inden kl. blev 11 nåede vi også at sortere medicin. 60 tabletter i en pose. Værsgo at gå i gang - der er ca. 3000. Men, det er bedre end ingenting at lave J Omkring kl. 11 var der treatment på ward 2 og langt om længe fik vi begge noget i hænderne. Her var vi med til at blande samt at give børnene IV medicin. Hovedsageligt var det antibiotika. Hernede skyller man hverken inden eller efter i venflon (droppet). Nogen ting bliver man bare nødt til at se igennem fingrene med, men denne gang kunne vi altså ikke tie. Så hver gang vi skulle give medicin, kom en af de studerende med en sprøjte med saltvand, så vi kunne skylle inden og efter. Tak J
Torsdag morgen vågnede vi tidligt, Liza havde ufattelig mange smerter i underliv samt siden. Denne gang ingen tøven fra Lines side, hun blev hjemme ved Liza og vi blev begge enige om, at hun skulle til læge. Der måtte være noget galt, nu når hun blev ved med at skrante. Vi fik anbefalet en klinik af pigerne- Ribbon Clinic, som viste sig at være ganske udmærket. Vi tog tidligt derind og kom til som de første - trods en lang kø. Igen, vi er hvide og har visse fordele. Selvom det skær i ens sygeplejehjerte at se, så vælger man bare at acceptere det. Men Liza blev, mildt sagt, scannet i hoved og røv. Først fik hun maven scannet, hvor den rare læge gav os en lektion i mavens organer. Spændende. Han konstaterede, at Liza havde en svær blærebetændelse og at andre organer så normale ud. Han var en spøjs fætter og var meget nysgerrig efter at høre om vi havde børn. Hvorpå vi begge svarede nej. Han ville gerne vide hvornår vi så ville have børn, hvorpå Line svarer "I dont know", lægen opfatter det så som "I dont know how to do it", så hurtig som han var, var han klar på at give os en lektion i dette også. Men der takkede vi nej og måtte forklare, at historien om bien og blomsten havde vi fået for længst. For at være på den sikre side, skulle Liza også have taget blodprøve og aflevere en urinprøve. Da nålen kom frem, var Line nærmest mere hvid i hovedet end Liza. s***, en tyk nål. Men Liza tog det i stiv arm. Endnu engang konstaterede de, at der var tale om en slem blærebetændelse. Så vi måtte på jagt efter to gange antibiotika i Jinja town - de havde nemlig ikke mere i lægehuset. Vi fandt medicinen og Liza begyndte behandling med det samme - hun skulle jo være klar til vores safaritur i weekenden. Mens hun sov sygdommen væk (næsten) tog Line, sammen med de andre 4 piger, vores to guider til safarituren og to hollandske piger, ud at spise på 2 friends - what a surprice. Hyggelig aften as always J Hun hilste i øvrigt på ejeren, som er svensk. Carl, Kong Carl.
Fredag d. 13 BUM BUM
Denne dag havde vi bestemt os for at tage fri fra hospitalet og tage på det super lækre Nile Resort, hvor vi hyggede ved poolen og slappet af sammen med to af de andre piger der også er her nede. Ved 15 tiden blev vi hentet af Tim - en afrikansk fyr der minder en del om Bob Marley, der skulle lave en guidet tur for os rundt i Jinja hvor vi startede med at køre hen til byens smedje. Hvor de laver alt på gammeldags maner. Derefter kørte vi til en slags fiskehavn hvor de fik skrogene fra fiskene som de kan koge suppe på. f*** en fæl stank, nøj det var pænt vammelt. De var dog ikke meget for at vi tog billeder, hvorfor mon??? Nå men derefter kærte vi til et kæmpe stort marked hvor man kan købe ALT. Lige fra kød til genbrugstøj fra Europa til sko, som vi selvfølgelig bare måtte eje nogle af J Da vi havde brugt en god times tid der kørte vi ud til en slum, hvor vores guide godt nok havde advaret os om at der var mange børn, som ville være helt vide med os, men der var vist ikke nogen af os der havde forestillet sig hvor vildt det ville være. Da vi stod ud af bilen blev vi omringet af børn der bare gerne ville holde os i hånden og røre ved vores hud, det var ret vildt. Da vi tog derfra havde de andre piger heldigvis vådservietter med så vi kunne tørre det værste skidt af, for børnene var bare møg beskidte. Derefter kørte vi til The Source of Nile. Der har vi godt nok været en gang, men denne gang var det mens det var mørkt, så det var rigtig hyggeligt. På vej ind til byen hvor Tim skulle sætte os af, løb bilen tør for benzin, men det var heldigvis tæt på hvor vi havde planer om at spise aftensmad, så vi takkede Tim for en dejlig dag og så gik vi på Flavers og fik lidt mad og et rigtig godt grin over de billeder vi havde fået taget i løbet af dagen. Derefter gik turen hjem for vi skulle jo tidligt op næste dag for vi skulle på safari.
Lørdag d. 14/9
Denne morgen måtte vi tidligt op for vi ville blive hentet ved 6 tiden, men allerede fra starten af var vi en smule forsinket, men det tager man ikke så tungt her nede. Da vi kom til Kampala havde vi turens første stop hvor vi fik fyldt sukkerdepoterne op. Det viste sig at de 8 timer vi havde fået af vide at turen til Murchison Falls ville tage ikke helt holdte. Ved 18 tiden ramte vi naturparken hvor vi skulle på safari. Inden indgangen og da vi lige var kommet ind var der en masse bavianer. Så vi var helt oppe at køre. Vi kørte til det enormt smukke vandfald der ligger der og da vi havde fået taget tilpas mange billeder der, kørte vi ud til den camp hvor vi skulle overnatte de næste to dage. Her fik vi et tiltrængt bad og derefter en omgang typisk ugandisk mad, der består af ris, bønner, nogle kødklumper og noget kål. Under aftensmaden var der så lige et firben der valgte at falde ned i nakken på Liza, nøj hun hoppede og generelt var der bare sygt mange firben - mega klamt. Efter aftensmaden sad vi og hyggede lidt ved bålet og fik info om næste dag. Desuden var der også en flok afrikanere, der viste os "the real african dance". Det morede vi os meget med, og selvfølgelig skulle Line med op og give en dans med ;-) Da vi skulle i seng, sad der et kæmpe firben på vores værelse, så vi fik nogle af dem der arbejdede på stedet til at hjælpe os med at få det væk. Det morerede de sig vældigt over, men vi synes bare de er så klamme. Men væk var det og vi hoppede i seng for igen skulle vi tidligt op næste dag.
Søndag d. 15/9
Så kom den store dag endelig. Vi kørte fra campen kl 6 for vi skulle med en båd over på den anden siden af Nilen. Vi kørte i en bil med et tag der kan hæves så vi kunne stå op og se ud. Det var super fedt. Der gik ikke længe inden vi så vores første elefanter og pludselig var der også bøfler, giraffer og antiloper af forskellige arter. Vi så også flodheste og en enkelt løve. Det var bare så fedt at se dyrene der hvor de hører hjemme. På vej tilbage mod båden fandt vi ud af man også kunne sidde på taget mens bilen kørte - weee. Vi skulle tilbage og have frokost på vores camp men vi var lidt i tidsnød så det blev bare en hurtig frokost inden turen gik tilbage til Nilen hvor vi skulle på bådtur, som tog omkring tre timer. Vi lagde ud med at komme for sent så vi blev sejlet over på den anden side hvor vi kunne nå båden fra, Der var højt solskin og det var super lækkert. På turen så vi flodheste og et par krokodiller. Vi kom også ret tæt på vandfaldet vi havde set dagen forinden. Da vi kom tilbage til bilen var der højt humør og vi sang og grinede hele vejen tilbage til campen. Vi lagde ud med at drikke "100 bajere" i møg beskidt tilstand. Men vi havde det bare så sjovt. Da vi havde indtaget aftensmaden gik vi hen til bålet og fortsatte festen der henne. Vi har åbenbart set ret sjove ud, for inden længe sad der fem afrikanere på hver dages stol og iagttog os mens vi festede. (som om der var kommet et dansk cirkus til byen) I løbet af aftenen ville vi have et bad men der var ikke noget vand eller strøm, så det måtte vente til dagen efter. Vores bade var ellers lidt anderledes, for der var ikke noget tag over brusekabinerne, så man kunne komme i bad under stjernerne. Men da klokken var omkring 24 var gassen vist gået af ballonen og vi hoppede, en anelse stive, i seng.
Mandag d. 16/9
Vi stod op lidt over 7 for nu skulle vi altså have det bad, men surprice surprice, så var der ikke noget vand, så det var super lækkert, NOT! Så det blev til en trucker vask under en kold vandhane. Vi fik spist morgenmad og så kørte vi mod Jinja. Vi havde kun få stop undervejs, for guiderne var ikke meget for at køre når det var mørkt, men trods det var vi først hjemme ved 19 tiden hvor vi blev mødt af vores afrikanske mor med kram. Derefter vi en kop te og så var det ellers bare i bad med os og efter aftensmaden var indtaget hoppede vi godt trætte i seng.
Tirsdag d. 17/9
I dag var vi ret spændte på at komme på hospitalet for vi skulle starte på kirurgisk afdeling. Vi blev vist der over og snakkede lidt med afdelingssygeplejersken. Vi gik med rundt sammen med natsygeplejersken og fik rapport. Derefter ventede vi sådan lidt på hvad der så skulle ske, men vi blev ret overrasket over hvor struktureret (altså efter ugandiske forhold) det var. Der var nogle der lavede sårpleje, nogle der gik med på stuegang og fik skrevet behandlingen ned og der var også nogle der udførte behandlingen. Da vi kom ind på mændenes afdeling, mødte der os et frygteligt syn. Der var en mand der var blevet overfaldet med en kniv. Han havde nogle ret dybe sår på armene men det værste var at de også havde skåret han fra det ene øje ned over næsen og ud på den anden kind. Han havde vist mistet det ene øje, havde brud i ansigtet og brækket begge hænder. Han blev først syet på hænderne og armene og brudene blev stabiliseret med pap og elastikbind. Derefter blev han syet i ansigtet, hvilket kom til at se forfærdeligt ud, efter vores mening. Alt i alt var det bare enormt overvældende, for manden sad bare på sengen og kom ikke med mange lyde, men s*** hvor må han have haft mange smerter. På mændenes afdeling lå der en dame (Ja dont ask why??) der ikke var ved bevidsthed. De mente hun havde fået en hjerneskade ved en ulykke. Denne kvinde endte med at dø og så blev hun bare pakket helt ind i et lagen og vupti så var hun væk. Det var virkelig en mærkelig oplevelse. Midt i alt den elendighed, blev Line bedt af en yngre læge om at assistere ham, men næh nej, hun skulle udspørges om hvor gammen hun er, om hun var gift og så videre. Han fortalte hende også at han altid havde drømt om at blive gift med en dansk sygeplejerske. Line fik vist lidt røde kinder for den læge er bare indbegrebet af lækker og er blevet døbt til doktor fræk J så nu er Line et frieri rigere. Dagens frokost blev indtaget på en kokkeskole, men det var dog ikke imponerende mad. Efterfølgende gik vi ned i byen og fik kaffe og kage og bare hyggede. Lige for en gangs skyld tog vi en boda boda hjem, for det er bare så nemt og hurtigt. Resten af aftenen gik med hygge og så smuttede strømmen for der var mega uvejr.
Onsdag D. 18/9
Da vi stod op havde vi stadig ingen strøm så vi måtte klare os uden. Det betød desværre også at der ikke kunne laves morgenmad. Men pyt, vi klarer den. I dag skulle vi igen på kirurgisk afdeling og ind og se på doktor fræk, ikke noget dårligt syn. Vi bestemte os for at være med til at lave sårpleje og der skal vi lige love for at vi fik vores sag for. Hold da helt op nogle syge sår man så men også skiftede forbinding på - eller forbinding er måske så meget sagt, for her nede der putter man jod på noget gaze og taper det på når man har renset såret. Desværre har de bare ikke helt fanget de sterile principper, så de rører ved alt muligt når de har de sterile handsker på, helt vildt underligt at der er infektion i de fleste sår, eller nååå nej! Efter en dag på hospitalet der gik ret hurtigt skulle vi igen på den der kokkeskole og spise, men det mad vi fik serveret var endnu værre end dagen før, så vi skulle lige på flavours igen for Line fik ikke rigtig noget at spise. Liza havde fået mad, men de laver også rigtig god kaffe J Det begyndte at regne helt vildt, men vi tænkte at det nok snart ville stoppe igen, men der tog vi fuldstændig fejl, så vi måtte ringe efter en chauffør så vi kunne komme hjem og skrive blog, for vi var lidt bagud. Men da vi kom hjem væltede det bare ned af vejen med vand og vi endte med at blive gennemblødte og der var selvfølgelig ingen strøm da vi kom hjem. Så resten af dagen gik med at læse og slappe af.
Torsdag d. 19/9 2013
Da vi stod op var der stadig ikke noget strøm. Æv æv, men vi måtte jo bare op og afsted. I dag skulle vi igen være på kirurgisk afdeling og i dag ville vi gerne med på sturgang, men det var nu begrænset hvor meget stuegang der blev gået, for operationsstuen havde fået nogle solceller af en organisation og de skulle overrækkes officielt, så der gik en masse tid med det. Heldigvis er der en læge ved navn Paul, der er rigtig sød til at fortælle os om patienterne, så ham gik vi rundt sammen med, men motivationen var ikke så høj i dag og vi var sultne, så vi gik tidligt og tog på 2 friends, der vel næsten er blevet vores stamsted. Her fik vi en dejlig frokost og hyggede med nogle af de andre piger. Herefter tog vi hen i vores mors salon og fik ordnet fødder igen. Uha det var nice. Igen i dag tog vi en boda boda hjem for nu skulle vi altså have skrevet på vores blog J Vi fik knap ladet vores computere op inden strømmen gik igen igen igen, men vi fik da skrevet bloggen så i der hjemme kan følge med i hvad vi laver.
- comments