Profile
Blog
Photos
Videos
Første weekend i Uganda
Vores weekend startede med, at vi lørdag morgen, skulle lave morgenmad med vores mor - på afrikansk maner, selvfølgelig. Vi lavede chipati, som er noget pandekage-lignende-brød, der består af vand, salt og mel. Meget simpelt, og faktisk ret lækkert. Dertil skulle vi have æggepandekage, som vi stod for. Desværre blev det ikke til en pandekage, men derimod scrabble eggs. Haha, tror vores mor har tænkt "skide danskere, I bruger aaalt for lidt olie" Men det smagte nu meget fint. Efter morgenmaden, gik vi i gang med at lave frokost (de bruger ufattelig lang tid på at lave mad - faktisk bruger de næsten alt deres tid på det). Efter vi havde unduleret frokosten og var ved at brække os af mæthed, tog vi sammen med sønnen ind til byen. Her besøgte vi vores mors salon, hvor vi begge fik ordnet fødder og vasket hår. Aldrig har vores fødder været så rene (de er kronisk beskidte hernede) og aldrig har vores hår været så fedtet. Haha. Efter endt hårvask spurgte de os, om vi ville have sådan noget fedtet creme i håret. Vi tænkte begge, jo hvorfor ikke - vores spidser er ret tørre. Men men, dette her creme kom de i hovedbunden. Argh, så det var meget mere fedtet end da vi kom. Dog er det åbenbart meget populært at have fedtet hår hernede, folk syntes i hvert fald, at vi var ret smarte. (det skal lige siges, at vi stadig render rundt med fedtet hår - det er meget svært at vaske ud igen ;-) ) Efter den gode forplejning gik vi en lang tur med sønnen. Rundt i Jinja og lidt ud i yderkanterne. Virkelig lækkert. Atmosfæren er en helt anden i yderkanten - der er stille og rolig, og rigtig smukt. Det endte med at blive en lang tur, så vi var ret sent hjemme. Da vi kom hjem var vores mor helt ude af den. Der havde været uvejr (og når der er uvejr hernede, er der virkelig uvejr), så alt strømmen var gået og desværre røg køleskabet og sønnes computer sig også en tur. Vi fik det hurtigt fikset og så kunne de få lavet aftensmaden færdig. Under aftensmaden fortalte vores mor os meget omkring den afrikanske kultur, hvilket er meget spændende at høre om, men ærlig talt så blev det meget langtrukken og vi havde allermest lyst til at smutte. Men hvordan? Genial som Liza er, sørgede hun for at lette den kedelige stemning. Simpelthen ved at knække benet på en af deres, ellers så fine, plastik havestole. Vupti, så lå Liza på gulvet og vi andre var ved at tisse i bukserne af grin. Så resten af aftenen gik vi alle og små grinede ;-)
Søndag morgen startede tidligt, da vi skulle med en ven af familien i kirke. Hvem havde troet, at dette ville blive en oplevelse for livet. Vi var ca. 198 afrikanere og to danskere, som alle kom med god energi. Der var gospel kor og en meget smilende og energisk præst. Gudstjenesten varede ca. 2 timer og halvdelen af tiden gik med at synge og danse samt en masse hallejuah - amen. Imponerende virkelig stemning der var i denne kirke, og vi er begge overbevist om, at hvis gudstjenesterne i DK vil være ligesom disse, ville vi besøge diverse kirker noget oftere. Efter dette viste vennen os rundt i området, og vi fik taget nogle smukke billeder. Kirken ligger nemlig på en bakketop, så der var en fantastisk udsigt deroppe fra. Da vi kom hjem havde vores mor lavet frokost og lejet en bil (som vi selvfølgelig skulle betale for ;-) ), så vi kunne komme rundt og se Jinja og dens seværdigheder. Hele familien var med (mor, stuepige og søn). Det var rigtig hyggeligt at have en dag med dem uden for husets fire rammer. Først kørte vi hen til "Source of the Nile River", det er her Nilen udspringer fra Lake Victoria. Utroligt smuk sted med den flotteste natur. Det skal dog lige siges at det kostede at komme ind i denne "park" 4kr for afrikanere og 20kr for ikke afrikanere (mon den havde gået i DK?) og igen, var det os der skulle betale. I deres kultur er man ligeglad med sådan noget - vi er jo de hvide, så vi er naturligvis rige. Eller noget ;-) Næste stop var ved vores mors jord, hun har lidt jord rundt omkring i landet. Igen et smukt sted, men vi så desværre ikke så meget af det, da der var uvejr. (de har regnsæson lige pt). Efterfølgende kørte vi ned til Nile Resort, som er et super fint hotel med pool, bar og fantastik udsigt ud over Nilen. Her gav vores mor en øl og vi fik en sludder. Tæt derpå ligger der et sted hvor man kan bungyjumpe samt rafte, stedet er meget national/backpacker præget, så der var mange hvide mennesker. Juhu - så følte vi os lidt hjemme. Dog havde ingen af os lyst til bungyjump, da vi ikke er klar til at dø endnu. Hehe. Og riverrafting overvejer vi stadig - det er nemlig ret peberet hernede. Resten af aftenen gik med at spise (lige for engangs skyld), hvor vi fik posho, hvilket overhovedet ikke kan anbefales. Det består af vand og majsmel, og det skal helst spises mens det er varmt. Hvis ikke når det at blive stiv og føles mest af alt, som at få en snotklat i munden. Bon appetit ;-)
Mandag d. 02092013
Dagen startede ud som den efterhånden plejer med den sædvanlige morgenvask i kold vand.. fantastisk at starte dagen på den måde.. NOT. Men så står den heldigvis på en ordentlig omgang morgenmad, bestående af ristet toastbrød, en omelet lignende ting med masser af løg og hvidløg og hertil en tomat J derefter dragen vi af sted mod Jinja med en slags bus, der hernede kaldes en coster. Det koster os den nette sum af 1 kr. pr. mand, så det er lige til at klare. Derfra hvor vi bliver sat af er der vel et par kilometer til børnehospitalet, så der får vi lige en lille gåtur. Denne morgen så vi et uheld hvor der var en cykelist der kørte ud foran en minibus, men det gik kun ud over cyklen, manden så det ikke ud til at der skete noget med. Men sikke et chok vi fik. Da vi mødte ind på hospitalet, blev vi enige om at vi gerne ville være på sådan en Hiv klinik for børn. Der fik vi oplevet lidt forskelligt, for vi var på hver vores kontor. Der hvor Line var kom der lidt ældre børn man var sikker på var inficeret med hiv. Her blev deres ernæringsstatus undersøgt ved deres vægt og MUAC (man måler dem et bestemt sted på overarmen med et bestemt målebånd hvor man så kan se om de er ernæringstruet). Herfra kom de videre ind til lægen hvor man talte deres nuværende tilstand, evt. følge sygdomme og en ny ordination af deres medicin. Man oplevede hurtigt hvor høflige børnene var - nogen af dem knælede sågar for os. I det andet kontor hvor Liza var, undersøgte man børn, hvis mødre var inficeret med hiv og de blev testet i alt 3 gange. Man rådgav også mødre omkring amning, hvilket mange af mødrene faktisk gjorde. Vi havde ikke frokost med, så vi gik lidt tidligere fra sygehuset den dag og fik et par bananer på vej hen mod byen. Vi satte og i skyggen for at få et hvil og en tiltrængt cola. Herfra oplevede vi endnu en ulykke, denne gang var det en boda boda, med to mennesker på, der røg hen ad asfalten… sikke dog et chok.. Men de så også ud til at klare den. Men vi besluttede os dog for at tage en bus hjem, for det var vist det bedste. Vi gik hen ad hovedgaden for at kigge lidt på nogle ting vi skulle have med hjem, på vej der hen var der en hjemløs dame der lige valgte at følge efter os, lidt uhyggeligt, men vi fik hende rystet af ved at gå ind i en butik, heldigvis. Da vi kom hjem, hyggede vi lidt inden aftensmaden og efterfølgende gik vi tidligt i seng for vi var ærlig talt godt trætte.
Tirsdag d. 03092013
Denne morgen startede som den plejede, bortset fra at Liza var lidt skidt tilpas, og da vi havde fået morgenmad, endte hun også med at blive ret skidt, så vi blev enige om at blive hjemme. Liza sov det meste af dagen og fik det heldigvis bedre op ad dagen. Denne dag var ret lang for Line for det er ikke fordi der er særlig meget at give sig til her ude. Så hun chekkede facebook en del gange den dag. Eftermiddagen blev brugt med at spille lidt yatzy og lidt backgammon. Så eftermiddagen var sådan ok. Om aftenen lige inden aftensmaden fik Line en rigtig trist meddelelse hjemme fra om at hendes bedstefar lå på sygehuset og var døende. Så det var bare så trist, selvom det var ventet. Så den dag endte rigtig trist med at Line fik en besked om natten om at han var afgået ved døden kl 1.30
Onsdag d. 04092013
Denne dag startede som alle andre, men vi havde dog talt om vi skulle tage af sted når Line var ked af det. Men vi blev enige om at tage af sted og så kunne vi altid tage hjem igen hvis det var. Henne på hospitalet fik vi en rigtig god snak med sister Florence omkring hele situationen og hun synes at vi skulle tage hjem igen. Så det blev vi enige om at gøre, så Line lige kunne komme sig lidt. Efter vi gik fra hospitalet gik vi hen i byen hvor vi ledte efter Barclays bank for at få overført nogle penge for en safari vi har bestilt ved Sam der var en af vores guider i Kampala. Vi fik shoppet lidt, overført penge og så sad vi på en lille cafe hvor Liza fik kaffe, til stor tilfredsstillelse. Resten af dagen gik her hjemme med afslapning, hygge og vi fik begge to snakket med nogle af dem der hjemme.
- comments


