Profile
Blog
Photos
Videos
Elefanttrekking
I dag har været en fuldstændig fantastisk dag!
Vågnede med lettere tømmermænd og valgte at springe på hovedet i poolen.. og det virkede BARE godt. Jep. Efter morgenmaden gik turen igen ud i Khao Yai. Denne gang til shopping / elefanttrekking. Halvdelen af os blev sat af i et shoppingområde, Palio, der var en form for efterligning af en italiensk by. Meget mærkeligt, men også sødt. Der vrimlede med thaiere der kun var der for at tage billeder, de stod over alt og poserede med mærkelige genstande osv. Tosset. De tog selvfølgelig også tonsvis af billeder af os. Efter at have konstateret, at vi var kommet derud 1 time før butikkerne åbnede, var det egentlig ikke så spændende at være der alligevel. Men vi vender stærkt tilbage, der var masser af gode butikker!
Efter halvanden time i det lukkede "little Italy" blev vi hentet og kørt ud for at trekke på elefanter. Og det var fuldstændig uforståeligt fantastisk!! Rikke og jeg kravlede op på den første elefant, som vi desværre aldrig fik navnet på. Først sad vi på sædet ovenpå elefanten, hvilket i starten virkelig føltes vildt og usikkert! Der gik dog ikke lang tid før det gik op for én at man ikke faldt ned, og at det bare skulle nydes! Da vi nåede til et vandhul hoppede vores mahout (ham der har viet sit liv til elefanterne og tilbringer alle timer sammen med den!) ned fra hovedet af elefanten, hvor han havde siddet under hele turen. Og så var det pludselig meningen, at vi skulle springe ned fra sædet og sætte os på elefantens hoved/nakke. Argh det var vildt! Det var bare det bedste! Jeg har allerede brugt ordet fantastisk alt for mange gange, men det var virkelig hvad det var.
Da vi havde reddet rundt en times tid, fik vi lov til at fodre elefanterne og tage billeder sammen med dem. Godt med sukkerrør og bananer. Og hold da op hvor er sådan en snabel bare kæmpestor og vanvittig. Nå, men man fik i hvert fald også en lækker duft af elefant som ikke er til at tage fejl af!
Resten af dagen er gået med at flade ud ved poolen og æde. Og drikke litervis af vand. Temperaturen rundede nok de 35 omkring middag. Lækkert!!! Men jeg er stadig bleg. Unhappy.
- comments