Ankomst - Khao Yai Nationalparken

Denne dag var virkelig den længste dag nogensinde. Ikke fordi den var kedelig, tvært imod (!!), men jeg havde simpelthen ikke sovet siden natten mellem d. 3. og 4. Og der sov jeg max 1 time. Hvordan det lykkedes mig at holde mig oprejst i 48 timer er mig stadig en gåde, men det gik egentlig heller ikke særlig godt til sidst.

Dagen startede (eller ja, det var jo så den 4. januar) kl. 05:58 med en forfærdelig afsked ved togperronen i Sønderborg. Øv hvor var det ikke sjovt. Tanken om at være væk fra dem man elsker allerhøjst i 4 måneder, var på dét tidspunkt ikke til at bære. Heldigvis skulle søde Rikke også med toget fra Sønderborg, så vi kunne trøste hinanden. Senere sluttede 2 andre fra gruppen sig til os, men ligemeget hvad var mit humør ikke lige til at redde. Det var, kort fortalt, den mest forfærdelige togtur nogensinde!!

Da vi langt om længe stod i Kastrup og kunne slutte os til de andre fra gruppen, gik det hele meget bedre! Vi kom hurtigt igennem lufthavnen og ud til flyet, og så var der egentlig bare en 10 timers flyvetur der skulle overståes. Og det blev den så selvfølgelig, desværre var det temmelig umuligt at falde i søvn..

Det var fantastisk at stige ud af lufthavnen i Bangkok - eeendelig Thailandsk grund under fødderne. Mindre fantastisk var følelsen af at gå ind i en mur af varme, jeg havde nemlig ikke fået skiftet tøj og havde derfor stadig uldsokker og hele lortet på. Euw. Vi kørte herefter i bus i 3 timer for at nå frem til vores hjem de næste 12 dage - Eco Valley Lodge i Khao Yai Nationalparken. Efter 24 timers transport var det som at træde ind i et paradis, da bussen endelig stoppede uden for hotellet.

Efter indkvartering i bungalows og velkomst håbede vi på, at vi kunne få lov til at hoppe i poolen og få den længe ventede lur i solen. Men pga. en misforståelse fik vi kun én time til afslapning, før vi skulle afsted igen. Turen gik så videre med mærkeligt lokalt transportmiddel, สองแถว - "songthaew", som mest af alt minder om en lille vogn man kører stúdenterkørsel i. Bortset fra at denne er åben i enden, så hvis man vælter ud er det bare ærgeligt! Vi kørte ud til en underjordisk hule med flagermus + en munk, der hørte meget høj reggae-musik på sin veranda. Efter en rundtur i hulen kørte vi ud og så 3 millioner flagermus forlade en anden hule. Alle på samme tid, på én lang række. Det var helt vildt. P

å vej tilbage til hotellet blev det VIRKELIG kritisk med at holde sig vågen, og på trods af en noget "bumpy ride" lykkedes det mig og Rikke at falde i søvn. Da vi kom tilbage var kl. 18, og jeg måtte give op og gik ud som et lys.