Profile
Blog
Photos
Videos
625 trin og Den Hvide Buddha
Eeeendelig fik jeg sovet ud. Og det var skønt. Klokken 08:30 gik turen ud i Khao Yai til Den Hvide Buddha, som er en kæmpestor Buddhastatue placeret højt oppe af et bjerg. Det blev meget hurtigt noget der føltes som 30 grader varmt, og af respekt for thai'erne og deres religion var vi dækket ned til knæene. Meget varmt, skulle jeg hilse og sige! Efter at have mediteret (?) et par minutters tid foran indgangen til opgangen til statuen, kunne vi få lov til at tage de 625 stejle trappetrin op til Buddhaen. Jeg opdagede hurtigt, at min kondition ikke var at prale af - overhovedet!! Heldigvis var jeg ikke den eneste der var helt færdig da vi langt om længe fik kæmpet os op, hæhæ.
Statuen var virkelig fantastisk flot og stor, og der var en meget smuk udsigt over landskabet. Efter et hvil og et par fællesbilleder fik vi så lov til at gå samme antal trin ned igen. Herefter gik turen tilbage til hotellet, dog med stop ved et kæmpelangt frugtmarked og TESCO's. Det var fedt. :p
Resten af dagen blev nydt ved poolen. På trods af den ekstremt kraftige sol, tør jeg slet ikke gøre andet end at proppe enorme mængder faktor 30 solcreme på. Så derfor er jeg stadig bleg :( men mon ikke det kommer hen ad vejen?
Om aftenen fik vi lige en øl eller to eller syv :D men det var sgu også tiltrængt! Suuuper hyggelig aften og søde mennesker i dejlige, fantastiske Thailand!
- comments