Profile
Blog
Photos
Videos
Siden sidst har vi rejst fra Chiang Mai til Thaton, som er en lille pisby helt oppe i det allernordligste Thailand - UDEN 7/11, hvilket er noget af en katastrofe. Vi boede på et guesthouse lige ned til floden, 7 km. fra grænsen til Burma (over bjergene). Vi nåede frem ved aftenstid og fik dejlig aftensmad i smukke omgivelser på en træterasse ned til floden fyldt med lys osv. Den næste morgen (dag 11 af vores 22 dages rundrejse) skulle vi tidligt op og med longtail boat i 4 timer til Chiang Rai. På vej væk fra Thaton så vi en flot hvid buddha fra søsiden, som stikker op mellem træerne i skoven. Herefter stod den på en times bustur til højdepunktet - the golden triangle, som er betegnelsen for grænseområdet, hvor Laos, Myanmar (Burma) og Thailand mødes - 5 timer i speedbåd fra Kina. Her så vi også en stor buddhafigur i guld og Opium House Museum, hvor man kunne læse om historien bag opium og golden triangle. Om aftenen var vi på det lokale food market i Chiang Rai og spise (ret så vovet af mig som er totalt paranoid over uhygiejnisk udenlandsk mad). Dagen efter begav vi os sydpå igen fra Thailands nordligste punkt - fra Chiang Rai til Chiang Mai, hvor den stod på en halv times lækker fodmassage samt afslapning ved poolen, inden vi skule med nattoget til Bangkok, hvor vi ankom om morgenen på dag 13 af vores rundrejse.
Her gik dagen med at opleve Bangkoks berømte seværdigheder. Vores guide - som havde et alvorligt attitude problem over for turister - havde efterladt os på egen hånd i Bangkok, så vi begav os i byen med vores gruppe. Jeg "tvang" de andre med til nogle af de store seværdigheder, og efter jeg havde insisteret på, at de SKULLE ind og opleve bl.a. Grand Palace, sagde de mange tak, fordi jeg havde slæbt dem med, fordi det var sådan en fed oplevelse. På vores sightseeing tur så vi bl.a. The Standing Buddha, som er helt fænomenal stor, marmortemplet og Grand Palace, som er helt ubeskriveligt. Der er så smukt, at man kan bruge en hel dag på at gå rundt og se på alle de flotte detaljer i tempelområdet. I Grand Palace så vi også the Emerald Buddha (smaragdbuddha'en), som man desværre ikke må tage billeder af indefra. Herefter besøgte vi Wat Pho (the reclining buddha), som er 45 m lang og kendt for inskriptionerne under buddha'ens enorme fødder. Til sidst sejlede vi over på den anden side af floden til Wat Arun, som er ruinerne af endnu et af Bangkoks mest kendte templer.
Om aftenen var vi til farvelmiddag med gruppen, da 3 fra gruppen ikke skal med på den sidste del af turen til Sydthailand. Efter en lækker middag fik vi en del timer til at gå i Khao San Road (backpacker gaden), hvor vi shoppede til den store guldmedalje. Maj og mig fik nogle roser af en fyr, jeg faldt over endnu et kakerlakstræde, Maj fik lavet en henna tattoo af en pegasus, og jeg var ved at slå en thai'er i hovedet, fordi jeg ikke måtte tage billede af den fedeste sommerfugle/hjerte tattoo, som jeg gerne ville have lavet, når jeg var retur i DK. Herefter fik vi endnu en banana pancake with chocolate og en pineapple, banana og mango fruit shake, mums. Vi er ved at blive ret seje til de der gadehandlere, uden at bli totalt forgiftet. Da de andre tog hjem, tog Maj, mig og en tysk pige til Patpong for at tage et kig på Thailands Red Light District med shemales (ladyboys) osv. Det var nu meget sjovt at opleve, men også ret belastende i og med, at vi ikke kunne gå mere end 1 meter ad gangen, uden at bli overfaldet af nogle thai'er, som ville lokke os til at se et af Thailands berømte Ping Pong Shows, hvilket vi bestemt ikke var interesserede i.
Dagen efter - svarende til dag 14 af vores 22 dages rundrejse, var Maj og mig ude at se de sidste store sights, bl.a. the giant swing, et par ekstra templer, democracy monument og the golden mount (I må høre nærmere om, hvad det hele er, når jeg kommer hjem). Derefter besøgte vi 4 enorme stormagasiner i centrum af Bangkok, hvilket var en meget dårlig idé, da jeg kom til at investere i nogle knitter sandaler, som bestemt ikke var backpacker budgetvenlige, men de er til gengæld SÅ fede. Efter at have overlevet en omgang oversvømmelse og været på desperat taxijagt på en 6 sporet vej, kom vi tilbage til hotellet, hvor vi skulle mødes med vores nye gruppe kl 18.00. Efter introduktionsmødet tog vi ud at spise på en rigtig hyggelig restaurant i nærheden af Khao San Road, som vi også havde besøgt på vores første aften i Bangkok. Herefter gik vi ned i backpackergaden og fik en bucket (for ikke at komme helt ud af træning inden vi skal ned til øerne igen). På vej hjem var Maj og mig tæt på at prøve fiskemassage, men blev enige om, at vi jo havde fået det gratis i vandfaldet, så der var ingen grund til at give penge for det.
På dag 15 sov vi længe og efter morgenmaden besøgte vi Baiyoke Sky hotel, som er Thailands højeste hotel med sine 320m højt. Her var vi oppe i toppen på rotating observation deck på 84. etage, hvor vi havde en fantastisk udsigt over Bangkok. Derefter fik vi en drink i deres roof top bar på 83. Etage, mens vi nød den flotte udsigt over byen endnu engang. Om aftenen skulle vi med nattoget til Sydthailand, hvor det første stop er Khao Sok National Park, som er et kæmpe regnskovsområde på rundt regnet 700km2.
Her ankom vi på dag 16, og efter frokost stod den på river tubing, hvilket var en vildt fed oplevelse. Det går i al sin enkelhed ud på, at man hver får tildelt en badering - sådan en man også finder i bl.a. vandland og andre steder, hvor der er lavet "fake" strømme. Forskellen var bare, at det i vores situation ikke var i en "manmade" strøm, at vi gled afsted på vores baderinge, men derimod i floden. Det betød dog også, at vi ikke havde ret meget styr over det, men bare måtte følge med strømmen og forsøge at padle uden om de værste sten, buske og træer, som hang udover floden. Der var kun én ud af 15 deltagere, som faldt i. Det var simpelthen så fantastisk bare at drive afsted i super smukke grønne regnskovsomgivelser med bjerge på begge siden af floden, mens solen skinnede fra en næsten skyfri himmel ,og man bare kunne høre regnskovens lyde, men vi lå og slappede af. Efter en times tid gjorde vi holdt ved nogle klipper i floden. Her var der bundet et reb fast til et træ, som stak udover floden. Her kunne dem der havde lyst få lov at lege Tarzan og Jane og svinge sig i rebet fra nogle meget glatte klipper og udover floden og så give slip midt ude over floden og pjaske i. De fleste af pigerne fik ikke svunget sig ordentligt ud, og lavede nogle ordentlige mavepladser, inden de var kommet ret langt ud i floden (fx Maj, haha). Jeg var til gengæld rigtig sej og svævede i stor stil ud midt i floden, inden jeg gav slip. Jeg snuppede da også lige en ekstra tur, selv om Maj valgte at takke nej anden gang. Hun havde heller ikke ligefrem kørekort til de der ringe, og måtte et par gange reddes af en af regnskovsguiderne, ellers var hun sejler ind i diverse træer, buske og klipper.
Efter river tubing kørte vi hen til et monkey tempel, hvor der boede en kæmpe flok halvvilde aber, som kommer ned til templet fra regnskoven hver dag for at lokke mad fra munkene og turisterne. Dem fik vi lov at fodre med en hel masse peanuts, som de var ret ellevilde efter. Herefter gjorde vi holdt ved endnu et vandfald efterfulgt af et sidste stop ved et højtliggende viewpoint, hvor vi havde en fantastisk udsigt over en del af Khao Sok National Park. Om aftenen sad vi igen på vores rainforest ressorts hyggelige plateau ved siden af floden og spiste lækker thaimad. Jeg er efterhånden begyndt at overveje, om man - når man bestiller mad - kan tillade sig at spørge: "Does that come WITHOUT ants?", for har efterhånden temmelig mange gange fundet myrer i min mad. Simon siger, jeg har bad karma i forbindelse med mad og myrer, men han er også dum.
Dag 17 (i går) tog hele gruppen minus Maj og mig (og Amy som var syg) på udflugt i Khao Sok National Park. Det var dog den dyreste udflugt indtil videre, så for første gang valgte mig og Maj at springe over, da vi havde oplevet noget lignende før. Jeg sagde til de andre i forgårs, at hvis de kom hjem og fortalte, at de havde oplevet noget helt vildt fedt, så ville jeg slå dem meget hårdt. Fx fortalte vores guide Albert, at sidste gang havde gruppen set en pytonslange spise en abe. Jeg synes, det er temmelig synd for aben, men det ville alligevel føles, som om man rigtig havde været i regnskoven, hvis man havde set noget wildlife.
Maj og mig brugte vores fridag på at spise og hike. Efter lækker morgenmad bestående af pancake with banana and pineapple begav vi os ind i selve nationalparken, hvor vi hikede i regnskoven i ca 3 timer ud til nogle vandfald. Det var superfedt at gå alene inde i regnskoven og bare høre lydende og spejde efter dyreliv. Vi så sommerfugle og forskellige slags firben (billeder følger på facebook). Vi så også et kæmpe firben/mini krokodille på 1-2 meter, som vi dog ikke nåede at få billeder af, inden den forsvandt i vandet, så der er nok ikke rigtig nogen, der tror på os. Vi gik hele tiden og håbede, at vi ville se en slange, da vi kun har set én indtil videre - da vi trekkede oppe nordpå. Men vi var dog også enige om, at vi ikke lige vidste, hvad vi egentlig ville stille op, hvis en slange pludselig snoede sig på stien foran os. Vi var til gengæld lidt skuffede over, at vi ikke så vilde elefanter, tigre eller malaysiske bjørne, men de er vist meget svære at få øje på (især tigrene). Da vi kom hjem fra hiking fik vi os en Singha og en kæmpe milkshake bestående af banan og ananas, som vi sad uden for vores riverside hytte og nød på terassen med udsigt til floden. Derefter var vi ude at sejle en lille tur i baderingene igen (billeder følger på facebook), inden vi gik op og fik pad thai, som er en af thailands nationalretter, til sen frokost. Resten af dagen sad vi bare og læste på terassen og nød omgivelserne i regnskoven og det fine solskinsvejr. Det mest revolutionerende vi lavede den dag var, at vi fandt ud af, hvorfor Buddha er så tyk. Det viste sig nemlig, at thai'erne ofrer alt muligt underligt til Buddha på deres ofringsaltre, som han slet ikke har godt af, såsom Coca-cola osv., som de meget hellere burde give til mig. Men nu er gåden i hvert fald løst.
I skrivende stund står jeg og opdaterer min blog bag en lukket dør med computeren i hænderne, hvor jeg har søgt tilflugt, fordi et gigantisk insekt er blevet lidt for vild med mig. Den hører ikke efter, når jeg råber til den, at den skal gå væk, men måske den bare ikke forstår dansk. Er ellers overbevist om, at Maj har inviteret den bare for at chikanere mig. Hun sidder i hvert fald og griner af mig.
Dag 18 (i dag) gik turen fra Khao Sok national park til det smukke ferieparadis Koh Samui, hvor vi ankom over middag efter en bus- og en bådtur.I morgen tager vi videre til Koh Tao, men mere info om Koh Samui og Koh Tao følger på næste blog.
For at opsummere er de første 14 dage gået med at udforske Nordthailand, mens de sidste 8 dage går med at opleve det sydlige thailand - for kort at skitsere har vi oplevet følgende:
Dag 1: Bangkok
Dag 2: Kanchanaburi vest for Bangkok, tæt på grænsen til Myanmar (Burma). Her så vi bl.a. broen over River Kwai og Death Railway
Dag 3: Kanchanaburi: Erawan National park (vandfald)
Dag 4: Ayutthaya, den gamle kongeby. Her så vi bl.a. masser af gamle kongeruiner og buddhahoved i træ.
Dag 5: Chiang Mai (kaldet "Rose of the North"). Her besøgte vi Tiger Kingdom og Hilltop temple.
Dag 6-8: Trekking i nærheden af Chiang Mai, inkl. elefantridning og bamboo rafting.
Dag 9: Fridag i Chiang Mai: Chiang Mai Zoo og thai massage.
Dag 10: Afslapning ved pool i Chiang Mai og afgang mod Thaton - aller nordligst i Thailand, 7 km fra grænsen til Burma
Dag11: 4 timers bådtur i long tail båd fra Thaton til Chiang Rai. Besøg ved Golden Triangle, hvor Laos, Cambodja og Thailand mødes.
Dag 12: Tilbage til Chiang Mai: Fodmassage og afslapning ved poolen.
Dag 13-15: Bangkok!
Dag 16-17: Khao Sok National Park, bl.a. river tubing og monkey tempel.
Dag 18-19: Koh Samui
Dag 20-21: Koh Tao.
Dag 22: Unknown!.
Generelt set tror jeg, det er meget godt, at vi skulle skifte guide på dag 14, da Simon var ved at gå os noget på nerverne.Maj og mig havde besøg af en kæmpe kakerlak forleden aften, som listede sig ind på Maj, mens hun sad ved computeren, efter jeg var gået i seng. Hun begyndte at larme helt vildt, og jeg var så småt ved at falde i søvn, så var ikke helt tilfreds med hendes råben. Da jeg fandt ud af, at det drejede sig om en kakerlak, var jeg dog rigtig sej og gav den nogle tæsk. Bagefter overvejede vi at fange dens fætre og sætte dem ind til Simon. Jeg sagde dog, at det ikke ville være spor sjovt, da han sikkert bare ville spise dem som snack til aftensmad. Thai'er altså!!! Noget af det jeg slet ikke kan snuppe ved thai'er er deres løgn og latin. De spiller så hellige, men fusker turister for vildt. Hvad ville Buddha mon sige til det?!!!! Nu har vi heldigvis fået en super sød guide, som hedder Albert, men vi er ikke helt tilfredse med gruppesammensætningen, da der er lidt for mange kedelige tyskere og flere par, hvilket betyder, at der ikke er så meget fest og farver over feltet, som vi godt kunne ønske os, men det er selvfølgelig også begrænset, hvor meget man kan feste i en regnskov eksempelvis, medmindre man gerne vil danse lidt regndans, pludre lidt med frøerne eller synge sing star med nogle cikader.
- comments