Hej Allesammen.

Så er jeg ankommet til Nepal. Det har været noget af en tur.

vi ankom til Kastrup lufthavn kl 9:30 for at starte vores tur. Her mødtes vi med venner og familie. Det blev så til den helt store tur- mig som ellers ser mig som lidt af en tudeprinsesse fortrak ikke en mine. Måske mest fordi jeg stadig ikke helt forstår turen er startet.. Det går nok først op for mig når jeg begynder at arbejde.

Nårh men den første glædelig oplevelse i lufthavnen var at jeg mødte Sebastian som jeg har gået i gymnasiet med, det viste sig at han også skulle til Indien og at vi skulle med samme fly til Doha. Nårh men nu var Miss Cold klar til at tage afsted. Og vi kom ind i et næsten tomt fly. Vi følte os konger, vi fik mad 2 gange, hele tiden blev vi tilbudt drikkelse og renseservietter. Der var 80 film og serier at vælge i mellem, + man lige kunne tage en slapper på nabosædet hvor der var plads til 4. Efter en dejlig flyvetur på 10 timer ankom vi til Doha. Hvor vi fik det første chok, da vi kom ud af flyvet blev vi ramt af en mur af varme på 45-50 grader.. Puha... efter en go vente tid på 4-5 timer var vi klar til at flyve mod Kathmandu- her troede man det bare ville blive peace of cake, da den tur jo kun ville vare 5 timer. Men ak nej. Allerede da vi kom ind i flyvet kunne vi se dette blev ikke det samme som den første flyvetur. Flyvet var 5 gange mindre, men fuldstændig proppet. Da jeg nærmede mig min plads kunne jeg så se at en mand havde sat sig på min vinduesplads, med sød som jeg er :) tænkte jeg det går nok, da jeg så sætte mig ned, mente han at mine taske stod i vejen for han og viftede med den for at få den væk. Og prøvede pænt med fakter at forklare mig at den lille pude altså var til ryggen og ikke til at have i skødet. Efter en halvtime forsinkelse kom vi så i luften, og her vælger Ditte at slå sit sæde lidt tilbage, det resulteret i at han hamrede sin hånd op i sædet og skubbede det på plads + når han skulle i snak med dem bagved rejset han sig op og råbte meget højt ind i mit ører. Da vi så fik mad, blev han meget sur på Cathrine og stewardessen over at fik mad tilsidst, da han fik han den spiste han så hurtigt mens han smaskede højlydt og blandende sovs og budding sammen. Derefter synes jeg spiste langsomt og ville nasse min chokolade fra mig... Hmm og mig og mit slik skal man bare holde sig fra. Nårh så fik man lidt ro da manden faldt i søvn.. 1 time før vi landede. Da vi så landede synes han at alt de for langsomt, så han maste bare sin tykke mave mod min ryg + andre dæle af kroppen, her valgte Cathrine så at rase lidt ud på ham og vi fik ro. Det var den flyvetur og man vandrede sur hen for at få sit visum for at komme ind i Nepal. Her fik man så sit første kulturchok, trafikken Oh my good, den er jo bare sindssyg. På meget små veje er der 3 vejbaner i hver side, der bliver dyttet lige meget hvad. Chaufføren skifter pludselig vejbane for at køre ned af små veje. hvor på man hører et klask mod roden, her har chaufføren så lige ramt en dame med parasol.

Nårh men vi kom frem til vores hotel som bare er fantastisk. der er den hyggeligste gårdhave. Her har vi taget en slapper dag, hvor vi har hvilet, solet os spist og ellers bare hygget med massage, snak og snask. Har gået en tur i de små hyggelig gader, med boder overalt og ihærdige sælger som ikke er blege for at prutte om prisen for at få solgt lidt varer, der dufter af røgelse, jord og en smule hash. Og der kommer dyt og kysselyde fra alle sider.Tilsynesladende fremstår jeg mindre hjælpeløs end de andre piger, de for hjælpe til deres kufferter og får flere penge tilbage. Jeg for til gengæld tilbudt hash og må bære mine ting selv.

Jeg skriver igen inden længe :D