Profile
Blog
Photos
Videos
28-08-11: Solen skinner, himlen er blå - hvad gør pigerne? Vi tager hen til et andet hotel for at slappe af og få lidt sol ved en pool. Det var lige hvad man trængte til, og få sommergløden frem igen.
Efter en dag ved poolen, besluttede vi os for at tage på bar om aftenen. Den mest hyggelige bar jeg længe har været på. Man kommer ind, smider skoene og så sidder på madrasser og med de blødeste puder. Her kunne man så få dejlige billige drinks og kæmpe øl, og der bliver røget vandpibe i hjørnerne.
29-08-11: I dag stod den så på Sightseeing, vi havde lejet en taxamand for 220 kr. for en hel dag. Så han kørte os rundt til nogle rigtig flotte templer - Her kom vi til et sted, hvor vi kunne se på ligbrændinger. Til at starte med virkede det meget grænseoverskridende, men efter man havde vendte sig lidt til det, var det egentlig en ret flot begivenhed - Det var meget fascineret at se på og meget rørende at se familiemedlemmer stå omkring en mand der var omsvøbt i de smukkeste tæpper, så blev han lagt på en båre ovenpå noget brænde, også sætter de ild til ham. Brændingen varer ca. 4 timer, det kommer lidt an på størrelsen, jo tyndere man er desto længere tid tager det. Efter brændingen bliver asken spredt ud i floden som ender ud i Ganges floden. En stor oplevelse. Til sidst blev røg lugten og varmen dog lidt for meget sammen.
Samme sted rendte der aber frit omkring og vi så på smukke ansigtsmalede helligemænd, som ikke var blege for at stille sig op og blive fotograferet - selvfølgelig for lidt penge. Dette sted var vi nærmest en lige så stor turist attraktion for dem, som templerne var for os.
Jeg er lidt spændt på hvornår jeg vender sig til trafikken, hvis du begynder at gå over en vej så skal man virkelig ikke stoppe op, så er det man kommer til at gå lidt i panik. En anden ting man skal vende sig til er at folk går og spytter overalt og man holder ikke igen hvis man skal bøvse.
30-08-11: I går blev det igen til en slappe dag, hvor Cille og jeg valgte at tage hen til en pool for at bade og få sol. Men det virker lidt som om det ikke er noget man gør her i Nepal. Folk kigger i hvert fald utrolig meget. Efter afslapning det meste af formiddag/eftermiddag, bookede vi en flyve tur rundt om Mt. Everest i dag. Så vi var oppe 5.15 i morges for at tage ud i lufthavnen - Men pga. det var overskyet i morges blev turen desværre aflyst. Men vi prøver igen på lørdag.
Så er det i morgen vi forlader vores hotel for at tage hen på vores platform som gerne skulle hjælpe os på vej til vores praktik. Vi har været utrolig heldige med det sted vi har boet, det har været pænt og rent hele tiden og der har været god service, mange af de andre guesthouse har set lidt skumle ud.
Jeg er efterhånden blevet til lidt af en haj med at prutte om priser. Fik en skjorte og en trøje til 72 kr i går. Og har fået massage i en halv time i dag til en 50 J Lækkert!!
Knus og kram :D
- comments
Nuller Hvor er det skønt at læse, at du hygger dig, Fnuller...