Så er det ved at være tid til en ny blog. Det har efterhånden været et stykke tid siden. Vi er blevet bedt om at flytte op på 3. sal, grunden til vi skulle flytte var, så vi fik mere ro. Det var jo også en meget sød tanke. Klip til om natten var ejerens søn kom brasende ind, og skulle bruge et rummene til ham og hans venner så de kunne sidde og drikke. Problemet var at det værelse Cathrine og jeg fik var det store værelse, som sønnen plejede at drikke på. Så dagen efter blev vi pænt bedt om at flytte. Så det var det 3 værelse vi kom ind på indenfor 2 dage.

Med praktikken er det lidt det samme som hele tiden. Men vi har nu været til møde med FSL. Og de er kede af at der har været så mange misforståelser, så nu vil de gøre alt hvad de kan, sammen med os for at gøre det til en god praktik. Det er dejligt at der endelig sker noget og der er kommet lidt mere styr på det hele, at vi 4 piger kan arbejde sammen om et projekt.

Cathrine og jeg er startede på et kursus i Family and Couple counsellig. Vi er 12 mennesker på holdet der sidder i en rundkreds på havestole (Havestole er et kæmpe hit hernede) hvor vi kigger op på et powerpoint show og 2 lærer underviser os. Undervisningen foregår fra 10-17 hver tirsdag og vare 10 uger, alt er på engelsk (heldigvis). Det kan til tider godt være lidt hårdt, for man skal koncentrer sig en del, men bliver vildt glad hvis man pludselig høre noget man kan genkende fra undervisningen hjemmefra.. Vi har været på kurset 2 gange nu. Og hver gang får vi en lille opgave for til næste gang.

Ud over praktik og kursus,. Går det godt. Byen er ved at følelses hjemmelig, vi har fået et par gode venner, som er søde til at vise os rundt i byen. Som invitere os med til fashion shows. Og på dags og weekend ture. -

I weekend (lørdag d. 8. okt.) tog vi på en dags roadtrip, på med Akon og så bare der ud af. Vi kørte 150 km væk fra Bangalore, og kom hen til et kæmpe vandfald (Shivanasamudra). Da vi kom der til, var der biler over alt og det var meget svært at finde et sted at parkere, og så er det ellers bare først til mølle princip. For at komme ned til vandfaldet skulle man først ned af nogle crazy trapper, det var dog en kende hårdere at komme op af igen, mest pga varmen, luft fugtigheden var meget anderledes der, end den er i Bangalore. Da vi kom ned af trapperne kom vi til en kæmpe sø, hvor der var mennesker overalt der bade og bare havde en fantastisk tid, der var glædes skrig overalt. Her kunne man sejle rundt i nogle små siv/kurve både, vi sejlede helt hen til vandfaldene og næsten ind under en af grenene. Det var en meget flot oplevelse. Helt sikkert køreturen værd.

Så har vi haft hellige dag i sidste uge, hvor byen fejrede mekanikken :) en vigtig begivenhed og i næste måned er det lyset vi fejre... Om det er stearinlys eller bare lyset generelt ved jeg ikke endnu..

Mmm... og nu sidder jeg på arbejdet og nyder en kop varm mælk, som smager en smule af risengrød. Men det har ellers været en rigtig dejlig dag i dag. En af damerne som arbejder på stedet. Inviterede os hjem til hende, efter vi havde besøgt et hospital. Vi har aftalt at vi skal med ud til en medical camp på søndag, det bliver spændende at se hvad det indebære. Nårh men tilbage til damen. Vi blev inviteret indenfor i hendes hjem, som bestod af et rum på ca. 13 kvm. Hvor der var et lille køkken, 2 senge en stor og en lille, og så et skab og en fladskærm. Her bor de 4 mennesker sammen. I husene rundt omkring bor resten af hendes familie, hendes mor og søskende.. i huset overfor boede hendes mor som havde 2 køer lige når man kom ind af døren. og det hus var ikke meget større end det andet. - Det er utroligt at mennesker der har så lidt, stadig er så gæstfrie og invitere én på mad, og viser glædelig billeder af ens familie, og glædelig viser ens hjem frem. Mens Cathrine og jeg var i huset var vi 8 mennesker der sad og stod lidt rundt omkring... JEG BROKKER MIG ALDRIG MERE OVER HVORDAN JEG BOR..... Håber jeg :)

Også er jeg ellers begyndt at se kloner overalt, det kan være tegn på 2 ting, enten er jeg ved at blive lidt småskør.... Og der skal ikke kommenteres :) eller også er det "bare" fordi jeg er begyndt at savner folk hjemme i Danmark :) Jeg kan dog ikke forklare den indiske udgave af Ellen Hillingsø og Sisse Kyrkjebø som mine underviser ligner rimelig meget.

Knus herfra