Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det tid til et nyt indlæg. Praktikken er langsomt ved at gå frem ad, vi har lavet nogle aftaler rundt omkring med andre organisationer, så vi kommer lidt ud og ser andre ting og får lært noget mere. Her på praktikstedet er vi kommet lidt tættere ind på kvinderne der bor på kvindecenteret. Vi har lært dem lidt om Danmark og lidt om mode. Hvor vi så lærer få sætninger af deres sprog Karnata, så det er meget sjovt. Formålet med det, er at de langsomt åbner op overfor os og fortæller om deres problemer og hvorfor de er på stedet, så det er en start. Vi lære så at komme ind på livet af folk. Vi bruger dog stadig meget tid på at sidde og glo lidt ud i luften. Vi dog skal til at skrive en opgave, så der kan vi nok bruge noget tid på det.
Jeg er langsomt ved at vende mig til at bo i Bangalore, der dog stadig mange ting man skal vende sig til, trafikken er stadig sindssyg, der er tidspunkter hvor man tænker her kan taxien ikke være, men men men selvfølgelig kan den det. Så man klamre sig tit til hinanden og lukker øjnene. Det mest mærkelig er stadig at der tit går en ko midt på vejen. Og da Cathrine og jeg skulle spise frokost i dag er der en ko på vej ind på restauranten, lidt mystisk men igen meget hyggeligt.
Huset vi bor i er ret godt, der kommer dog stadigvæk mange nye mennesker ret tit, så man har ikke rigtig stedet alene. Men elsker vores tag, har efterhånden brugt et par timer i solen deroppe. Det er et dejligt afslapningssted, det er endda blevet til at jeg i en sen natte time sad oppe på taget og mærkede en lidt køligere brise mod mit ansigt og har fundet ud af at selvom man er i et andet land kan man stadigvæk finde Cassiopeia og Lillebjørn. Der er også et rigt dyre liv på taget, ofte kommer der en dame og lægger lidt brød og så kommer der ellers chipmunks, duer og musvåger helt tæt på en, det er ret hyggeligt at se på. Måske ikke duerne, men de andre dyr..
Vi er også ved at komme lidt ind på Bangalore om aftenen. Man kan ikke kalde det nattelivet her, da alt lukker kl. 23. Det er lige noget man skal vende sig til. Men hyggeligt at starte på Hard Rock Café og spise middag og få lidt drinks. I lørdags tog vi videre på noget der hedder Skybar, som nok er den vildeste bar jeg længe har været på. Den lå på 16 etage og har en kæmpe tagterrasse, og med lys i gulvet. Og så kunne man ellers se ud over hele Bangalore. Men igen Bangalore er en lidt mærkelig by. Barene skal have tilladelse fra regeringen for at man må danse. Så alle står stille til høj musik, måske står der lige lidt enkelte og ryster lidt på hovedet fra side til side.
Efter alt lukkede kl. 23. Blev Cathrine og jeg inviteret på Late Night Dinner, på det smukkeste hotel (Leele Palace), det er et gammelt palads der er lavet om til et hotel, det er er heller ikke helt Indien priser at overnatte der. Bare en enkelt nat koster 2500 kr. Så det var rimelig vildt. Maden var vildt lækker, dog lidt stærk, en ting mere jeg stadig lige skal vende mig til, men det hjælper på det.
I går stod den så på dagtur, vi var blevet inviteret ud af en Cille kender og hendes kollega. Så først spiste vi frokost, på et meget hyggeligt sted. Hvor folk gik rundt i noget der lignede Aladdin tøj og var meget galante til at trække stolen ind og ud for en. Derefter skulle vi så på Safari i Bannerghatta National Park. Vi kom ud til en zoologiske have, der lægger lidt udenfor Bangalore, her skulle vi så med en bus rundt. Hvor vi først så lidt hjorte, rensdyr og bøfler, dernæst så vi bjørne. Alle dyrene havde deres eget terræn så de har lidt mere styr på dyrene. Men ellers gik dyrene frit omkring. Efter bjørnene, kom vi ind til løverne, og dernæst til Evas store glæde ind til tigerne, hvor der både var de almindelig og de hvide tiger. Den ene tiger stod på et tidspunkt med hovedet helt oppe af døren, så den var meget tæt på. Den var utrolig flot og meget stor :) Vi skulle også have været ude at ride på elefanter, men det var blevet lidt for sent, så den tur må vi have til gode. Vi gik en lille tur rundt i haven og så på slanger, aber, hvide påfugle og gæs!!! Det eneste dyr vi er vant til at se i Danmark i det fri, så fik man lidt hjemmelig stemning. Til sidst blev myggene dog lidt for aggressive og vi vendte næsen hjem til Clarence House.
Så alt i alt har det været en god weekend.
Knus og kram
- comments