Profile
Blog
Photos
Videos
Ja, jeg ved det godt, der er gaaet tre uger siden sidste indlaeg. Men jeg kan forklare! Der er kun sket lidt siden sidst og saa alligevel ikke. Saa det bliver sikkert et lidt langt indlaeg, men saa maa i tage det af to omgange!
Sidst jeg skrev var Casper og jeg lige begyndt at plukke kiwier, og var som sagt ikke specielt glade for det. Mig fordi det fysisk var haardt og Casper fordi han er for hoej. Men nu har vi vaeret saa heldige at vi begge to har skiftet arbejdsplads. Casper plukker nu mandariner i stedet hvilket stadig er haardt arbejde, men ikke daarligt for ryggen. Man bliver desuden betalt per "bin" og kan derfor selv vaelge sit arbejdstempo og tage de pauser man nu synes man har brug for. Saa det er helt klart bedre. Jeg arbejder nu paa selve fabrikken der pakker kiwierne ned. De sender kiwier ud til hele verden, og omsaetter for absurd mange millioner hvert aar. Paa en normal arbejdsdag paa ti en halv time pakker vi i gennemsnit omkring 30.000 kasser kiwi. Og der er nightshift. De pakker samme antal paa dayshift! Naaja det er rigtigt, jeg arbejder nightshift. Hvilket vil sige at vi starter arbejde kl 17.45 og slutter kl. 4.15 om morgenen. De foerste to dage var det lidt af en omvaelting, men man vaenner sig hurtigt til det, og da jeg altid har haft en godt sovehjerte er det ikke noget problem at sove om dagen. Maaltiderne er dog lidt svaere at overholde, da jeg spiser frokost/morgenmad naar jeg staar op kl 14 og aftensmad i pausen kl 8. Saa burde man jo spise et maaltid naar man kommer hjem, men for det meste er det ikke madlavning man har overskud til kl halv fem om morgenen!
Packhouse er en hel verden for sig. Sidst fortalte jeg om de glade kiwiplukkere der slaver til mindsteloennen og det er det samme her. Der er forskellige job paa fabrikken, man kan fx pakke, man kan stable og man kan grade (vurdere). Jeg er en af de heldige der grader, hvilket vi sige at jeg stiger paa et rullebaand med kiwier i ti en halv time, og ser efter pucnctures, haywoods, broken heywoods, beats, broken beats, scuffs, blemishes, stains, flesh damage, raaden frugt, animal chewings og jeg skal gi' dig skal jeg! Foerst var det meget forvirrende fordi man enten skal lade kiwi'erne blive paa baandet som er export, putte det i class two eller smide dem direkte ud. Hvis man overser en split fruit ( en kiwi der er split og ofte toer ruller ikke, saa nogen gange ser man den ikke ) skal man medbringe en pose slik, hvilket betyder at vi altid stiller op i koe som smaa boern efter vagten er slut og faar lov at tage to stykker slik hver.
En anden sjov ting omkring pakhuset er opdelingen er medarbejdere. Det er kun kvinder/piger der pakker og grader, og kun maend der laver kasser og stabler dem naar de er fyldte. Saa oppe i hos graderne ( vi er lidt over pakkerne i heriarkiet! ) raaber de "ladies, let some more blemishes through!". Alle undtagen en af damerne er maorier og alle sammen meget glade for reggae musik. Hvilket er fint. Indtil man hoerer det 6 dage om ugen 10 en halv time om dagen. Men det er bedre end ingenting! Og de har alle sammen den der frygtelige accent hvor de bytter alle vokaler ud med e. En af de foerste dage sagde vores supervisor til os at " you have to bring your own cheese". Og jeg stod lidt og saa undrende paa hende som en anden stupid okse. " You have to bring your own CHEESE." Jeg forstod stadig intet. Hvorfor skulle jeg medbringe ost? Og i saa fald, hvor var den ost jeg ikke maatte spise. Det var foerst da hun pegede paa en stol at jeg fandt ud af at det hun proevede at sige var "chairs". Aha. Det gav lidt bedre mening. Udover at pakhuset er bedre end plukning, er det ogsaa et ualmindeligt godt billede paa god gammeldags kapitalisme. Alle fabriksarbejderne arbejder 6 dage om ugen til en absolut horribel loen, imens de mystiske "growers" som alle omtaler med aerefrygt eller foragt ( det kommer an paa hvem ) tjener en hulens masse penge. Ret interessant at observere.
Heldigvis er nightshiftet fra hostlet rigtig sjove og soede at arbejde med, saa vi har det altid skaegt i pauserne, og specielt efter arbejde. Hver onsdag nat (torsdag morgen) laver vi macattack ( mormor og morfar, det betyder 8 mennesker i en varevogn der alle bestiller seperat og betaler seperat i mc'donalds drive through). Og det er ret underholdende. Specielt vores japanske ven Jamato ( vi kalder ham tomato) havde lidt problemer med at bestille sidst, siden han gern ville have en tiikken buugger. Damen i vinduet forstod ikke rigtigt hvad han sagde og bad paent om en oversaettelse, men vi andre grinede saa meget at vi desvaerre ikke havde luft til det, saa han endte med at bestille en "cheeese b*****, easy easy".
Og vil jeg gerne forklare overskriften. Kiwi, kiwi, kiwi er selvfoelgelig fordi vi arbejder med tusindvis af kiwier hver dag, og indenaander kiwistoev, droemmer om kiwier og alle paa hostlet spiser kiwier, fordi vi faar de deforme eller beskidte kiwier med hjem.
Paradise hotel er en rigtig god beskrivelse af Hone Heke lodge. En masse mennesker er mast sammen paa meget lidt plads, og fester og arbejder sammen, og selvfoelgelig er der love and drama in the air. Fx var det meningen at jeg skulle rejse videre med et skotsk kaerestepar, men de er desvaerre ikke et par laengere, men heldigvis gode venner. Nu er det endt med at Casper i stedet skal rejse med George, den mandelige del af det ikke laengere eksisterende forhold, og han skal maaske ogsaa med os til fiji hvilket kunne vaere rigtig rigtig sjovt. Hvis man saette kameraer op overalt ville livet her vaere et udemaerket realityshow, saa hvis nogen vil vide mere kan de gaa ind paa tv3's hjemmeside og betale for ekslusive interviews med deltagerne!
Saa, nu skal jeg nok snart slutte mit indlaeg, men til sidst lige en opdatering paa den videre rejseplan. Jeg foeler nu at jeg bor her, og ikke kun overnatter her, men nu hvor jeg har tjent lidt ind er det paa tide at komme videre. I morgen ( jeg har fridag!) skal jeg op til Cape reinga og paa soendag rejser jeg videre. Foerst hen til der hvor treatyen mellem maorier og englaendere blev underskrevet ( alle byer hedder et eller andet whai -blabla) og derefter er det tilbage til Auckland. Her koeber jeg et magicbus pass, som er en oplevelses bus hvor man rejser med andre unge rundt paa baade nord og sydoeen. Man kan hoppe af og paa saa meget man lyster og det er gaeldende i 12 maaneder. Det koster normalt 1300 dollars, men der har tilbud saa nu koster det kun 460. Noget af en besparelse! Saa jeg glaeder mig til at komme afsted selvom jeg kommer til at savne dem alle sammen. Laenge leve facebook. Forhaabentlig kan jeg fortaelle om nye oplevelser i naeste indlaeg.
Tak fordi du, kaere laeser, holdt ud helt til slutningen af mit lange indlaeg.
Sweet as bru!
- comments
Merete kaae Hej Lise måtte ringe til din mor og høre om din blog, dejligt at høre du har det godt, og sikken nogle oplevelser du har haft indtil videre. Det er hårdt arbejde med de kiwi,sejt af dig. Herhjemme er alt som det plejer, Karin er lidt tilbage og hjælper, når jeg nu ik har dig )-: . Snakked lidt med Irene og vi ku ikke rigtig finde ud af, hvor du skal arbejde når du kommer hjem, vil du være ved os begge? Høre fra din mor om den ferie du skal ha når du kommer hjem. Når ha det nu godt, dejligt at høre du har det godt. Glæder mig til at læse din næste blog. Har ad dig på fb ved ik om du er på. Mange knus Merete
mor Kære Lise, fantastisk indlæg - det er virkelig sjovt beskrevet - glæder mig alligevel til fortsættelsen. Du får nok et specielt forhold til Kiwi frugten mange år frem i tiden:) pas på dig og nyd livet. mor
Sys Sjovt at se, hvordan enkelte ord, f.eks. 'slut' bliver erstattet af ***, fordi det på engelsk har en anden betydning.. ;-) Og også en sjov historie om, hvordan I selv skulle medbringe jeres egen ost (stol)! Fortsat rigtig god tur med masser af oplevelser.
Inger og Bent Warming Hej Lise - flotte fotos, du er vel nu på farten og ser alt det, vi andre har nydt tidligere. Pas på digselv og nyd turen, vi glæder os til 6/7. KH mormor og morfar.
Knud Det var ikke helt ved siden af, da de danske medier berettede om manglende Marmite :-) Det er nogle rigtig sjove og flotte billeder. Glæder mig til at høre alle historierne bag. Måske bliver sandsurfing en olympisk disciplin - some day. K.h. Knud
Torsten Godt at høre fra dig. Drømmer du eller har du marerigt om Kiwier? spændt på at høre om jeres magicpass tur.
LIse Mareridt!