Profile
Blog
Photos
Videos
Sejr! Efter 3 ugers inkompetence fra min sider har jeg endelig formaaet at faa lagt nogle billeder ind paa bloggen. Jeg haaber at i vaerdsaetter det, for det har taget mig lang tid!
Tilbage til New Zealand. Det er nu naesten tra uger siden at det sidste blogindlaeg blev lagt ind, saa som Torsten skrev, nu er det tid til kapitel 1.
Casper og jeg var "fanget" i Auckland i naesten en uge, grundet diverse papirer der skulle ordnes, saasom skattenummer, simkort, new zealandsk bankkonto etc. Saa som i nok kan taenke jer, laengtes vi efter at komme videre og opleve det New Zealand vi var kommet for at se. For at slaa tiden lidt ihjel fik vi laest en masse boeger, baade siddende i hostlets store commonroom, og liggende i en park 10 min's gaagang derfra. Og saa var det at vi besluttede os for at tage i zoologisk have. Zoologisk have er altid sjovt, men her havde vi en mission. En mission der gik ud paa at finde kiwien. (Og flodhesten for mit vedkommende.) Og det er ikke altid nemt. Efter at have brugt ti minutter paa at stirre ind bag glasset i kulsort moerke var vi ved at give op og bevaege os ud af kiwi huset. Men saa skete miraklet. Kiwien sprang pludselig frem og begyndte at loebe frem og tilbage foran glasset. Det var svaert at faa et ordentligt billede da en hel bornehaeve klasse loeb frem og tilbage efter den, og baade boernene og kiwiene konstant byttede retning. Men vi saa den! Udover zoologisk have tog vi ogsaa paa en gratis daytrip around Auckland. Det regnede, hvilket det gjorde i naesten al den tid vi var der, men det var stadig en oplevelse at se de udbraendte vulkaner, og at gaa under broen sammen med en gruppe lettere psykotiske mennesker der med doedsforagt havde besluttet sig for at bungyjumpe.
Mandag, efter at have faaet vores nye kiwikonto, tog vi endelig afsted til Paihia, en meget lille, men rigtig hyggelig havneby i Bay of islands. Jeg havde personligt kun een hel dag at rutte med, da jeg dagen efter skulle hentes af min wwoof'ing familie. ( Willing workers on organic farms.) Dagen brugte vi paa et fantastisk cruise rundt omkring oerne i det mest fantastiske vejr. Billedet paa dette blogindlaeg er bare et af de fantastiske billeder vi fik taget. Vi laa paa baaden og solede og skimtede efter delfiner som vi dog kun saa paa afstand, og sjove havfugle. Ved middagstid lagde vi til i en bugt og hikede op paa toppen af en kaempe bakke, paa bare taer vel at maerke, hvorfra vi havde den absolut bedste udsigt jeg endnu har vaeret ude for i mit liv. Bagefter var der mulighed for at snorkle i den lille bugt, hvilket vi selvfoelgelig gjorde.
Da vi kom hjem var jeg ligesaa roed som en gennemkogt hummer. Efter at have brugt solfaktor 30 - suitable for sensitive skin and babies. Man bliver absurd let forbreandt paa New Zealand fordi de har et kaempe hul i ozonlaget, saa det er absolut essentielt at man husker sin solcreme. Dagen efter skiltes Casper og jeg for en stund, da jeg drog til baystay bed and breakfast i Pakaraka.
Det var en meget blandet oplevelse. Det var en fantastisk oplevelse fordi jeg fik lov at ordne deres heste, gaa tur med deres grand danois digby, og save kaempe bambusser der var vaeltet af. Men det var ogsaa rigtig rigtig haardt. Naar man gaar alene rundt hele dagen, uden nogen at tale med, saa begynder man hurtigt at savne alle dem der hjemme. Saa de dage gik humoeret lidt op og ned. Heldigvis mest op, dog. Desuden arbejde jeg for meget i forhold til den normale wwoof'ing aftale. I foelge netwaerket arbejder man 4-6 timer, og faar kost og logi til gengaeld. Kost og logi fik jeg, men tilgengaeld arbejdede jeg saa ogsaa haardt i 7-8 timer hver dag, uden en eneste fridag i de 11 dage jeg var der. You've been taking the piss out of - som de andre fra mit nye hostel sagde da jeg fortalte dem det. Det er aabenbart mig der var lidt uheldig der, men det er saa bare endnu en oplevelse. I det mindste beholdte de mig. Der ankom en canadier ved navn jeff et par dage efter mig, men han fik kun lov at vaere der to dage foer de smed ham ud igen. " Fordi han spiste i mellem maaltiderne, og ikke ville arbejde haardt nok. " Saa han forsvandt hurtigt igen, hvilket var lidt aergeligt da det havde vaeret rart med lidt selskab. En af de foerste dage hvor jeg var hos familien, stoevsugede jeg hele deres hjem, og vaeltede derefter i god lise stil ned af trappen og reddede stoevsugeren, men ikke min venstre fod, der i stedet blev blaa og sort, og haevede op som en god bolledej. Sammen dag besluttede en af ponierne at traede paa den samme fod. Og dagen efter var det min elskede grand danois. 13 dage efter kan jeg stadig maerke den. Saa ved jeg, at jeg stadig er mig selv, hvor langt vaek jeg end er fra Danmark. En rigtig god dag hos familien var, da jeg fik lov at komme med konen pa arbejde. Hun er skolelaerer for det der svarer til en 1. klasse paa en skole med 99% maori boern. De var enormt soede alle sammen, og meget interesserede i at hoere om det eksotiske Danmark.
Efter 11 dages arbejde, hvor jeg naede at tabe to kilo, tog jeg videre til hone heke lodge, hvor jeg er nu. Casper tog herop omkring en uge foer mig, og var allerede bedste venner med alle dem der bor her. Fordi de fleste der er her, er her for at plukke eller pakke frugt, er det nemmere at blive rigtig gode venner med dem, fordi man ved at man har dem i naerheden i mindst en maaned endnu, og ikke kun en dag som det nogen gange er tilfaeldet andre steder. (Fx tog vi cruiset i paihia med en tysk gut der hed johannes, som vi havde en herlig dag med, og saa tog han ellers videre naeste dag og vi kommer aldrig til at se ham igen.)
Der er en stor gruppe mennesker her, der som sagt allerede var rystet godt sammen, men som med aabne arme tog i mod "denmark #2. Folk bliver navngivet efter hvor de kommer fra, saa vi har en kentucky, michigan, canada, scotland, denmark og absurd mange tyskere og englaendere. Men alle er helt vildt sjove og alle der har lyst til at joine den store gruppe, sidder ved vores "table of love". Den foerste dag jeg var her tog jeg sammen med 3 drenge ud paa en vandretur til noget der hedder rainbow falls. Det er en god halvanden times tur derud, igennem skov og krat og op og ned, men helt klart turen vaerd! Derefter gik vi endnu en halvanden time videre til noget der hedder waipapa, hvor der ligger et gigantisk warehouse ( de har alt, til halv pris.) Saa var det at vi begyndte at blive lidt traette og overvejede den korte tur hjem, der gik ad den store hovedvej, og to af de andre endte med at tage den. Men Joe og jeg gik standhaftigt videre og tog den lange tur hjem igen. Det er to dage siden, og jeg har stadig 5 vabler under mine foedder og ondt i mine ben. Men det var dejligt at bevaege sig lidt!
I gaar begyndte de foerste at faa jobs med at plukke kiwi, selvom kiwihoesten har vaeret forsinket fordi vi har haft en masse regn og oversvoemmelse der sidste par dage. (oversvoemmelserne vaeltede et gigantisk trae og omkring tyve kaempe bambus som jeff og jeg skulle save af, og stable som braende. Der er et fint billede!) Mange har allerede ventet her i 3 uger paa at faa et job, saa de er glade for endeligt at komme igang. Jeg bliver nok en af de sidste der faar et job, men det bliver nok i slutningen af denne, eller starten af naeste uge. Indtil da, nyder jeg bare at vaere i naerheden af en masse dejlige mennesker, og specielt at tale dansk med Casper. I gaar var der en der havde foedselsdag, saa vi skulle alle sammen klaedes ud og derefter spise laekker laekker bbq! Jeg var romer i en fin hjemmelavet toga, og Casper saa super godt ud i sit gammelmands kostume, der inkluderede hat, stok og pibe.
Nu bliver jeg noedt til at slutte, fordi jeg har kun en times internet, og computeren her har et system fra foer xp, og det tog mig tyve minutter bare at starte den op og komme ind paa kilroys hjemmeside. Jeg haaber at alle har det godt derhjemme, og at i ved at vi savner jer!
Sweet ass (new zealandsk udtryk, de bruger om alt der er godt)
- comments
mor Hej skattepige (det må man godt skrive når det er ens datter:)) skønt at høre om din færd - også omkring dine oplevelser på farmen. Det hjalp lidt, at man lige havde set billederne - men med dine beskrivelser kan man jo se dig for sig !. Der så SKØNT ud - lidt svært at forstå her i forårs Danmark. Lyder som om I har fundet en god flok i KeriKeri, der - ligesom jer - vil ud og opleve noget - og ikke mindst - have a good time..... Knus herfra
Sys Hej Lise. Dejligt at høre nyt fra dig! Det lyder som om, du har oplevet lidt af hvert, men nu er I sammen igen, og klar til næste skridt - frugtplukning. Vi vil følge spændt med på sidelinjen og glæder os til både tekst og billeder uploadet af jer begge. Fortsat held og lykke!
Knud Fantastisk beretning om dine oplevelser og fine billeder. Der er helt klart en kiwi på flere af billederne :-)
Torsten Hej Lise Dejlgt at høre fra dig. Jeg kan forstå at NZ stadig er et smukt sted og du nu er kommet i det rette lag. Vablerne går væk, men Opleverserne bliver hændende så godt gået at få det hele med. Ser frem til Kap 2. Knus Torsten og Familie
Lise Tak alle sammen. Vi har det stadig rigtig godt, selvom det bliver ved med at regne saa vores frugtplukning konstant bliver udskudt. VI haaber at faa noget i naeste uge. Haaber i har det godt derhjemme!
Mor Kære Lise, så oplever I nok noget andet spændende i mellemtiden..... Herhjemme tænker vi på at i morgen den 3. april har du fødselsdag. I år fejrer du dagen i meget anderledes omgivelser - det bliver spændende at høre om - jeg er sikker på du/I får en god dag ud af det. Herhjemme holder de fleste af os påskeferie - med minusgrader om natten - ikke helt den temperatur vi alle håbede på. Kh mor
Inger Warming Inger og Bent: Tillykke med imorgen, vi fejrer den med Karen, der overnatter her. Skulle du ikke sende os en oplysning som aftalt? KH Morfar og Mormor